En livslang indre samtale er nu er endt med, at skuespilleren Lars Mikkelsen har ladet sig døbe og offentligt bekender sin kristne tro. Det fortæller han om i ’Tidsånd’ på P1, som han gæster sammen med præst Mikkel Wold fra Marmorkirken.
Mikkelsen spiller hovedrollen som provsten Johannes Krogh, der tyranniserer sine sønner i DR's tv-serie ’Herrens Veje’. Privat har han altid tumlet med tankerne om kristendommen, selvom han voksede op ’i et hjem af kommunister’, hvor troen havde trange kår.
Men som barn blev han optaget i drengekoret på Skt. Annæ Gymnasium og optrådte i kirken, både om søndagen og om mandagen og ved de store messer ved juletid.
- Så det har både været der og ikke været der. Jeg har selv personligt altid ført en dialog i mit liv, og har så igennem arbejdet med Johannes Krogh og serien mere og mere omfavnet denne her dialog.
Dybt personlige overvejelser
Og hans arbejde med figuren Johannes har ført til nogle dybe, personlige overvejelser og nogle givende samtaler med præsten Mikkel Wold, som har været hans sparringspartner i arbejdet med rollen.
- For mig blev det meget hurtigt væsentligt, at den omtale af troen, som vi har i serien, også er forankret i virkeligheden og ikke er den rene fantasi. Man er nødt til at spørge sig selv, hvor er jeg henne i forhold til det her.
- For mig har bekendtskabet med Johannes Krogh og hans noget bidske, men også kompromisløse forhold til at tro, også fremkaldt det i mig selv. Det behøver jeg ikke skamme mig over i et moderne samfund.
Den lille naivitet
Og netop det at være en del af et moderne samfund har tidligere stået i vejen for, at Lars Mikkelsen for alvor var klar til at udleve sin kristne tro. Han erkender, at han var bange for den lille naivitet, der ligger i at tro og ikke vide - midt i det han selv betegner som ’rationalitetens tidsalder’.
Men nu tør han stå ved sin tro - også selvom reaktionen var lidt forbeholden, da han fortalte om den derhjemme.
- Min kone var sådan lidt: ”Nu er det bare figuren igen, kan du da ikke lægge det fra dig?” Det ligger lige for, at man som skuespiller kommer til at lade det farve sit liv. Men det her er lidt mere end det, det er en identitet, som har været til stede i mit liv hele tiden, og som jeg har negligeret, fordi jeg ikke ville være dum.
- For mit eget vedkommende har jeg nok altid haft behov for, at det at tro var en del af min eksistens - mere end at vide. I løbet af arbejdet kom jeg frem til, at det er det, jeg gør.
Døbt en morgen i Marmorkirken
Med sine ateistiske forældre var Lars Mikkelsen hverken døbt eller konfirmeret. Men en morgen i november sidste år lod Marmorkirkens præst Mikkel Wold det hellige vand falde over hovedet på skuespilleren, som præsten forinden havde haft mange åndelige samtaler med. Og i forløbet havde Lars Mikkelsen langsomt ladet troen vokse, indtil han ville døbes.
- Man havde et vidne med, og det var en af mine allerbedste venner, Claus, som også er kristen. Det var meget fint og smukt, vi var bare os tre om morgenen.
- Da vi udførte ritualet inde i Marmorkirken - det er jo sådan noget storhedsvanvid – tænkte jeg også en lille smule, at lige om lidt bryder taget sammen, og så kigger Gud ned og hiver mig op til sig. Der skete så ikke så meget.
- Man er jo det samme menneske. Det har en været lang glidende bevægelse, og så er der heller ikke en forventning om den store transformation. Det er jo bare, at jeg lander lidt.
Accept og kærlighed
For Lars Mikkelsen er dåben ensbetydende med en helt fundamental accept og kærlighed, som vi alle sammen har brug for.
- Der er det helt særlige ved det, hvis man er en lidt søgende sjæl og har lidt svært ved at forstå at favne kærligheden i verden. Så er det en ekstrem bekræftelse i, at der er kærlighed til dig. Hvis du ikke kan finde den i din tilværelse, eller at du selv har svært ved at give udtryk for den, så er dåben et kærlighedsløfte, en bekræftelse og en accept af dig som menneske - som du måske ikke engang kan give dig selv.
- Man kan bruge et helt liv på at finde ud at give sig selv den kærlighed. Tænk hvis den bare er til stede, og hvad det giver dig at stå på. Jeg ved, at det lyder lidt højtravende, men det er grundlæggende vanvittigt smukt, fordi de fleste af os har behovet for at blive elsket, at være elsket. Det er min udlægning.
Noget af det mest potente
I anden sæson af ’Herrens Veje’ har Lars Mikkelsen som Johannes Krogh også skullet stå for to dåbsritualer. Den ene gang var det endda hans egen søn, som også har fået en rolle i serien.
- At få de ord i munden, der ligger i dåbsritualet, er noget af det mest potente, der overhovedet findes.
- Jeg vidste ikke, hvad der skulle komme i løbet af sæsonen, men lige pludselig står vi altså i denne her situation, og det var meget, meget bevægende, selvom jeg jo ikke har nogen magt til at udføre det her ritual. Men jeg gør det altså i serien.
Modsat provsten Johannes Krogh, der i tv-serien meget gerne vil styre sine sønner i den retning, som han selv er gået, vil Lars Mikkelsen meget gerne lade sine sønner bestemme selv. Ikke mindst når det gælder religionen.
- Jeg tror, at min søn synes, at det er lidt mærkeligt, at jeg er der, hvor jeg er. Men jeg har faktisk ikke snakket med ham om det. Især med mine sønner har jeg ladet det være helt op til dem at komme til mig og snakke med mig om det, når de er klar til det, så jeg ikke påfører dem et eller andet livssyn.
Hør Lars Mikkelsen fortælle om den nye sæson af Herrens Veje.