Filminstituttet vil fremover sætte mere fokus på kønsfordelingen, blandt andet ved at opgøre den i instituttets årsrapporter om udviklingen i dansk film, skriver Politiken mandag.
Samtidig ønsker Filminstituttet at få undersøgt, om der er markante kønsforskelle i den måde, mandlige og kvindelige instruktører og manuskriptforfattere opfører sig på i de første tre til fem år efter deres uddannelse.
- Det er ikke godt nok blot at konstatere, at det her ser skævt og mærkeligt ud, vi er nødt til også at få bedre data om, hvorfor det ser sådan ud, siger Henrik Bo Nielsen til Politiken.
Afviser kønskvoter
I Sverige og Norge har de valgt at lave kvoter. Sverige har lige sat kvoten for kvindelige instruktører op fra 40 til 50 procent. Og de har problemer med at finde tilstrækkeligt med kvalificerede kvindelige instruktører, oplyser Henrik Bo Nielsen over for Politiken.
Men hverken på Filmskolen, på Zentropa eller på Filminstituttet tror man på, at en kvoteordning er vejen frem i Danmark.
- Vi kan konstatere, at selv om de har arbejdet med det her i Norge og Sverige, så har vi langt mere markante kvindelige instruktører, der markerer sig ude i verden. De har sværere ved at opelske markante kvinder, end vi har, siger Henrik Bo Nielsen til Politiken. Han tror mere på, at problemet skal drøftes og på dagsordenen i filmbranchen, så alle bliver bevidste om den markante forskel, der er.
Ændret syn på kvalitet
Instruktør og producer Mette-Ann Schepelern mener, at det måske er en kende for defensivt.
- De områder, hvor der mangler stemmer, synes jeg Filminstituttet skal være ekstra opmærksomme på og bære frem. Det er det samme som at anerkende, at kvalitet og talent kan se ud på mange forskellige måder. Og det er en kvalitet, hvis der kommer historier med mange etniske repræsentationer, eller at flere film bliver fortalt af begge køn. Man kunne sætte det ind som en kvalitet, for det handler jo også om, hvilke historier der er vigtige i vores land, siger Mette-Ann Schepelern til Politiken.
Kilde: Politiken