Jeg har altid syntes, at den amerikanske komiker Bo Burnham var super creepy.
Altså på en nuttet, forstadsagtig måde. Lidt for ung, for køn og for glat til at være så dygtig, som han er. Han ligner lidt en blanding mellem Justin Bieber og James Van Der Beek, og hans shows er en blanding mellem ironiske jokes om sig selv og musikalske sketches på tværs af genrer.
Han startede på YouTube som 16-årig, men har siden udgivet en række musikalske standup-shows på Comedy Central og Netflix. Lige nu er han midt i sit store folkelige gennembrud med sit nye comedyshow 'Inside' og som Cassies kæreste Ryan i 'A Promising Young Woman'.
Sjovt nok kæmper han i begge roller mere åbenlyst mod sin egen creepiness end nogensinde.
De ældre amerikanske komikere har også undret sig også over, hvad det er med Bo Burnham.
I en gruppediskussion om humor efter hans første show, 'Words Words Words', sidder han som 20-årig med ikoner som Marc Maron, Ray Romano og Garry Shandling, der alle er flere årtier ældre. De prøver at finde ud af, hvad der er galt med ham, siden han kan være så sjov og talentfuld, så tidligt. Men Burnham kan ikke selv komme på noget sygt fra sin opvækst. Tværtimod.
- Jeg har altid følt misundelse på de problemer, som de rigtige komikere på comedyklubberne havde. Jeg følte mig ikke ægte, fordi alt hvad jeg har opnået, har jeg opnået på trods af … intet. Jeg har haft folk, der har klappet mig på skulderen fra dag ét, siger han til dem.
Det er svært at tale om, hvordan man kan være priviligeret og plaget på samme tid. Jeg tror ikke, at vi har et sprog for det endnu. Men Bo Burnham gør, hvad han kan for at formulere det. Og fremstiller sig selv som creepy på vejen.
Vi har kigget på Burnhams seneste show.
Det ultimative coronashow …
Burnhams nye show 'Inside' er ikke et standup-show som hans to tidligere 'what.' og 'Make Happy', der begge blev fremført på store scener med publikum.
Her er han isoleret i et enkelt rum, og han filmer og klipper alt selv. Hans skæg er i varierende grader af langt og tyndt og ligner mest af alt forskellige slags kønsbehåring.
Ledninger, kameraer, lamper og mikrofoner flyder ud over det hele. På en måde føler vi os helt med inde bag facaden og tolker det i første omgang som en oprigtig corona-situation. Den eneste måde Burnham kan lave et show på, nu hvor han ikke kan optræde live.
Men det giver sjovt nok ikke nogen blivende følelse af ægthed. Showet føles i stigende grad som en vanvittig YouTube-kanal på autoplay, hvor algoritmen er gået bananas.
Hver gang han siger noget, der lader til at være sandt, afbryder han sig selv med en sang eller et brat klip.
På et tidspunkt synger han en jazzet sang om urimelige vilkår for praktikanter, som han bagefter laver en reaktionsvideo til. Derefter laver han en reaktionsvideo til reaktionsvideoen. Det fortsætter, indtil der er fem skærmbilleder oveni hinanden. Selvom der er glimt af tilsyneladende ægte skamfuld selvbevidsthed over at være fanget i et univers, hvor alt handler om ham selv, bliver det hurtig opløst i lag-på-lag-tilgangen.
… der ikke rigtigt handler om corona
Et yndlingsøjeblik i 'Inside' er en parodi på en Twitch-streamer, hvor han skal spille computerspillet 'Inside' for første gang. Men det er ikke det kendte danske indie-spil af samme navn. Det er et spil, hvor man spiller Bo Burnham fanget i et rum, hvor han kun kan trykke A for at græde eller X for at spille klaver. Og selvom det gør spilfiguren Burnham glad at spille på klaveret, er det eneste, han kan gøre bagefter, at trykke A for at græde igen.
- Det giver mig sådan lidt 'Death Stranding'-vibes, fordi det er fucking kedeligt. Men det er vist meningen, tror jeg, siger gameren Burnham.
Der er masser af ekstremt rammende og catchy sange: En folket sang om at google uvirkelighedsfornemmelser ('There it is again (that funny feeling)'), en energisk, stressende polka om internettet ('Could I interest you in everything all of the time?'), og en discosang om at føle sig klam, fordi man ikke orker at gå i bad ('Ladies, are you feeling like shit? Fellas, are you feeling like shit?').
Den fragmenterede form og de insisterende forsøg på at vise os alt på én gang er på den ene side det, der gør 'Inside' til et af de mest vellykkede corona-værker.
Samtidig er det endnu mere løsrevet fra den konkrete virkelighed end vores egen Bisses smukt skramlede 'Cobid-20'-projekt. Det er ikke tilfældigt, at sygdommen ikke bliver nævnt med et ord i 'Inside'.
Det er ikke et show om at være fanget i et hus under en specifik pandemi i 2021, så meget som det er et show om at være fanget i sit eget hoved.
Sødmælksdrengen på amfetamin
Det viser mig også, hvad det er, jeg har følt, der var creepy ved figuren Bo Burnham: Der er ingenting bag facaden.
Lige meget hvor tæt på vi kommer på hans grimme skæg, og hvor meget han prøver at lukke os ind over det hele, finder vi ikke andet end flere facader. Flere figurer, der også alle sammen er Bo Burnham. Flere parodier på forskellige facetter af verdens kedeligste, mest generiske, creepy, flinke, hvide fyr.
Det vi plejede at kalde en svigermors drøm, eller som Lars Mikkelsen kalder Morten Hee i 'Herrens Veje'; "en sødmælksdreng". Ham der altid har opført sig pænt, passet ind.
Bo Burnham er en sødmælksdreng på amfetamin (som offentlig figur, forstås, jeg kender ham jo ikke personligt.
For det er svært ikke at se 'Inside' i samspil med filmen 'A Promising Young Woman', hvor de har castet flinkfyrs-skuespillere til at spille creeps. I den film spiller Bo Burnham hovedpersonen Cassies kæreste, Ryan, og bliver på den måde positioneret som kongen af nice guys. Men i filmens kontekst – der handler om, hvordan fyre, der opfatter sig selv som gode, ofte er klar til at begå og tolerere overgreb – er det en tvivlsom ære. De romantiske scener kommer til at virke som en parodi på en rom-com og ja … super creepy.
Som 30-årig har han lavet fire standup-specials. Han er lykkedes som komiker, musiker, skuespiller, instruktør, manuskriptforfatter og digter. Han har skrevet og instrueret den virkelig fine 'Eight Grade'. Han har lavet et tv-show. Hans videoer på YouTube er samlet blevet set over 300 millioner gange og han har sågar udgivet digtsamlingen 'Egghead'.
Han begynder at ligne én, der leder efter en stopklods.
'Bo Burnham: Inside' kan ses på Netflix.
'A Promising Young Woman' kan ses i biograferne.