Det er svært at forestille sig en større fan af Star Wars-universet end Kenneth Svingholm fra Vandel.
I anledning af premieren på 'The Last Jedi', så har vi besøgt en vaskeægte superfan. Du kan se ham vise samlingen frem i klippet ovenfor.
Den 42-årige tømrer har dedikeret timer og penge i sin hobby, der har udmøntet sig i kostbare dragter fra universet, kassevis af Star Wars-lego og hundredvis af effekter, der fylder godt op i hjemmet.
Ud over 'Star Wars'-samlingen bebos hjemmet også af Kenneth Svingholms kone og hans lille søn.
Optræder i dragterne
Men bliver samlingen nogensinde for meget, fristes man til at spørge.
- Der er ikke noget, jeg har fortrudt, jeg har købt. Der er en masse ting, jeg har fortrudt, jeg ikke har købt.
Tror man, at Kenneth Svingholms livsstil er lukket, så kan man godt tro om igen. Jævnligt optræder han i sine dragter ude i virkeligheden, og det er noget, der batter, fortæller han i klippet.