Og de nominerede er... Hvide mænd!
Sådan kunne overskriften på award season anno 2020 meget vel lyde, hvis man skal tage kritikken fra folk på sociale medier for gode varer.
Det har nemlig skabt overskrifter, når eksempelvis Golden Globes kun nominerede mænd i kategorien 'Bedste instruktør', og #BaftasSoWhite begyndte at trende på sociale medier, da det kom frem, at der udelukkende var nomineret hvide skuespillere til den fornemme britiske filmpris.
Og det står ikke meget bedre til med den nært forestående Oscar-uddeling, der løber af stablen natten til mandag dansk tid.
Den har også fået høvl for kun at nominere mænd i instruktør-kategorien, ligesom kun én sort person er nomineret for sit skuespil – ud af i alt 20 nominerede skuespillere.
Men en ny rapport fra The Annenberg Inclusion Initiative – en tænketank, der forsker i diversitet og inklusion i underholdningsbranchen – viser faktisk, at det måske slet ikke står så slemt til, som man ellers kunne foranlediges til at tro ud fra de nominerede.
Rapporten viser nemlig, at 2019 var et rekordår, når det gælder diversitet på det store lærred.
Ifølge rapporten var 43 af de 100 bedst indtjenende Hollywood-film sidste år med en kvinde i hovedrollen. Til sammenligning var det tal 39 i 2018 og 20 i 2007.
Rapporten viser også, at 31 af de 100 bedst indtjenende film havde en hovedrolle "fra en underrepræsenteret race/etnisk gruppe" på tværs af køn. Det er en stigning på 4 procentpoint i forhold til 2018 og 18 procentpoint i 2007.
Så hvad er egentlig op og ned i snakken om diversitet (eller mangel på samme) på det store lærred og til Oscars?
Det har vi spurgt to danske fagpersoner om, nemlig Benjamin Boe Rasmussen, der er formand for Dansk Skuespillerforbund, og formand Nanna Frank Rasmussen fra Danske Filmkritikere, der uddeler Bodil-priserne herhjemme.
Læs herunder, hvad de siger til kritikken af filmprisuddelingerne.
Eksperter: 'Det kan man simpelthen gøre bedre'
Igen i år taler mange om mangel på diversitet blandt de nominerede til de store filmpriser. Hvad synes du om det?
Benjamin Boe Rasmussen: - Jeg har det ambivalent omkring det. Der er en masse gode film nomineret, men der mangler også diversitet. Man er forankret i nogle vaner, der trænger til at blive ændret.
- Jeg er overrasket over, at amerikanerne ikke er længere fremme, når jeg ser på nomineringerne. 'Marriage Story' er for eksempel en totalt hvid film, der handler om nogle super priviligerede menneskers problemer. Det kan man simpelthen gøre bedre.
Nanna Frank Rasmussen: - Jeg er ikke så overrasket, men jeg synes naturligvis, det er vældig trist. Hvis Oscars skal være med på noderne igen – for jeg synes, de er faldet bag om dansen – så kunne det måske være smart at debattere, hvad der egentlig er en værdig Oscar-film.
- Det kan for eksempel undre mig, at en film som 'Bombshell' ikke er nomineret til 'Bedste film', selvom den jo ligesom tidligere Oscar-film som 'Spotlight' og 'Vice' er baseret på virkelige hændelser og magtmisbrug.
Der er ingen nominerede kvindelige instruktører og kun én sort nomineret skuespiller til Oscar-uddelingen i år. Er det i din optik et problem eller et udtryk for, at de pågældende kvinder og sorte ikke har været gode nok?
Benjamin Boe Rasmussen: - Det siger noget om, at de, der nominerer, mest er hvide mænd. Jeg har set en masse præstationer, der var værdige til at komme med i ræset, som ikke er nomineret. Og det er simpelthen forkert, hvis man påstår, man ikke har kunnet finde en eneste kvinde, der er værdig til at blive nomineret for bedste instruktør.
- Det er et samfundsansvar at fremvise rollemodeller for kvinder, sorte, homoseksuelle og alle mulige andre. Hvis man ikke har nogen at spejle sig i, så føler man ikke, der er plads til en i verden.
Nanna Frank Rasmussen: - Selvfølgelig er det et problem, for Oscar-uddelingen har stadig stor magt, og filmene betyder meget for, hvordan drenge og piger opfatter sig selv og verden. Det er ikke et udtryk for, at de pågældende skuespillere og instruktører ikke har været gode nok. Det peger derimod på, at det er branchens skyld og ikke som sådan Akademiets skyld.
- Branchen skal jo sørge for, at der er et bredt nok udbud af film, der kan vinde priser, og det kan Akademiet i sig selv ikke gøre.
Der er en generel snak om repræsentation i branchen lige nu – både når det gælder kvinder, minoriteter og race. Har branchen et ansvar for at sikre bred repræsentation?
