Det har været hårdt for Steen Johannessen at gå på arbejde de seneste cirka to år.
Her har han været med-instruktør og klipper på dokumentarfilmen ’De Sidste Mænd i Aleppo’, der er åbningsfilmen ved dette års udgave af dokumentarfilmfestivalen CPH.DOX, som falder sammen med 6-årsdagen for oprørets begyndelse.
Hver dag har han i Danmark modtaget optagelser fra filmens syriske instruktør, Feras Fayyad.
- Man ser børn, der dør, familier, der bliver splittet, og det bliver bare ved. Det bliver ved, det bliver ved, det bliver ved, siger Steen Johannessen til DR's kulturkorrespondent, Mette Hybel.
- Og der er stadig krig i Syrien. Og hverken Europa eller det internationale samfund har formået at stoppe den. Og når man hver dag bliver konfronteret med det, føler man sig magtesløs.
En film om mennesker - ikke krig
Filmen, som i alt vises fem gange under CPH:DOX, er ikke en krigsfilm men en film om de mennesker, som krigen går ud over, siger både den danske og den iranske instruktør.
’De Sidste Mænd i Aleppo’, der vandt instruktørprisen ved Sundance Filmfestival i januar, følger tre mænd fra den syriske hjælpeorganisation De Hvide Hjelme.
Khaled, Mahmoud og Subhi er nogle af dem, der har valgt at blive tilbage, og som insisterer på at løbe mod ruinerne, når bomberne falder, i stedet for at løbe væk, for at finde overlevende og bringe dem i sikkerhed. Samtidig insisterer de på at fastholde et ”almindeligt" liv med improviserede fodboldkampe og fisketure midt i al gruen.
Pligt til at forstå krigen i Syrien
- Selvom der er ondskab i filmen, og den kan være ubehagelig at se, synes jeg også, at det er en film om venskab, kærlighed til sin familie, sit hjem og sin by, siger Steen Johannessen.
Han mener, at man bør se filmen for bedre at forstå krigen i Syrien og dens menneskelige konsekvenser.
- Jeg synes, at vi har pligt til at være oplyste og til at forstå verden. Og jeg håber, at filmen giver en god forklaring på nogle spørgsmål, som jeg tror, at mange vil have godt af at få indsigt i, siger han.
For den danske med-instruktør og klipper er det "en byrde" at være blevet klogere på, hvad syrerne flygter fra.
- Der følger noget ansvar med, siger han, og tilføjer:
- Jeg tror, at mange lever i glad uvidenhed om, hvad krig er, og hvad det vil sige at flygte fra sit hjem.
Instruktør: Indrejseforbud øger behov for filmen
Det har filmens syriske instruktør, Feras Fayyad, selv prøvet.
Alle hans film handler om Syrien, og hele to gange har han siddet i fængsel under Assad på grund af filmoptagelser, han har lavet fra det borgerkrigsramte land. Han måtte efterfølgende flygte til Tyrkiet og videre til Tyskland og bor nu i København.
Han mener, at filmen kun er blevet mere væsentlig, efter at Donald Trump har indført et indrejseforbud til USA fra først syv, nu seks, navngivne overvejende muslimske lande, herunder Syrien.
- Filmen beskriver, hvorfor folk har brug for hjælp, når de forlader deres land. Og hvorfor de bliver nødt til at flygte, siger Feras Fayyad.
- Når politikere træffer beslutninger, er de nødt til at have forståelse for, hvad der foregår, så de kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag, siger instruktøren.
Han synes, det er vigtigt at tale om situationen i Syrien ud fra en menneskelig vinkel og ikke kun tale om, hvem der angriber hvor, og hvem der kontrollerer hvilke områder.
- Syrien er også en far, der har to døtre, som han er bekymret for og vil beskytte, siger Feras Fayyad.
- De vil gerne blive, men alt omkring dem skubber på for, at de tager af sted fra alt det, de elsker; Deres gader, deres hjem, deres minder. Og det er ikke let. Hver dag ser de deres land blive ødelagt indefra, og de kan ikke gøre noget ved det.
Når folk spørger den syriske instruktør, hvor han er fra, svarer han De Hvide Hjelmes land. For Syrien er ikke bare Islamisk Stat og krig, siger han.
- Det er et land, hvor nogle kæmper for stærke og smukke menneskelige værdier.
- Jeg håber, at folk vil se denne film og stille sig ved syrernes side - og forstå dem.
Filmen vises i DR Koncerthuset 15. marts klokken 19 efterfulgt af en koncert med syriske musikere. Derudover vises filmen 16. marts i Empire Bio, 18. marts i Bremen Teater, 20. marts og 24. marts i Palads. Senere vises filmen også på DR2 Dokumania.