Det er fredag aften, og en lang uge med arbejde, skole eller andre hverdagsagtige gøremål skiftes ud med velfortjent afslapning på sofaen.
For børn og barnlige sjæle er lyden af fredag aften også ensbetydende med intromelodien til Disney Sjov. Det timelange tegnefilmsshow er blevet vist på DR1 siden 1993 og fortsætter ufortrødent fredag efter fredag.
Sådan er det også med Disneys Juleshow, som familier over hele landet ser den 24. december - for det er ikke rigtig jul, før man har set Jesper Fårekylling, Anders And og Mickey Mouse i fjerneren.
Sådan kan man blive ved, for Disney er her, der og allevegne.
Og Disney bliver kun mere synlige i de danske hjem, nu hvor deres helt egen streamingtjeneste, Disney+, er blevet tilgængelig i Danmark.
For 59 kroner om måneden, hvilket er billigere end konkurrenterne Netflix og HBO, kan du finde lige, hvad du har lyst til fra Disneys enorme bagkatalog.
Vi har derfor teamet op med eksperterne Claus Bülow Christensen, Maja Rudloff og Jakob Stegelmann for at få svar på, hvor økonomisk og kulturelt magtfulde Disney egentlig er.
Advarsel: Du vil herunder blive udsat for enorme milliardbeløb.
Joakim von And’sk pengetank
Ja, lad os bare få det slået fast med det samme: Disney er en kæmpe økonomisk sværvægter.
Underholdningsgigantens aktuelle markedsværdi på aktiemarkedet er omtrent 245 milliarder dollars. Det svarer til svimlende 1. 545 milliarder danske kroner. Det er så stort et beløb, at selv Andebys rigeste and, Joakim von And, må se misundeligt til.
- Det bliver ikke større i underholdningsbranchen end Disney. Og det interessante ved lanceringen af Disney+ er, at det for første gang bliver tydeligt for de fleste, hvor meget Disney egentlig rummer, siger streamingekspert Claus Bülow Christensen.
Kigger man isoleret på, hvad Disney omsatte for i 2019, er der ikke overraskende tale om endnu et svimlende beløb – nærmere bestemt 430 milliarder kroner.
Den skyhøje omsætning skyldes blandt andet, at koncernen slog alle rekorder for salg af biografbilletter - faktisk var hver tredje solgte billet i USA til en film fra Disney-koncernen.
'Aladdin', 'Toy Story 4', 'Løvernes Konge', 'Frost 2' og 'Star Wars: The Rise of Skywalker' fik alle premiere i 2019 med udsolgte biografsale verden over til følge.
Disneys store succes med næsten alt, hvad de rører ved, kan ifølge Claus Bülow Christensen på sigt betyde, at Disney kan blive et de facto monopol.
- Trusselsbilledet er, at underholdning i fremtiden nærmest kun er Disney – ligesom det at søge på nettet stort set kun er Google.
- Fra et dansk perspektiv er det også lidt bekymrende, at Disney kommer til at fylde så meget, som jeg tror, de kommer til i danskernes forbrug af tv og streaming. Fordi det betyder, at Disney kommer til at tage tid fra danske streamingtjenester og eksempelvis DR's programmer.
Opkøb af konkurrenter
Disney-koncernen haft de helt store spenderbukser på de sidste 15 år.
Den allerstørste check blev skrevet i 2019, hvor Disney efter to års forhandlinger og granskning fra de amerikanske konkurrencemyndigheder fik lov til at købe 21st Century Fox for 449 milliarder kroner.
- Derfor ejer Disney i dag masser af ekstra tv-indhold og film. For eksempel alle 32 sæsoner af 'The Simpsons', de nuværende og kommende 'Avatar'-film, superhelte-franchiset 'X-Men' og National Geographic, fortæller Claus Bülow Christensen.
