Hvad er det nu lige, han hedder…? Dansk skuespiller er færdig med små roller – nu venter gennembruddet

En nyuddannet Jacob Lohmann i teaterstykket 'Ulysses von Ithacia' på Aalborg Teater, 2003.

- Jeg var lige blevet færdig fra teaterskolen året inden. Det var teaterchef Geir Sveaass, der iscenesatte stykket. Ham har jeg faktisk meget at takke for. Da jeg blev færdig på skolen, tilbød han mig to års fastansættelse på Aalborg Teater, så det var en skidegod start for mig.

- Det var ren luksus, for man er bare ikke færdig med noget som helst, når man går ud af skolen, der jo ikke har noget med virkeligheden at gøre. Tiden på Aalborg Teater var derfor en form for efteruddannelse. Eller skolen var faktisk bare et basisforløb, mens teatret var min bachelor.

- Hvis jeg ikke havde fået en kæreste fra København og flyttede herover, så havde jeg taget to år mere der, for jeg havde slet ikke travlt med at skulle være noget – jeg ville bare gerne lære noget.

Jacob Lohmann til pressemøde på TV 2-serien 'Anna Pihl', 2008.

- Jeg kan huske, at jeg fik hatten af min svigermor – jeg var så glad for den hat. Og jeg var også glad for 'Anna Pihl', for det var første gang, jeg fik en gennemgående rolle, der ikke kun var tre dages arbejde. Jeg havde en del filmroller dengang, men det var små roller, der næsten ikke tæller.

- Faktisk er det næsten baggrunden, der er det fedeste ved billedet, for se, jeg poserer vildt irriterende. Måske havde jeg bare set for mange billeder af Brad Pitt. Det er sådan en fase af "hold kæft, jeg har gang i noget fedt" – men jeg havde intet at have det i. Det var bare "fake it 'till you make it".

Jacob Lohmann med sine kolleger fra serien 'Blekingegade', 2009.

- Der er mange kendte ansigter der, som man har set i alt muligt sidenhen. Der står min gode ven Nikolaj (Coster-Waldau). Han er en god fyr – men det er de jo alle sammen på det her billede. Det var et stærkt felt, men serien fangede aldrig an.

- Jeg havde en fornemmelse af, at nærmest ingen så den. Folk var nok blevet mætte efter Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden og den der fantastiske dokumentarserie, der også blev lavet. Men det var en pissegod oplevelse for mig og en fornøjelse at være tæt på de her mennesker.

Jacob Lohmann som skurk i teaterstykket 'Eksil' i Aalborg, 2013.

- Det var en grum rolle som en forfører og overgrebsmand. Han forførte alle de unge damer, viftede med pistoler og spillede hård. Det var ikke min første rolle af den art – på film spillede jeg tit politimænd, der var korrupte eller sagde noget nasty shit til folk. Eller også spillede jeg kriminel.

- Op til det her tidspunkt havde jeg bare taget, hvad der kom af roller, og var heldig at have arbejde hele tiden. Det har jeg 7-9-13 altid haft. Men det næste skridt er jo, at man får tilbudt roller – måske endda flere roller samtidig, så man pludselig skal vælge til og fra. Men det er frygteligt at sige nej til noget, for man har jo i årevis gået og været glad for overhovedet at blive spurgt.

TV 2-serien 'Norskov' blev Jacob Lohmanns gennembrud på tv, 2015-2017.

- Det var en skelsættende rolle for mig. Jeg ved ikke, om man kan sige, det var mit gennembrud, men tingene ændrede sig i hvert fald for mig der. Jeg kan stadig blive anmeldt for noget i dag, hvor pressen skriver; "og Jacob Lohmann, som vi tydeligt husker fra 'Norskov'…". Efter den rolle fik jeg mange flere og større tilbud.

- Det er sjovt, at Thomas (Levin) er med på billedet, for jeg gik faktisk til casting på begge roller, men jeg ville helst spille den rolle, som jeg endte med. Jeg synes, at den anden rolle var uhyggelig svær, og det ved jeg også, at Thomas syntes. "Bonden" derimod, som jeg spillede, var meget mere tydelig og ren. Det var et stort privilegium at få lov til at spille ham.

Jacob Lohmann og kollegerne fra filmen 'Dan Dream', der også havde Casper Christensen og Frank Hvam på rollelisten, 2017.

- Der er nogle, man bare gerne vil arbejde med. Jeg har arbejdet sammen med Casper og Frank tre gange, og det er bare så anderledes end det, jeg er vant til. Deres univers er skidesjovt at være med i, og jeg får øvet mig i at være med i noget, der skal være sjovt.

- Jeg skal ikke udtale mig om, hvor god filmen er, for den var jo så speciel – lige så speciel som hændelsen, den handlede om. Men der findes ikke et billede, der ligner det der. Vi kan næsten ikke holde masken. Man kan ikke se det, men vi prøver virkelig at tage os sammen.

