Jeg gad godt vide, hvor lang tid Netflix har måttet holde på udgivelsen af 'Kastanjemanden' for at time den SÅ perfekt til kastanjesæsonen. Nogle gange er de simpleste greb bare de mest effektive.
Det er overvældende, når man bemærker, hvordan kultur former ens måde at se verden på. Og 'Kastanjemanden' har gjort det på en meget direkte måde for mig.
Jeg kan ikke se de store brune, glatte nødder, der ligger overalt på jorden for tiden, uden at det løber mig koldt ned ad ryggen, og mit ansigt rynker sig sammen i væmmelse.
Der skal ikke laves nogen kastanjefigurer hjemme hos mig i år.
'Kastanjemanden' er en filmatisering af Søren Sveistrups krimibestseller af samme navn fra 2018.
Man skulle tro, den var ældre, for den føles ekstremt old school. Den lægger sig skamløst i alle de nordic noir-klichéer, den kan finde. Fra de bestialske kvindemord, over den dystre efterårsstemning, til den umage, modvillige efterforskningsduo.
Men fordi serien er så ekstremt veludført, føles det underligt nok ikke rigtigt gammeldags – mere som originalen alle andre har kopieret.
Nordic noir er død, nordic noir længe leve
Det er nærmest præcis fem år siden, daværende chef i DR Drama, Piv Bernth, lagde nordic noir-genren i graven på DR.
Efter et par årtier med bragende søndagsseriesucceser som 'Forbrydelsen' og 'Broen' sagde Bernth dengang til Berlingske:
- Vi skal finde det, der kan afløse nordic noir. Hvis man ikke bevæger sig, står man stille.
Hovedforfatteren på 'Forbrydelsen', nordic noir-klassikeren over dem alle, hedder Søren Sveistrup.
Han har arbejdet på mange forskellige serier, men noget tyder på, at hans hjerte banker særligt for krimien.
For efter Piv Bernth aflivede drømmen om mere nordic noir på DR, gik han ud og udgav 'Kastanjemanden'. Han startede også et uafhængigt produktionsselskab op, SAM productions, sammen med Adam Price og Meta Louise Foldager. Produktionsselskabet der nu har lavet filmatiseringen for Netflix.
Der er noget næsten smukt over, at Netflix nu fejrer fem-års dagen for Bernths erklæring om, at DR var færdig med nordic noir ved at udgive et af de mest formfuldendte eksempler på genren. Endda udtænkt af en af DR's største manusstjerner.
De evigt bestialske kvindemord
Det er overvældende, hvor mange parterede kvindelig, der dukker op og slår sprækker i paradisiske forestillinger om velfærdssamfundet i den skandinaviske fiktion. Således også i 'Kastanjemanden'.
Kvinder får skåret hænder og fødder af, stukket øjne ud og bliver hængt op i træer til højre og venstre. Og det er virkelig uhyggeligt iscenesat. Kameraet blinker ikke, selv når man ønsker sig det.
Når der ikke er ituskårne kvindekroppe på skærmen, er der masser af kastanjefigurer. Og de er så uendeligt meget mere uhyggelige, end du kan forestille dig.
Seriemorderen efterlader dem tilsyneladende ved sine ofre, og de har noget klamt til fælles med de døde. Ingen hænder og fødder.
Snart behøver serien ikke engang at vise dig kvindekroppene – den kan bare smide en lille kastanjemand ind, så klarer din hjerne resten.
De har gjort sig virkelig umage med kastanjemændenes gyseragtige udtryk.
De har små kviste i stedet for tændstiklemmer, hvilket giver dem et meget mere okkult udseende. Og når figurerne bliver fundet, er kastanjerne selvfølgelig ofte begyndt at tørre, så kødet trækker sig væk bag skindet, hvilket får de udborede øjenhuller til at se rigtigt, rigtigt, rigtigt creepy ud.
Efterforskerens privatliv, det umage sidekick og den sure chef
I det hele taget gør det sig gældende for serien, at det hele føles velkendt, men er så gennemført og gennemtænkt, at selv en ikke-krimifan som mig, må give sig totalt hen.
Det samme gør sig gældende for persongalleriet.
Har vi set en intens efterforsker, lidt for dygtig for sit eget bedste, som ikke altid gør tingene efter bogen, og hvis privatliv lider under arbejdsbyrden? Tjek.
Bliver hun sat sammen med en ny, irriterende makker fra en anden afdeling, som hun langsomt finder ud af, hun arbejder fantastisk sammen med? Selvfølgelig.
Har de en sur chef, der bjæffer, når han taler, er dårlig til at give ros, men inderst inde har enorm respekt for deres arbejde? Tjek, tjek og dobbelt tjek.
Men med skuespillere som Danica Curcic, Mikkel Boe Følsgaard, Lars Ranthe, David Dencik og Esben Dalgaard bliver det ikke irriterende. Det bliver eksemplarisk.
Selv det voldsomme tema om børnemishandling og tvangsfjernelser – der meget hurtigt kunne føles utroligt letkøbt og overfladisk – bliver effektivt vævet ind i handlingen og personerne på stadig nye måder og niveauer helt op til de sidste minutter.
Jeg er sikker på, at 'Kastanjemanden' bliver et ret stort hit – også uden for Danmark.
Det internationale publikum, der har elsket at svælge i det skandinaviske mørke i 'Forbrydelsen', 'Borgen' og 'Broen', vil sluge billedet af de uhyggelige kastanjefigurer råt.
Det nuttede og glatte, der tørrer, rådner og bliver ildevarslende, er et perfekt billede på udlandets fantasier om det utopiske velfærdssamfunds skyggesider.
Vi MÅ jo skjule noget klamt under al den hygge og lykke.
'Kastanjemanden' kan ses i seks afsnit på Netflix.