ANMELDELSE Intet sætter en god debat i gang som et grumt gys

’Get Out’ giver racespændinger et forfriskende og sjovt twist

'Get Out' belyser den amerikanske racedebat med gys. (© Blumhouse Productions)

Hvad nu hvis nogen skabte en dansk film, hvor en kernedansk fyr fra Nordsjælland slæber sin nye kæreste, en pige med indvandrerbaggrund, med hjem, og de ellers så flinke forældre viser sig at være en del af et hemmeligt netværk, der holder danskere af anden etnisk herkomst som slaver?

Eller tænk hvis en dansk film fortalte om en mand, der insisterer på sin ret til at være rigtig mand, sådan en der går på jagt og frekventerer prostituerede, og som bliver taget til fange af en gruppe frådende zombiefeminister?

De to danske film findes naturligvis ikke. Men de kunne være danske pendanter til en af de seneste måneders overraskende succeser i amerikansk film.

Succesfuld gyserkomedie

Den konventionelle film om undertrykkelse af sorte amerikanere, ’The Birth of A Nation’, der fik dansk premiere i sidste uge, klarede sig overraskende dårligt i de amerikanske biografer.

Gyserkomedien ’Get Out’ har til gengæld været en succes. Rundt regnet er den gået 10 gange så godt som slaveberetningen ’The Birth of A Nation’.

Budskabet fremmes succesfuldt, uden at den råbes højt

Det beviser ikke at ’Get Out’ er en bedre film, men det understreger i hvert fald at man ikke nødvendigvis når længst ud med sit budskab ved at råbe det højt og kontant.

Rituelle overgreb

Intet af det, der foregår i ’Get Out’, er baseret på virkelige hændelser – bortset fra at hvide døtre engang imellem slæber sorte kærester med hjem til deres familier, hvorefter racistiske skeletter sniger sig ud af skabene.

Derefter tager instruktøren Jordan Peeles fantasi fat.

De søde og forstående forældrene til ligeså søde og forstående Rose viser sig at være en del af en mystisk ring blandt hvide overklasseamerikanere. Ganske hurtigt bliver stakkels Chris, den sorte kæreste, suget ind i de rituelle overgreb.

Fokus på forholdet mellem racerne i USA

Hvis det tema om hverdagsracisme skulle behandles i et filmdrama, ville det meget hurtigt blive postulerende og usmidigt.

Men når emnet bliver sluppet løs i en gyser, forventer ingen tørre fakta. Alt kan ske. Fantasien bestemmer. Men begivenhederne kan sagtens referere til noget, der foregår ude i virkeligheden. Og det gør de blodige begivenheder i ’Get Out’.

Forholdet mellem racerne i USA er i allerhøjeste grad på dagsordenen.

Sidste år var der stort fokus på det lave antal sorte i amerikanske film, popstjerner som søstrene Beyoncé og Solange Knowles angriber den indgroede racisme og politivolden mod sorte i ghettoerne truer med at skabe optøjer.

Den diskussion vader ’Get Out’ direkte ind i. Den er grove løjer – på en alvorlig baggrund. De hvide amerikanere har stadig sorte tjenestefolk, ikke for at være dem overlegne eller for at udnytte dem, men for at hjælpe dem.

Det ændrer dog ikke ved at hvide amerikanere stadig har sorte tjenestefolk. Sådan er USA også.

Gyserfilm der prikker til samfundsdebatten

Gyserfilm med politisk indhold er ikke et nyt fænomen. Op gennem 70’erne og 80’erne brugte instruktører som George A. Romero og David Cronenberg genren til at bringe politiske temaer i spil.

I sin kerne er ’Get Out’ en klassisk gyser om et uskyldigt menneske, der blive narret ind i et netværk af ondskab, præcis som i den seneste anden amerikanske gyser, der har fået dansk premiere, ’A Cure for Wellness’.

Og efterhånden som vores hovedperson skal kæmpe sig ud af ondskaben, stiger og stiger antallet af både lig og poser med kunstigt blod.

Men det miljø, ’Get Out’ foregår i, og de sammenstød personerne har, gør den helt afgjort anderledes. Ovenpå den oplevelse bør ingen være i tvivl om at gyserfilm er et glimrende udgangspunkt for en seriøs debat om tunge emner. Sjældent har en svær diskussion været så forfriskende og sjov at se på.