'Midsommar' er muligvis den smukkeste gyserfilm, du nogensinde kommer til at se. Man får både ustyrlig lyst til at begive sig ind i det inderste af idylliske Sverige og rende rundt med blomster i håret, men man får også lyst til at bygge en høj mur i Øresund og skærme os mod det mørke og skræmmende.
En gruppe amerikanske universitetsvenner tager med deres svenske medstuderende Pelle (Vilhelm Blomgren) til idylliske Sverige for at opleve en midsommerfestival, som fejres efter oldgamle traditioner.
Pelle er vokset op i et stort kollektiv, der bruger hedenske skikke i hverdagen, og de unge amerikanere, såvel som seeren, betages af folkene i hvide klæder med smukke broderier og overfloden af gammelt håndværk i alt fra bygninger til køkkenredskaber og udsmykninger.
Et forhold i opløsning
Oprindeligt var det bare gutterne, der skulle af sted sammen, men Christian (Jack Reynor) tager sin kæreste Dani (Florence Pugh) med. Hun er filmens hovedperson, og i begyndelsen mister hun sin familie, da hendes syge søster begår selvmord og tager forældrene med i købet.
Selv om der er alle mulige sympatiske årsager til, at Dani tager turen til Skandinavien, ulmer utilfredsheden alligevel hos vennerne, især den drengerøvede Mark, der mest er ude på at få noget på den dumme. En kedelig kæreste er det sidste, han gider have med på slæb, og han har højlydte diskussioner med sin ven om, at han bør slå op med hende.
Der er kurrer på tråden mellem Dani og Christian, for hun er sårbar, usikker og med et stort behov for hans omsorg, og han har svært ved at give hende den tryghed, hun mangler. Det er et forhold i opløsning, men efter knap fire år sammen har de svært ved at gøre det forbi.
Levende natur
Dani er godt klar over, at hun er i risiko for at miste Christian, og da hun allerede har mistet så meget, ignorerer hun derfor sine egne behov og mavefornemmelser, hvilket blandt andet kommer til udtryk, da de er ankommet til Sverige.
Her får de som det første tilbudt nogle svampe. Dani vil gerne vente og lige lande, men fyrene er ivrige efter at blive skæve sammen. Christian vil selvfølgelig vente med hende, men så er hun jo trist og ødelægger drengenes sommer, så hun overgiver sig – og får et dårligt trip.
Svampe og andre hallucinerende urter er en stor del af festivalen, og folk i alle aldre tager del i det som det mest naturlige. Og de smukke marker og bølgende bakker i sommerflor begynder vitterligt at bølge.
Det er til at starte med subtilt, men jo mere filmen skrider frem, jo mere levende bliver baggrunden – blomster pulserer, ansigter kommer til syne i bakkerne, træer bugter sig, og det er hele tiden, urovækkende og enerverende. En diskret detalje, der understreger det voksende ubehag.
Smuk, brutal og blodig
Instruktøren Ari Aster imponerede sidste år med sin debut 'Hereditary'. Her var der mere overnaturlig uhygge og gammel magi på spil, hvor der denne gang ikke er noget unaturligt til at bortforklare det morbide. Midt i skønheden er den voldsomt brutal i de grafiske og blodige scener.
Den er svær at ryste af sig, og selv om filmen egentlig ikke er vanvittigt uhyggelig, kryber den sig alligevel iskold under huden på en i de knap 2,5 time, den varer. Det lyder længere, end det føles, selv om der faktisk ikke sker så meget. Ligesom de unge er man gæster på en syret rejse udi ekstrem svensk folklore.