Hvad har berliner-techno til fælles med det gamle Grækenland?
Ved første øjekast virker de to fænomener måske modsatrettede. Men måske har de mere til fælles, end du tror. For eksempel hersker der en flydende tilgang til seksualitet i begge kulturer. Og så har begge været store visuelle inspirationskilder til Mathias Broes kortfilm, 'Amfi', som vises på MIX Copenhagen LGBTQ+ Film Festival i dag, hvor den er nomineret til bedste kortfilm.
Filmen er et dokumentarisk eksperiment, hvor tre unge mænd, som er fremmede for hinanden, mødes i et amfiteater. Den ene er transmand, som har fundet ud af, at han ikke udelukkende er tiltrukket af kvinder. Den anden har levet med en flydende seksualitet længe. Og den tredje har først lige fundet ud af, at han er tiltrukket af begge køn.
Eksperimentet er tilrettelagt af instruktør Mathias Broe i samarbejde med hans hold fra filmuddannelsen Super16. De har lagt en overordnet plan for filmen, men der er intet klassisk manuskript. Dialogen opstår naturligt og handler om mændenes inderste tanker og oplevelser omkring deres seksualitet.
Instruktør med flydende seksualitet
Instruktør Mathias Broe har selv gennemgået en længere proces med at acceptere, at han ikke udelukkende er tiltrukket af det modsatte køn.
Det begyndte allerede i de tidlige teenageår. Mathias Broe så af og til porno, hvor mænd havde sex med hinanden, og han var tiltrukket af det. Men bagefter blev han altid bange for, at hans handling ville kaste uheld over hans familie eller venner. Det udviklede sig til en tvangstanke på grund af den skam, han følte over sin lyst.
Igennem teenageårene havde Mathias Broe kærester, men udelukkende kvinder. Det var først, da han flyttede fra Odense til København, at han rigtig turde begynde at udforske sin seksualitet.
Det er nu syv år siden. Alligevel er det først for nylig, at han rigtig er begyndt at blive glad for - og stolt over - sin seksualitet. I dag er Mathias i et homoseksuelt forhold, men han beskriver sin seksualitet som flydende. For bare fordi, det er rigtigt for ham at være i et homoseksuelt forhold nu, er det ikke sikkert, det også er sådan om et par år, forklarer han.
- Jeg har tidligere prøvet, at min seksualitet har ændret sig, så jeg ser det ikke som en låst størrelse, siger han.
Kunne ikke spejle sig
Da Mathias Broe gik i gang med at skabe filmen 'Amfi', var hans målsætning at lave en film, han selv ville have haft gavn af, da han var allermest usikker omkring sin seksualitet. Han følte ikke helt, at han kunne spejle sig i de queer-karakterer, han så på film.
- Den flydende seksualitet er ikke repræsenteret ret godt, slet ikke i filmsammenhæng. Så da jeg ikke rigtig kunne finde nogen film, som ramte mig, tænkte jeg: 'Så må jeg hellere lave en selv, for der er sikkert mange, der har det som mig.'
- Jeg synes, at mange queer-film bliver stereotype. Det, jeg savnede at se, var den ærlige samtale om seksualitet og identitet, som jeg ofte har med mine venner. Jeg tror på, at det at tale med andre mennesker om tingene er det allervigtigste. Man kan gå og føle en masse tvivl og skam, men jeg fandt ud af, hvor åndssvage de tanker var, da jeg begyndte at tale åbent med folk. Jeg tror, jeg kunne have været nået meget længere, hvis jeg havde turde være åben fra starten. Men jeg blev nødt til at tage det i mit eget tempo.
Mathias Broe har selv kæmpet med destruktive tanker om sin seksualitet. Og kampen er stadig vigtig, påpeger han.
- Cirka 50 procent af alle LGBTQ+-personer har haft udfordringer med psykisk og fysisk sårbarhed, og det er stadig tre ud af ti i Danmark, som synes, det er umoralsk, når mænd har sex med hinanden, siger Mathias Broe.
Ligesom mange unge sandsynligvis har gjort, voksede Mathias Broe op med forestillingen om et traditionelt liv med familie og børn. Den forestilling har været noget af det sværeste for ham at give afkald på.
