Han er en af Hollywoods mest magtfulde filmproducenter de seneste 30 år og har vundet en håndfuld Oscar-statuetter til reolen.
Men lige nu ser det ikke godt ud for filmproducenten Harvey Weinstein, der i går blev fyret fra sit eget selskab, The Weinstein Company – et selskab, han har sammen med sin bror Bob.
Sparket kommer efter sidste uges historie i The New York Times om, at han de seneste 30 år har indgået forlig med otte kvinder, der har anklaget ham for sexchikane.
Filmjournalist på Information og forfatter Christian Monggaard har oplevet Harvey Weinstein flere gange på Cannes Filmfestival. Og han er som sådan ikke overrasket over den ballade, filmmanden nu er havnet i.
- Bob er den stille af de to – det er ikke ham, man ser føre sig frem på filmfestivaler. Harvey er derimod højtråbende og en lidt brovten type, man lægger mærke til, lægger Christian Monggaard ud.
- Han har ry for at være lidt af en skiderik, men også en dygtig mand, der ved, hvad han gør. Han har bare det problem, at han ikke kan styre sit temperament, siger han.
Det er i den grad noget, der påvirker de mennesker, der er omkring ham.
- Alle, der har arbejdet sammen med ham siger, at han er en larger than life-figur, der vil have sin vilje, også selvom han gør nogen kede af det på sin vej, siger Christian Monggaard.
Den aktuelle sag kommer derfor ikke umiddelbart bag på den danske filmjournalist.
- Det kommer ikke som det store chok for mig, når man kender til hans ry, og når man kender til Hollywoods mandeklub, der ofte kan behandle andre som skidt – særligt kvinder, siger han.
Kæmpe succeser på cv'et
Og den 65-årige Harvey Weinstein har i den grad været en del af den magtfulde mandeklub i filmbyen i mange år.
Sammen med broderen skabte han i slutningen af 1970’erne det uafhængige filmselskab Miramax, der for alvor blev talk of the town i slutningen af 80’erne med Steven Soderberghs debutfilm ’Sex, løgn og video’.
- Det blev ligesom en form for år nul for indiefilmenes gennembrud, fordi ’Sex, løgn og video’ blev sådan en succes, siger Christian Monggaard.
Med succesen blev brødrenes Miramax-selskab stedet, hvor Hollywoods filmfolk gik hen, hvis de ville have lidt kant til deres polerede film.
Til sidst blev Harvey og Bob Weinsteins selskab så stort, at det blev opkøbt af selveste Disney for 80 millioner dollar med den betingelse, at de to brødre skulle blive ved roret.
Prisvindende film som ’Pulp Fiction’, ’Shakespeare in Love’, ’Den engelske patient’ og ’Good Will Hunting’ er beviser på, at 90’erne var gode ved de to brødre.
Sikrede en amerikansk version af ’Nattevagten’
Det var også i denne periode, at Harvey Weinstein ville lave en amerikansk version af den danske instruktør Ole Bornedals populære film ’Nattevagten’.
Den erfarne danske producent Michael Obel var med på holdet bag filmen og fik kæmpet igennem, at han og Bornedal også skulle være med på det amerikanske hold.
Han husker tydeligt mødet med Harvey Weinstein, som han kalder ’en mangfoldig person med stor gennemslagskraft, der formår at lukke mange døre op og få ting til at ske’.
- Han er både berømt og berygtet for det. Berømt fordi han har haft stor succes med sine film og vundet en række Oscar-priser, og berygtet fordi han ikke skyer nogen midler for at opnå det, fortæller Michael Obel.
Det oplevede danskerne selv i casting- og i klippefasen med ’Nightwatch’.
- Der var han en udfordring... Men han var også passioneret, så man tilgiver ham et stykke af vejen, siger Michael Obel og fortsætter:
- Han er meget mere en markedsføringsperson, end han er skarp på det indholdsmæssige i film. Derfor var vi også udfordret i klippefasen. Jeg føler, at filmen kunne være blevet bedre, end den blev, netop på grund af Harvey og Bobs (Weinstein, red.) tilgang til indholdet.
Forlod Disney og startede nyt selskab
De to Weinstein-brødre følte dog ikke, at de fik lov til at lave de ting, de gerne ville hos Disney, så i 2005 brød de ud af Miramax og skabte igen deres eget, nemlig The Weinstein Company.
Selskabet kom til at stå for succesfulde og prisvindende film som ’The Imitation Game’, ’Kongens store tale’, ’Django Unchained’ og ’Silver Linings Playbook’.
Men indiefilmene, som de to gange Weinstein var blevet så kendte og populære for, var med årene blevet mere og mere mainstream, og dermed fik de selv udvandet indie-genren, fortæller Christian Monggaard:
- Hvis en film var independent, var det ligesom en kvalitetsbetegnelse – det blev et brand, man klistrede på filmene. Så brødrene har været med til at gøre indiefilm mainstream, men også til at tage livet af indiefilm.
På en måde havde Harvey Weinstein også nær taget livet af Ole Bornedals ’Nightwatch’.
Filmholdet var i hvert fald særligt udfordret, da den amerikanske version skulle klippes, fortæller Michael Obel.
- Jeg føler, at filmen kunne have blevet bedre, end den blev, men man må sige, at han er dedikeret. Han var villig til at skyde en stor del af filmen om, men det tror jeg nu ikke, der var kommet en bedre film ud af, siger den danske producent.
- Han gav os chancen
Samtidig var Harvey Weinstein også manden, der gav danskerne Michael Obel og Ole Bornedal chancen for at prøve kræfter med filmen. Noget der ikke var så almindeligt tilbage i 90’erne.
- Han gav mig chancen som producent og Ole som instruktør, og det lå ikke lige for dengang. Den kamp kæmpede jeg med ham, og det lykkedes, at han tog os frem for at bruge amerikanske kræfter.
Michael Obel render stadig på Harvey Weinstein indimellem på filmfestivaler.
- Han ligner stadig sig selv, siger Michael Obel om den frembrusende filmmand.
Han har dog ikke set ham på det seneste, og nu er det nok uvist, hvornår han render på amerikaneren igen.
Sidste uge bød i første gang på orlov for Weinstein, men i går blev det altså til en fyring. Dermed er det nu kun Bob Weinstein, der sidder i direktørstolen. Broderens betydning for den amerikanske filmbranche kan man dog ikke tage fra ham:
- Harvey Weinsteins betydning for USA’s filmbranche kan ikke overvurderes. Han har haft en kæmpe betydning for, hvordan amerikanske film har udviklet sig de seneste 30 år, siger Christian Monggaard.