Disneys opkøb af konkurrenterne begyndte for alvor i 2006, hvor Pixar blev slugt for den nette pris af 45 milliarder kroner. Animationsstudiet har gennem tiden leveret klassikere som 'Toy Story', 'Find Nemo' og 'Biler'.
- Det betyder, at indholdet på Disney+ er sammensat. Udover Disneys eget mægtige lager af nye og gamle filmklassikere, kommer streamingtjenestens indhold fra opkøb i den amerikanske underholdningsindustri for over 100 milliarder dollars de seneste 15 år, siger Claus Bülow Christensen.
Millioner af abonnenter på kort tid
Det kæmpestore Disney-bagkatalog og den store variation af indhold har allerede vist sig at være populært hos de streaminghungrende forbrugere.
På bare ni måneder har Disney+ nået 60,5 millioner abonnenter fordelt på 31 lande, inklusiv Danmark.
- Det er næsten en tredjedel af, hvad Netflix har fået på 13 år, siger Claus Bülow Christensen.
Det er dog stadig Netflix, der har et solidt forspring, når det handler om abonnenter.
Disney+ og Netflix er dog langt fra de eneste, der kæmper om streamingkunderne. Og for at puste sig op og gøre sig selv så attraktive som muligt, bruges der mange, mange milliarder kroner på nyt indhold.
Ifølge Claus Bülow Christensen har Netflix et budget på 16-17 milliarder dollars til nyt, originalt indhold i 2020. Det svarer til mellem 100-107 milliarder kroner.
Disney+ har "kun" afsat cirka 11 milliarder kroner til nyt indhold i år, men det giver god mening ifølge medieanalytikeren.
- Disney kan nøjes med at bruge en tiendedel af de penge, som Netflix er nødt til bruge, fordi Disney ejer så meget indhold i forvejen.
Som barn er Disney uundgåelig
Det er ikke kun, når man måler i tal, at Disney er et selskab, man ikke kan komme udenom.
Kulturelt set er Disney også en stor spiller. Sengetøj, madkasser, prinsessekjoler, bamser og figurer kan købes i alle afskygninger og findes med stor garanti på rigtig mange børneværelser.
Disney har således formået at opbygge et brand, som forældre er trygge ved, og det gør dem til en kæmpe magtfaktor.
Det mener Maja Rudloff, der er cand. mag i kunsthistorie og har en ph.d. i medievidenskab. Forskeren tilknyttet Københavns Universitet har gennem årene bekæftiget sig med Disney og virksomhedens kulturelle betydning.
- Disney har formået at skabe et brand hos danske forældre - og forældre verden over - der signalerer, at Disney står for familievenligt og kernesundt indhold, man kan stole på, og som man trygt kan lade ens barn se, siger hun.
Ifølge 'Troldspejlet'-værten Jakob Stegelmann, der blandt andet har skrevet en biografi om Disneys skaber, Walt Disney, har danskerne taget (Walt) Disney og hans arvtageres verdener til sig som en del af vores egen kultur.
- Det er det, der tit er med kultur: At den kan være skabt et helt andet sted. Det handler ikke om stedet, det er lavet - det handler om, hvad der betyder noget for én. Og her må man bare sige, at Disney med deres gode historier har formået at fange danskerne, siger han.
Disneys kernesunde brand giver ifølge Maja Rudloff dem en unik mulighed for at udbrede og promovere deres eget verdenssyn. Et verdenssyn, som hun mener er konservativt, fordi Disney i høj grad lever af det amerikanske marked, som, mere end herhjemme, er bygget op omkring kristen-konservative værdier.
- Disneys figurer og karakterer er med til at forme og skabe idéer hos børn om, hvordan mænd og kvinder skal være, hvordan man skal se ud og opføre sig, og hvad man skal aspirere til at blive som voksen.
At Disney skulle have et kristent eller konservativt verdenssyn er Jakob Stegelmann lodret uenig i.