Benjamin Boe Rasmussen: - Jeg repræsenterer en branche, som er stokkonservativ. Og i Danmark er vi måske lidt mere bagud end i andre lande. Man kan med afstand se forskel på, om en tv-serie er fra Storbritannien og USA eller Danmark. Der er en hel anden bevidsthed omkring repræsentation derovre, end der er i Danmark.
- Derfor bør vi blive bedre til at tænke det ind, når vi laver film og tv herhjemme. Man skal tænke diversiteten ind allerede i manuskripterne.
Nanna Frank Rasmussen: - Ja, uden tvivl. Det er det. Heldigvis har der været meget debat de seneste år, netop fordi Oscars er det største udstillingsvindue for film. Så kan man jo begræde, at der ikke er de samme debatter, når der er Cannes og andre festivaler, men Hollywood er nu engang en kæmpe eksportvare.
- Til gengæld kan man se, hvordan der begynder at komme nogle modsvar til det forstokkede syn, som man ser i Hollywood. Netflix har jo for eksempel to film med i kategorien 'Bedste film' og er derfor begyndt at blande sig.
Hvis man ser på tallene, viser de, at kun ganske få sorte har vundet skuespilpriserne (19 vindere fordelt over 91 Oscar-uddelinger). Og der er kun seks procent sorte i Akademiet, der uddeler priserne. Bør man gøre noget ved det?
Benjamin Boe Rasmussen: - Jeg ved ikke, hvad man skal gøre ved det. Man lavede også en diversitetsundersøgelse herhjemme i forbindelse med Robert-uddelingen. Og der viste det sig, at der bare ikke var supermange med anden etnisk baggrund med til at vælge de film og skuespillere, der bliver nomineret.
- Man skal selvfølgelig ikke hente nogen ind, der ikke har noget med branchen at gøre, men når der kun er seks procent sorte i Akademiet, så siger det noget om, at der er en skævhed.
Nanna Frank Rasmussen: - Ja, og man bør også tænke på en bredere repræsentation som medlemmer. Sigrid Dyekjær, der sidder i Akademiet, og som har produceret dokumentarfilmen 'The Cave', har netop meldt ud, at når hun anbefaler nye medlemmer til akademiet, så er det kvinder. Det var befriende at læse. Men det er ikke kun et problem for sorte og kvinder.
- Hvis man ser på folk fra Latinamerika og Asien står det jo endnu værre til – de er stort set ikke repræsenteret, selvom de er en stor befolkningsgruppe i USA.
Kvinderne er generelt set yngre end mændene, når de vinder en skuespilpris. Mændene er i gennemsnit 47,5 år, når de vinder en hovedrollepris, mens kvinderne er 40,8 år. Hvad tænker du om den aldersforskel?
Benjamin Boe Rasmussen: - Det bekræfter, at der er en form for aldersracisme over for kvinder i branchen. Lige så snart kvinder fylder 40, kniber det med jobmulighederne. Og de job, der så er, er typisk roller som mor, kone eller heks. Groft sagt skal en kvinderolle være én, man har lyst til at knalde, før den bliver lavet.
- Det skal dog siges, at arbejdsløsheden stiger markant blandt både kvinder og mænd, når man ryger over 50 år.
Nanna Frank Rasmussen: - Den er sørgelig, men heller ikke overraskende, for på trods af at der er talt meget om det i nogle år, så opfattes mænd og kvinder stadig meget forskelligt i filmbranchen. Kvinder belønnes for den seksuelle kapital, som de besidder – og den har man jo mest af som ung – mens mænd belønnes for forskellige former for kapital.
- Kort sagt bedømmes kvinder ofte for udseende og mænd for deres handlinger.
Hvordan håber du, Oscar-uddelingen udvikler sig i de kommende år?
Benjamin Boe Rasmussen: - Film som 'Wonder Woman' og 'Black Panther' bliver jo lavet, fordi der er et kæmpe publikum til dem. Så det skal nok gå den rigtige vej, men det tager lang tid at vende skuden, for det er bare en konservativ branche.
- Og branchen - inklusiv Oscar-uddelingen - skal hjælpes gevaldigt på vej.
Nanna Frank Rasmussen: - Jeg ved godt, at det er et kæmpe show, og at der er mange traditioner, som skal hyldes. Men jeg håber, at den moderniserer sig.
- Sidste år havde Oscar-showet Billy Porter fra serien 'Pose' som vært ved den røde løber iført kjole, og det var et fint modspil til den sexistiske røde løber-dækning, der ellers har været, hvor kvinder spørges om deres tøj og mænd om deres præstationer. Så de prøver da.
Kilder: Independent, The Annenberg Inclusion Initiative, BBC, Oscars.org, Oscars.com, Wikipedia.