I Italien ligger et lille gult hus, der i 2007 blev verdenskendt. Huset ligger idyllisk i den bjergrige by Perugia, som har historiske rødder helt tilbage fra dengang, Rom var verdens centrum.
Men den 2. november 2007 sker der noget i det lille hus, som udvikler sig til én af de mest medieomtalte mordsager i nyere tid og vender den italienske idylliske by på hovedet.
I huset finder den amerikanske pige Amanda Knox sin britiske bofælle Meredith Kercher, som er blevet brutalt myrdet. Allerede fire dage senere bliver Amanda Knox og hendes daværende kæreste, Raffaele Sollecito, arresteret. Begge bliver senere dømt for at være medvirkende til mordet, men efter knap fire års fængsel bliver de renset og frifundet, hvorefter de igen kendes skyldige i 2013, og i 2015 endnu engang bliver frifundet - denne gang af den italienske højesteret.
Dokumentar om den "sexgale hundjævel"
Historien om Amanda Knox, der under sagen blandt andet blev døbt ”en sexgal hundjævel”, er der nu kommet en dokumentar ud af.
Filmen, som får premiere på Netflix på fredag, er blev vist på Toronto Film Festival tidligere på måneden og er af Indiewire blevet beskrevet som en mulig oscarkandidat i dokumentarfilmsgenren.
Produceren bag filmen er danskeren Mette Heide. Hun begyndte sammen med de to amerikanske instruktører Rod Blackhurst og Brian McGinns at arbejde med filmen i 2011, da uafhængige retsmedicinske eksperter udpeget af appelretten kunne bevise, at Amanda Knox var uskyldig.
Historien om den unge amerikanske pige, der var blevet dømt, som flere gange havde ændret forklaring om forløbet på mordnatten, men som stålfast hævdede, at hun var uskyldig dømt, fascinerede dem.
Ville skrive bog om sagen
Dengang var Knox netop blevet løsladt efter knap fire års fængsel, fordi beviserne, hun var blevet dømt på, ikke holdt. Oplevelserne med det italienske retssystem var hun selv i gang med at beskrive i en bog, og derfor afslog hun at være med i dokumentarfilmen. Men to år senere ringede telefonen. I den anden ende af røret var Amanda Knox.
- Hun ringede til os og fortalte, at hun var klar. Jeg tror, hun havde en stærk fornemmelse af, at frifindelsen ville blive omstødt, siger Mette Heide.
Sammen med instruktørerne tog hun til Knox’ hjemby Seattle i USA, hvor hun mødte Amanda Knox for første gang. En måned senere blev den unge amerikaner, som hun havde forudset, igen kendt skyldig i drabet på Meredith Kercher på grund af tekniske fejl i appelsagen, og sagen med den amerikanske ”sexgalning” begyndte igen at rydde forsider i særligt de amerikanske og britiske medier.
- Amanda Knox er en fascinerende person og en interessant karakter. Der er hun blandt andet, fordi hun på sin vis er gådefuld. Under afhøringerne har hun på italiensk fortalt, at hun måske var til stede i huset, da mordet fandt sted, og siden trak hun det tilbage, siger Mette Heide.
Knox' mærkelige opførsel
Udover Amanda Knox’ forklaring om, at hun måske var til stede, da mordet fandt sted, og at hun angiveligt kunne huske Merediths skrig, da hun blev dræbt, fortæller dokumentaren om andre episoder, hvor specielt anklageren syntes, at Knox opførte sig underligt.
Blandt andet stod hun og ekskæresten og kyssede, kort tid efter at liget af hendes sambo var blevet fundet. Og mens hun ventede på at blive afhørt hos politiet havde hun efter sigende slået vejrmøller og dyrket yoga.
Mette Heide har mødt Amanda Knox adskillige gange i forbindelse med dokumentarfilmen, senest under Toronto Film Festival i Canada i denne måned.
Hendes opfattelse af hende er, at hun er en helt almindelig pige, men selvfølgelig er præget af årene efter mordet.
Fængslet havde gjort hende sårbar
- Første gang jeg mødte hende, oplevede jeg hende som et sårbart menneske. Hun var præget af tiden i fængslet. Man mærkede det på den måde, at hun var stille. At hun havde svært ved rigtig at være i nuet. Jeg tror, hun oplevede, at den frihed, hun egentlig havde glædet sig til, i virkeligheden var rigtig vanskelig at være i, vurderer Mette Heide.
Mens Amanda Knox sidder i fængslet i Italien, bliver hun bedt om at skrive dagbog. Her skriver hun blandt andet, hvordan hun har fået at vide, at hun angiveligt er smittet med HIV. Mens hun er i fængslet bliver dagbogen lækket til pressen, som frådende kaster sig over enhver detalje om hendes sexliv og hendes angst for sygdommen, som det viser sig, hun alligevel ikke har.
Loading preview...
