Obs. Artiklen indeholder spoilers.
Det var en noget anden version af sin film, den danske instruktør Christian Tafdrup så til premieren af den nye amerikanske udgave af 'Speak no evil' tidligere på ugen.
Første del af den amerikanske version minder om den danske, men sidste del af filmen har virkelig fået sig en amerikansk make over og slutter modsat den danske med en happy ending.
Det kunne Christian Tafdrup konstatere efter at have set nyfortolkningen af sin film til den store premiere i New York.
- Den største forskel er, at han (instruktør James Watkins, red.) har skrevet hele slutningen om. Jeg ved ikke, hvad det er med amerikanere, men de er opdraget til en heltefortælling, hvor de gode skal vinde over de onde, og det dyrker den her version af filmen, siger han til radioprogrammet Kulturen.
Fight, flight eller freeze
Ændringerne sætter en tyk streg under forskellene på amerikansk og europæisk filmtradition og kultur, mener både filmkritiker ved filmmagasinet Ekko og Ritzau Fokus Casper Hindse og instruktør Christian Tafdrup.
- Jeg oplevede, at de har lavet en helt vildt underholdende, effektiv, velspillet udgave af min oprindelige film. Men den er måske heller ikke så farlig, siger Christian Tafdrup.
En væsentlig forskel mellem de to versioner - udover slutningen - er karakterernes reaktioner.
I den danske 'Speak no evil' tyer det danske par til de psykologiske mekanismer flygt eller frys, når de møder ubehag. I den amerikanske version kæmper hovedkarakterene, når de møder modstand.
Og deri ligger en væsentlig kulturel forskel, mener instruktøren.
- Da jeg så filmen i går, kunne jeg godt se, at de aldrig ville lykkes med en film, hvor karakterene bliver stenet til døde, som de gør i vores film. De her mennesker skal kæmpe for deres familie og besejre de onde.
- Det er en slags happy ending, og det ligger så dybt i deres kultur, at Amerika skal kunne klare det hele.
En rockkoncert af en biografoplevelse
Da Christian Tafdrup første gang blev præsenteret for den amerikanske version, var han skeptisk. For hvorfor ville man dog lave slutningen fuldstændig om, så det hele i stedet ender i harmoni og heltegerning?
Men da han sad i biografmørket i New York forstod han det. Publikum fik, hvad de ville have. Og nøj, hvor er amerikanske filmproducenter gode til at regne ud, hvad det er, mener han.
- Folk var fuldstændig overdrevet begejstrede og klappede, grinede og huede. Det var ligesom at være til en rockkoncert.
Publikum gik glade og opløftede fra biografsalen i New York, modsat publikums reaktion efter at have set den danske.
- Folk er gået traumatiserede ud fra min film.
Grundpræmissen for den amerikanske film er, at den skal være kommerciel og nå ud til et bredere publikum.
Det var Christian Tafdrup helt med på, da han solgte rettighederne til filmen og overlod den til britiske James Watkins, der skulle instruere den til et amerikansk marked.
- Jeg synes, at det er en vellykket film, for det den er, siger han.
- Men den bliver også lidt mere ordinær i mine øjne og lidt mere almindelig mainstream-gyserfilm, hvilket jo ikke gør noget.
Slår ikke den danske
Selvom Christian Tafdrup forstår konverteringen til et amerikansk publikum, foretrækker han alligevel sin egen film.
- Det er klart, at jeg helt personligt synes, at originalen er tættere på det, jeg synes er spændende.
Faktisk blev Christian Tafdrup spurgt, om han selv ville instruere nyindspilningen. Producenten tilføjede dog hurtigt, at de virkelig ikke ville anbefale ham det.
- Jeg sagde: "Hvorfor?" Så sagde de, fordi vi vil gerne lave en historie om det par, der klarer den. En happy ending. Så sagde jeg, at det, synes jeg, er forkert. Hvorfor vil I det? Er det af kommercielle årsager? Og så sagde de, at det udelukkende er af kommercielle årsager. Og så sagde jeg selvfølgelig nej tak.
Og den beslutning er han glad for.
- Jeg er videre og tænker på andre film. Det har været sjovt at være med på sidelinjen og give noter, men også at give dem fuldstændig frie hænder til at lave den version af historien, de havde lyst til.
Filmkritiker hos filmmagasinet Ekko Casper Hindse har set begge film og anmeldt den første, som han i sin tid gav fem ud af seks stjerner.
Hvilken en er den bedste film?
- Det er Christian Tafdrups 'Speak no evil' uden tvivl, hvis du spørger mig. Hvis jeg skulle komme med en frisk anmeldelse, ville jeg give den amerikanske tre ud af seks.
I Kulturen uddyber filmkritikeren forskellene på filmene, og hvorfor han mener, at den danske fortjener flere stjerner end den amerikanske.