Jacob Lohmann i en scene fra julefilmen 'Den tid på året' af Paprika Steen, 2018.

- Det er virkelig en ensemblefilm, og det var et kæmpe privilegie at få lov til at lave denne film. Vi filmede i en nedlagt præstebolig i Brenderup på Fyn i fem uger, hvor vi sad oven i hinanden med børn og hunde og risalamande. Det var lige op til jul, så jeg frygtede – for jeg er meget glad for jul – at jeg havde brugt alt mit julekrudt, men det havde jeg heldigvis ikke.

- Jeg er fuldstændig vild med at arbejde med Paprika Steen – jeg synes, hun er en gudsbenådet instruktør og en af verdens bedste skuespillere. Når man ser hende i 'Applaus', ser man et helt andet niveau, end man ofte ser. Jeg synes, hun er fremragende.

Jacob Lohmann spillede titelrollen i Det Kongelige Teaters opsætning af 'Kong Arthur' ved Moesgaard Museum, 2019.

- Det var en kæmpe opsætning. Jeg skulle slås med rigtige sværd i stedet for sådan nogle gummisværd, og jeg gik til ridning i et halvt år. Det var pissefedt. Jeg er en total sportsnørd, følger meget med i sport og har dyrket en masse sport som ung, så jeg så virkelig denne rolle som en sportspræstation. Jeg lå og strakte ud hver aften, for jeg skulle jo hoppe og springe.

- Det der ridning er til gengæld hårdt for bentøjet. Jeg har altid været bange for det, for jeg blev smidt af en venindes hest, da jeg gik i tredje klasse. Dengang sagde jeg, at det ville jeg altså aldrig igen, men jeg blev faktisk glad for det og lærte at ride ordentligt i forbindelse med denne forestilling.

Jacob Lohmann får her tæsk i en scene fra tredje sæson af DR-dramaserien 'Bedrag', 2019.

- Det var en sjov rolle og essensen af en birolle. Det var jo ikke ham, men hans kone – der blev spillet af Maria Rich – der var en af seriens hovedroller. Det var til gengæld mig, der kom ind og påvirkede hendes karakter. Så det var virkelig en birolle-opgave, men en fed én af slagsen.

- Lige netop den der scene var faktisk skidesjov at indspille, for det var et stort setup med regndyser og en lastbil fuld af vand, så den skal helst sidde hurtigt i skabet. Jeg elsker, når man kun har to chancer for at få sådan en scene i hus – det er jeg virkelig vild med.

- Jeg fik en Robert for den rolle, men jeg synes egentlig, at sådan nogle priser er noget pjat. Man kan jo ikke sammenligne roller, der er vidt forskellige.

Jacob Lohmann i 'De frivillige', der blev skuespillerens første filmhovedrolle, 2019.

- I forhold til at have en birolle er man som hovedrolle med ind over alle processer. Så de seks uger, vi filmede, glemmer jeg naturligvis aldrig, for det står så hårdt printet ind i én, når man har neglene så meget nede i det.

- Jeg fik mange reaktioner på den rolle. Der var mange af mine gamle venner fra Aarhus, som laver alt muligt andet end mig, der sagde: "Vi glemte helt, at det var dig." Førhen sagde de mere: "Ej, det var mærkeligt at se dig sammen med hende skuespilleren." "Men jeg er jo også skuespiller," kunne jeg så svare. Men med denne film glemte de det – nok fordi jeg var mere i billedet og med til at bære filmens udvikling på mine skuldre.

Jacob Lohmann i DR-serien 'Når støvet har lagt sig', hvor han spiller en af hovedrollerne, 2020.

- Det er den rolle, jeg har været mest glad for at få, fordi jeg synes, at serien er så fed, modig, tiltrængt og provokerende, og det gad jeg bare så godt være en del af.

- Med den her rolle kan jeg mærke, at responsen ikke så meget er på mig, men mere på serien, og det er altid den bedste indikator på, at det, som man er med i, er godt. Der bliver talt om seriens handling og tematikker i stedet, og det er fedt. Det var jo også det, der ramte mig, da jeg selv læste manuskriptet.

- Jeg havde så fint et samarbejde med Julie Agnete Vang, som jeg ikke kan sige nok smukt om. Og så er der jo ham der stortalentet (Elias Budde Christensen) på billedet. Hold kæft, han er talentfuld, og han ved det ikke engang selv endnu. Og ikke at forglemme Kaya (Toft Loholt), der spiller min datter. Der var slet ingen tvivl om, at det skulle være hende under castingen. Det var et godt hold.

Interviewet med Jacob Lohmann er foretaget, inden coronakrisen brød ud.