- Jeg kender godt til teorierne, men jeg synes ikke, de giver mening. Nogle af filmene har nogle fællestræk, men de var fælles for hele vores kultur i de perioder, de er lavet.
- Hvis man kigger på en serie som 'Phineas og Ferb', som er en del af Disney Sjov, er det alt andet end kristent eller konservativt. Anders And er jo heller ikke ligefrem et forbillede, mens hans nevøer enten er ulidelige dydsmønstre eller regulære terrorister.
'Frost' er falsk feminisme
Disneys konservative verdenssyn har flere gange vist sig at være problematisk - især når det handler om kvindelige karakterer, mener Maja Rudloff, der har skrevet speciale om blandt andet Disney-klassikeren 'Den lille havfrue'.
I en dr.dk-artikel sidste år i forbindelse med 'Den lille havfrues' 30 års jubilæum udtalte Maja Rudloff, at karakteren Ariel var en "enormt arketypisk kvindefigur", og at hun "repræsenterer en meget gammeldags opfattelse af køn - både i forhold til kropsfremstilling og livsmuligheder".
Et andet eksempel på Disneys kønsstereotypiske fremstilling af kvindekarakterer er ifølge forskeren megahittet 'Frost' fra 2013.
- Den blev udråbt til at være den første feministiske Disney-film, og det prædikat har jeg udfordret, siger Maja Rudloff og fortsætter:
- 'Frost' er en form for falsk feminisme med mange stereotyper. Hovedpersonerne Elsa og Anna er stadig små og tynde fine prinsesser, og selvom Elsa har superkræfter, bliver det på en eller anden måde gjort til en negativ force. Det er først, når hendes superkræfter kommer under kontrol, at freden igen kan etableres.
- Og hvis man kigger lidt kritisk på, hvad Anna drømmer om, så er det eksempelvis ikke uddannelse - hun drømmer i stedet om kærligheden fra første øjeblik, mener Maja Rudloff.
At hovedpersonerne i 'Frost' skulle være stereotypiske er Jakob Stegelmann uenig i. Han mener, at de er et eksempel på, hvordan synet på kvinder har ændret sig gennem tiden.
- Snehvide fra 1937 er den uskyldige, og hun er billedet på, hvordan man opfattede kvinder på det tidspunkt. Det er tidstypisk, ikke noget Walt Disney har fundet på.
- Kvindesynet har selvfølgelig ændret sig, og sidenhen er der kommet karakterer som Mulan og Elsa og Anna fra 'Frost', som er stærke kvinder, mener han.
Selvom der ifølge Maja Rudloff stadig er en udpræget grad af "hvidhed" i Disneys univers, vil hun alligevel uddele roser til underholdningsgiganten, fordi man på det seneste har lyttet til dele af fortidens kritik.
- Jeg vil mene, at Disney er begyndt at bryde ud af stereotyperne. De prøver at være mere mangfoldige. Eksempelvis har den kommende live-action-genindspilning af 'Den lille havfrue' en sort skuespiller i hovedrollen, hvilket skabte stor debat på sociale medier, da nyheden kom ud.
Et skridt tættere på verdensherredømme
Hvad enten man er fan af Disney eller ej, så har underholdningsmaskinen ikke været til at komme udenom herhjemme de sidste mange årtier.
Hvis du har rundet de 30 år, så kan du måske huske glæden ved Anders And-bladene, Jumbo-bøgerne og DVD-rækken fyldt med filmklassikere som 'Løvernes Konge', 'Den Lille Havfrue' og 'Aladdin'.
Selvom Anders And-bladene og jumbo-bøgerne stadig udkommer, er det ikke helt nemt for papirudgaverne at konkurrere med nutidens tilbud.
Spørger man eksperterne, tilhører fremtiden streaming, og med Disney+ er Disney-koncernen kommet et stort skridt nærmere verdensherredømmet indenfor underholdningsindustrien.
Kilder: Copenhagen Future TV Conference 2020, Forbes, Disney