- Hele USA er en stripklub. Nogle danser, andre betaler for at se på det, konkluderer Ramona, en luksusstripper, til sidst.
Det billede på De forenede Stater giver god mening, når man har set 'Hustlers' og hørt den mere eller mindre sandfærdige beretning om en håndfuld strippere, der snørede penge ud af Wall Streets spekulanter.
Og få situationer indrammer USA så rent som scenen, hvor Jennifer Lopez, iklædt så godt som ingenting, vrider sin sagnomspundne, velformede bagdel, mens hun bader begærligt i den regn af pengesedler, som en hujende hob af jakkesætklædte mænd kaster ind over hende.
Man kan selvfølgelig også illustrere USA på andre måder, med smilende millionærer ved en pool med udsigt over Los Angeles eller med fattige mennesker i en trailerpark et sted i midtvesten.
Men scenen med Lopez, dollarsedlerne og den struttende røv tegner et klart billede af et USA styret af penge, lyst, begær, magt, frås, grådighed og sex.
Med en veltrænet og modelleret krop, der ser ud som om, den knap har rundet de 30, ligner 50-årige Lopez en amerikansk drøm om evig ungdom.
Det er intet, der ikke kan købes for penge og intet, der ikke vil købes for penge.
Sopranos møder Sex and the City
Det er den slags øjebliksbilleder af USA, instruktøren Martin Scorsese har skabt så uforglemmeligt i film som 'Taxi Driver', 'Casino', 'King of Comedy' og 'The Wolf of Wall Street'.
Nu er det bare nye tider.
Kvindernes historier er ved at erobre deres plads i amerikansk film.
Og instruktøren bag 'Hustlers' hedder ikke Martin Scorsese, men Lorene Scafaria.
Hun har snuppet en artikel fra New York Magazine og omsat den til en fortælling om de kvinder, der har smidt klunset i baggrunden af tonsvis af amerikanske film om mænd.
Resultatet er landet et sted midt mellem gangster-eposet 'The Sopranos' og venindeserien 'Sex and the City'.
Til tider er 'Hustlers' en fortættet thriller om kvinder, der lokker penge ud af lyssky mænd, til andre tider er det en festglad venindefilm, som svælger i at finde fællesskaber og powershoppe for de penge, der er franarret succesdrengene på børsen.
'Hustlers' er klart bedst, når den er en gangsterfilm – ikke fordi der nødvendigvis er noget i vejen med, at veninder køber pelse, smykker og tasker for surt franarrede penge, men 'Hustlers' har en tendens til at gå i stå i de scener.
Og så underminerer powerindkøbene det, der fungerer som undskyldning for, at stripperne overtræder loven; at de franarrer børsmæglerne de penge, som de slap ustraffet fra at stjæle op til finanskrisen i 2008.
- De betaler deres blowjobs med penge fra brandmændenes pensionsfond, som Jennifer Lopez' Ramona så poetisk udtrykker det.
Siden hen køber Ramona, Destiny, Elizabeth og Mercedes tasker for brandmændenes penge, kan man sige...
Det er til gengæld også en af de få slagsider i en film, som har stort held med at vende 100 års amerikanske filmtankegang på hovedet.
Det er så afgjort kvindernes film.
Et forfriskende tidsbillede på USA
Scafaria ser ikke nogen grund til at nedgøre hvervet som stripper. Tværtimod.
Hun glorificerer det heller ikke, men viser stor respekt, især i en scene, hvor Lopez' erfarne Ramona underviser Constance Wus Destiny i de forskellige teknikker på stripperstangen.
Det fremstår ikke som en kvinde, der viser, hvordan man sælger sin krop, men som en smuk og atletisk kvinde, der viser sin styrke – og når man så tilmed bruger det talent til at narre penge fra dumme svin, hvem kan så klage?
Det er der sikkert mange, der kan.
Uanset at 'Hustlers' er en politisk korrekt film, der aer tidsånden i amerikansk film med hårene, er det også en strittende og stikkende størrelse.
Heldigvis.
Dens heltinder vil måske nok bare have smør på brødet og penge nok til at tage sig af børn og bedstemødre, men de bryder også loven, de ødsler med andres penge og udsætter deres ofre for livsfare.
Hvad skal man stille op med det som tilskuer?
Tjoh, det er også tidsbillede på USA. Og et forfriskende et.