Netflix, der fylder fem år i dag, er mere end bare en streamingtjeneste.
Det er en livsstil.
Tag et udtryk som ’Netflix and Chill’. Det er blevet dækkende for en invitation til at hygge foran flimmerkassen - med ekstra tryk på ’hygge’.
Netflix har gjort indtog i sproget på samme måde som Google, der er blevet til noget, man gør, når man søger på nettet. Og bliver et brand til et verbum er det stort.
I Danmark har Netflix på fem år vokset sig enorme. Omkring 42 procent af de danske husstande har et abonnement.
Det skyldes, at Netflix og andre streamingtjenester har gjort vores liv bedre på mange måder. Tv, film og serier er pludselig tilgængeligt på en måde, der er tilpasset ens tid, og ikke omvendt som med flow-tv.
Man må tage hatten af for den innovative virksomhed, der har ændret film- og tv-landskabet, som vi kender det. Men det er også værd at tænke over, hvilke problematikker, som streamingtjenesternes overflødighedshorn af underholdning har medført:
Binge-effekten
Det er vigtigt at huske, at det er Netflix’ vigtigste – og erklærede – opgave at holde os limede til skærmen, så længe som muligt. Deres chief executive, Reed Hastings (billedet), har erklæret i interview, at han ser søvn som streamingtjenestens største konkurrent.
Man skal efterhånden have reflekser som en ninja og en rygrad af titanium, hvis man skal gribe ind i nedtællingen til næste afsnit. Featuren er så effektiv, at andre streamingtjenester som HBO Nordic og DR TV har fulgt trop.
En anden finurlighed er, at Netflix udgiver hele sæsoner, fremfor ét ugentligt afsnit af en ny serie. For eksempel 13 afsnit á en times varighed i en Netflix-sæson.
Desværre kan man til tider have dem mistænkt for at trække plottet i langdrag for at opfylde det ønskede antal minutter - i nogle serier. En stille bøn kunne derfor være at fokusere på kortere og mere kalorietætte produkter, fremfor at prioritere øget skærmtid hos modtageren.
Big data
Hvis du tror, at dit Netflix-feed ligner dine venners, så tager du grueligt fejl. Netflix ved alt om dine film- og serievaner, og det afspejler din kontos udbud - på godt og ondt.
Naturligvis er det fint, at Netflix kan tilbyde et personaliseret overblik i deres gigantiske underholdningskartotek. Men det kan også betyde, at du kun bliver tilbudt film og serier, som passer til dig, ifølge deres algoritme.
Derved bliver det sværere for dig at opdage indhold, som måske ligger lidt uden for dit interessefelt.
Det svarer til, at jeg stadig kun bestiller en Vesuvio nede på pizzeriet, selvom jeg i årevis har kigget efter den med kylling og kartoffel.
Journalistisk ansvar
Traditionelt set har formidlere af nonfiktions-indhold været de klassiske tv-kanaler og networks, der er blevet bygget op omkring journalistisk etik og ansvar. Her har Netflix også vendt rundt på ordenen.
Et godt eksempel på det, er den kontroversielle dokumentar ’What the Health’, som Netflix eksklusivt tilbyder.
Her proklameres det for eksempel, at indtagelsen af et æg er lige så sundhedsskadeligt at som at ryge fem cigaretter. Påstanden er for længst blevet skudt ned af ernæringseksperter.
Læs også
Faktatjek: Populær veganer-dokumentar fordrejer forskning
Det har fået medieeksperter til at argumentere for Netflix’ ansvar. Påstanden er, at selvom Netflix ikke har produceret ’What the Health’, så bærer de som distribuerende platform et medansvar for, at deres film har vis standard.
Den debat vil vi se mere til, eftersom Netflix ikke er ene om at tilbyde fiktionsindhold til en stor masse.
Alle kan producere serier, eller..?
Netflix’ enorme succes har sat gang i en bølge. En lang række af kommercielle virksomheder er begyndt at producere film- og serieindhold på linje med de klassiske produktionsselskaber.
Facebook er i gang med at lægge i ovnen til en større seriesatsning, og med deres monstrøse publikumsplatform, skal det nok fange vores blikke. Men bare fordi Facebook er dygtige til at drive et socialt medie, behøver de ikke at være dygtige indholdsproducenter, når det kommer til at skabe spændende og innovative tv-serier.
Et godt eksempel er også Nikes serie ’Margot Vs. Lily’ (billedet), hvor to søstre battler hinanden i diverse discipliner, og sjovt nok er iklædt Nike-tøj det meste af tiden.
Serien fungerer egentlig ganske fint, og det er bestemt sundt, at der bliver vendt op ned på de klassiske magtstrukturer i Hollywood. Men det er samtidig vigtigt, at det er den kreative vision, der vægtes højest, og at det ikke er en fiks ide om at tjene penge, som driver værket.
Serier dræner filmindustrien
Serieformatet har oplevet en guldalder i det nye årtusinde foranlediget af HBO’s fantastiske serierevolution med blandt andet ’The Wire’, ’Six Feet Under’ og ’Sopranos’.
Netflix byggede videre på det fundament og fortsætter traditionen den i dag. Det forventes, at der i 2017 i USA alene bliver produceret 450 originale fiktionsserier, og det er kun i USA.
Hvor kommer pengene fra? En del af de midler, der før var øremærket til film bliver flyttet til at producere attraktive serieformater.
Det betyder, at filmbranchen drænes - ikke bare finansielt, men også når det kommer til talentmassen i form af instruktører, manuskriptforfattere og producere.
Læs også
Dansk stjerneinstruktør headhuntet til ny Netflix-serie: Her er hans 5 bedste film