- Man kan ikke forestille sig, hvordan det må føles. Man er i starten af 20’erne, man er sensibel og følsom og er i gang med at skabe sig en identitet, og så bliver dine inderste tanker fortalt til millioner af mennesker. Når hun så kommer tilbage til friheden, bliver hun forfulgt af medier og er pludselig blevet berømt for en tragedie. Det er en utrolig vanskelig situation at stå i, siger Mette Heide.
Har igen fundet sine ben at stå på
I 2015 blev Amanda Knox og ekskæresten igen frifundet, men alligevel er internettet fyldt med konspirationsteorier om, at hun er den skyldige, og hun må stadig leve med, at offentligheden tror, de kender hende efter mediernes massive dækning.
Alligevel mener Mette Heide på baggrund af hendes møder med Knox, at hun er kommet sig over tiden i fængslet.
- Jeg er helt overbevist om, at hun nok skal finde og faktisk også allerede har fundet sine ben at stå på. Og det samme gælder Raffaele, selvom det har været voldsomt for dem begge, siger hun.
Da hun og resten af filmholdet begyndte at arbejde med sagen i 2011, var beviserne for, at Knox var uskyldig, så overbevisende, at de ikke var i tvivl om Knox’ uskyld. Også selvom retten i Firenze dømte Knox skyldig igen i 2013.
Derfor har hovedformålet med dokumentaren ikke været skyldsspørgsmålet, men derimod hvordan man kan miste fortællingen om sig selv, når mediemaskinen hungrer efter nyheder.
For Mette Heide er dokumentaren nemlig historien om en mordsag, der er løbet løbsk.
Jagten efter den gode historie tog overhånd
Det er historien om, når læsernes fascination af virkelighedens forbrydelser tager overhånd. Det er historien om, at medierne ikke faktatjekker, og forsøger at give det, som læserne vil have, og det er historien om en lille italiensk by og det politi, der har alt for svært ved at håndtere internationale mediers tilstedeværelse og samfundets pres på at få hurtige svar.
Alt sammen på grund af et medieforbrug, der stiger i tempo, siger Mette Heide.
Loading preview...
- For os er historien meget større end blot, hvem der stod bag mordet. Det er vigtigt at fortælle, hvad der sker, når efterspørgslen efter true crime og de seneste nyheder på internettet bliver for stor. Sagen viser, at når toget kører med en præmis, så kan det være utrolig svært at stoppe det igen, siger Mette Heide.
Dokumentaren ’Amanda Knox’ kan ses fra på fredag på Netflix. Du kan se traileren her.
Amanda Knox-sagen
- •
2. november 2007: Meredith Kerchers lig bliver fundet i et hus i Italien, som hun delte med bl.a. Amanda Knox.
- •
8. november 2007: Amanda Knox, hendes italienske kæreste, Raffaele Sollecito, og congoleseren Diya ”Patrick” Lumamba bliver anholdt.
- •
Det sker efter, at politiet finder Knox’ og Merediths dna på en kniv i Raffaeles lejlighed. Politiet finder desuden Raffaeles dna på Merediths bh, som er i rummet, hvor Merediths lig bliver fundet. Under et politiforhør fortæller Knox, at hun tror, hun kan huske, at hun var til stede, da Patrick slog Meredith ihjel.
- •
Patrick bliver senere løsladt, fordi han har et alibi. Knox fortæller, at hun følte sig presset under forhøret og derfor angav ham.
- •
Efter Patrick bliver løsladt, finder politiet frem til spor af en ny mistænkt, Ruby Guede, på Merediths værelse. Ruby Guede siger, at han har set en silhuet af personen, der slog Meredith ihjel, men at han ikke er den skyldige. Først siger han, at Knox ikke har noget med mordene at gøre, men under en retssag fortæller han, at Amanda Knox var til stede, da mordet fandt sted.
- •
4. december 2009: Knox bliver kendt skyldig og får 26 års fængsel. Kæresten Raffaele Sollecito får 25 år. Ruby Guede bliver dømt 30 års fængsel. Man mener, at de tre slog Meredith ihjel, fordi hun afslog at deltage i en sexleg.
- •
3. oktober 2011: Knox’ og Sollecitos domme omstødes. Beviserne mod de to menes at være utilstrækkelige, da der er stærke beviser for, at politiet har kontamineret gerningsstedet og bevismaterialet med dna-spor, fordi de ikke har beskyttet sig korrekt med beskyttelsesdragter.
- •
2013: Sagen mod Knox’ og Sollecito genåbnes, fordi der var tekniske fejl i omstødelsen. De bliver igen dømt skyldige. Knox bliver ikke udleveret til Italien, men bliver hjemme i USA.
- •
2015: Italiens højesteret afgør, at Knox og Sollecito er uskyldige. Retten fandt alvorlige fejl i efterforskningen og mente, at den store medieopmærksomhed havde skabt et behov for at finde nogle skyldige. Desuden afgjorde domstolen, at der var mangelfulde spor, der kunne forbinde Knox og Sollecito til mordet, og at beviserne pegede på Rudy Guede. Han sidder fortsat fængslet for mordet.