- Det var vildt svært at acceptere, at jeg ikke kommer til at leve 'efter bogen'. Men nu føler jeg en ro og glæde, fordi jeg allerede mærker, at jeg kommer til at leve et liv, som bringer en masse andet godt med sig. Vi skal gøre op med de der forventninger og ideer, vi er vokset op med. Men det er megasvært.
Et af filmens hovedbudskaber er, at det betaler sig at tale om de ting, som er svære. Det lyder måske banalt, siger Mathias og fortsætter - men det er nøglen til at udvikle sig. For ifølge Mathias Broe har vi alle sammen ét eller andet, vi godt ved om os selv, men som vi ikke tør sige højt. Det behøver ikke nødvendigvis være i forhold til seksualitet, det kan også være alt muligt andet.
- Min oplevelse er, at vi altid bliver gladere mennesker, når vi tør stå ved vores inderste. Også selvom det er svært. Den eneste måde, vi kan befri os selv fra skam og tvivl, er ved at være åbne og tale med andre mennesker.
Terapeutisk at skabe filmen
For Mathias Broe og hans hold var det en terapeutisk oplevelse at skabe filmen. Da de skulle finde medvirkende, castede de 25 unge mænd, der alle var forskellige steder med deres flydende seksualiteter. Derefter havde Mathias Broe enesamtaler med hver enkelt i flere timer.
- Det var vildt terapeutisk. Jeg mødte alle de her unge mænd, som hver især havde det på samme måde som mig selv. Og så fik jeg lov at snakke med dem om de ting, jeg syntes var svære. Jeg kunne mærke, hvordan skammen i min krop blev smadret samtale for samtale.
Mathias Broe og hans hold er ikke de eneste, filmen har haft en terapeutisk effekt på. Der er også kommet flere henvendelser fra personer, der har set filmen.
Særligt én besked har sat sig fast i Mathias Broes hukommelse. Den kom fra en mand, som skrev, at filmen havde ændret hans liv fuldstændig. At han havde fået åbnet op for nogle ting, han havde haft i sin krop, men ikke kunne sætte ord på.
- Den besked i sig selv gjorde, at arbejdet var det hele værd, siger Mathias Broe.
Ingen behøver skamme sig
Hen mod filmens slutning smadrer de tre unge mænd en statue, som forestiller en veltrænet 'idealkrop'. Et symbol på, at drengene igennem deres samtale har gjort op med deres skyld, skam og idealforestillinger.
Det primære budskab med filmen er ifølge Mathias Broe, at der ikke er nogen mennesker, der behøver skamme sig eller tvivle på de ting, de gør. At vi skal lære at acceptere os selv og prøve os selv af. Og at de ting, vi gør, ikke behøver definere os så meget.
- Jeg var bange for at være sammen med fyre. Jeg tænkte: 'Hvis jeg har en homoseksuel oplevelse, er jeg pludselig definitivt homoseksuel'. Men sådan behøver det altså ikke at være. Du er ikke en statisk størrelse. Bare fordi du var noget for to år siden, betyder det ikke nødvendigvis, at du er det samme i dag. Og hvis du oplever noget, du godt kan lide, er det jo fantastisk.
'MIX er afgørende'
Mathias Broe er spændt forud for fremvisningen af 'Amfi' på MIX Copenhagen LGBTQ+ film festival mandag.
- Det er afgørende, at publikummet på MIX synes, at filmen repræsenterer de følelser, som mange fra LGBT-miljøet sikkert har haft, forklarer han.
Han er særligt nervøs, fordi han har et indtryk af, at mange i LGBT-miljøet foretrækker, at karaktererne er meget 'stærke i deres queerness'. Men sådan nogle karakterer kunne Mathias ikke selv bruge i sin film.
- Jeg havde brug for at lave en film om nogen, som først var begyndt at finde sin queerness - ligesom jeg selv var på det tidspunkt.
Børnefilm i støbeskeen
Mathias Broe er lige nu i gang med en ny film, denne gang til en yngre målgruppe. For han arbejder i øjeblikket på en spillefilm, der handler om, hvad det vil sige, når børn oplever at savne. Men han er ikke færdig med at lave film om seksualitet.
- Jeg har en ambition om at lave interessante historier med masser af homokærlighed. Det er over 10 år siden, at vi havde en større dansk spillefilm som 'Broderskab', der omhandlede det emne. Verden har ændret sig så meget siden, så jeg synes, det er på tide med en ny - og den film vil jeg gerne stå bag.