Der var dømt fuldmånefest, da 90er-rave-legenderne The Prodigy lørdag aften gik på scenen på Northsides ’Green stage’.
Fuldmånen hang højt på den aarhusianske nattehimmel og dannede den perfekte midnatskulisse til det verdenskendte elektroniske band.
Keith Flint og Maxim Realitys råbende vokaler, vilde makeup og energiske gestikulationer blev ledsaget af det ene vilde lysshow efter det andet, inklusiv stroboskoplys og røgmaskine, der sendte en stor, hvid sky af damp ud over både scenen og den dansende menneskemængde.
De to forsangere var også begge et smut nede hos publikum, der stod så langt øjet kunne række foran scenen.
Listen Aar-house, this is our fucking house
Nogle publikummer smed trøjen og viftede den over hovedet, mens andre røg en joint eller trampede igennem i gummistøvlerne. Andre kom med kommentarer som: ’Det er jo for sindssygt det her!’
Også de andre bandmedlemmer gav den, hvad der lignede alt de havde under hele koncerten, der cirka varede halvanden time.
Maxim Reality sparede ikke på bandeordene, mens han under numrene et utal af gange henvendte sig til publikum, som han både kaldte sine ’warriors’, ’invaders’ og ’fighters’, mens at han flere gange udtalte Aarhus som Aar-house.
- All my fucking fighters, put your hands up!, lød én af bare mange ordrer, som publikum troligt fulgte.
Under ’Smack My Bitch Up’ fik han en stor del af det publikum til at synke i knæ og springe op til de mest energiske toner.
- Listen Aar-house, this is our fucking house!, råbte han på et tidspunkt.
Og hen mod slutningen sagde han:
- Once again big respect to every fucker tonight. That’s from the heart.
Se billeder fra Prodigy's fest på Northside i galleriet øverst i artiklen.
Fra én til fem stjerner
Blandt anmelderne er der lidt blandede meninger om aftenens koncert.
Gaffa giver fem ud af seks stjerner til 1990'er ravebandet og skriver:
- The Prodigy er kommet for at smadre publikum, måske på grund af fremmødet ved Thomas Helmig, måske på grund af mudderet, eller måske bare, fordi de vil overbevise os om, at 90ernes rave-scene stadig holder i dag.
Horsens Folkeblad derimod var langt fra begejstrede.
- Den insisterende centrifuge af konstant rasen ud blev hurtigt enerverende. 'Breathe', 'Nasty' og 'Wild Frontier' banede vejen for et hult klingende knald af en pinefuld affære, der blev drevet frem af en velsmurt automatpilot. The Prodigy er ædt af tiden. Northside satte udråbstegnet, skriver hsfo.dk, og kvitterer med én stjerne.
En fuldstændig vanvittig fest
Om ikke andet formåede The Prodigy dog at skabe en kæmpe fest sammen med publikum.
Højeskolevennerne Lasse Brask og Simon Harbo var også begejstrede efter afslutningen.
- Jeg synes, de har en helt fuldstændig vanvittig energi, og de kan holde den kørende i halvanden time! Hvis du kigger på publikum, så er det jo nærmest en folkefest. Det er det, Northside har brug for for at give deres program et ekstra pust, siger Lasse Brask, og hans kammerat er enig.
- Det var det afbræk, jeg havde brug for. Jeg havde simpelthen bare brug for at smadre igennem og få lov til at fyre den af. Jeg elsker Prodigy! De kombinerer hardcore techno med deres dygtige musikere, der bare leverer hver gang. Det er altid en fest. Du behøver ikke at kunne teksten, de leverer varen. Det var lige det afbræk, vi havde brug for, lyder det fra Simon Harbo.
Top 5 over bedste koncerter
Også 23-årige Benjamin Thomsen havde en fest under koncerten - faktisk en så god fest, at han smed trøjen.
- Altså, jeg står i bar overkrop, så det er en ret fin indikator på, at jeg synes, det nok var årets koncert. Frank Ocean var sindssyg, men der er jo ikke noget, der slår sådan en fest her. Det var sgu vildt! Jeg har oplevet meget, været meget på Roskilde, men det her topper sgu alligevel ret meget. Den ligger i hvert fald i top 5 over de bedste koncerter, jeg har været til, siger han.
Er du stor Prodigy-fan?
- Det er jeg faktisk ikke. Jeg har hørt dem tidligere, da jeg var yngre. Men det er ikke noget, jeg super meget hører til hverdag. Det bedste var publikums indlevelse. Bandet kan altid spille en fed koncert, og det gør de højst sandsynligt, men crowden var på, i hvert fald her hvor jeg stod. Det gør super meget, siger han.
En anden verden
Maja Rimer fejrede sin 25 års fødselsdag med koncerten, og det var vildt, synes hun.
- Man er jo meget i ekstase på en eller anden måde, fordi alle folk bare slipper sig selv helt. Det er ikke noget musik, jeg hører derhjemme overhovedet. Det er bare fedt at være et sted, hvor der er så syret musik her, siger hun.
- Men det er også lidt en anden verden, ikk’? Han står og taler om ’invaders’ og ’warriors’ og man kan ikke lade være med at grine lidt af det og være sådan lidt: er det her en sekt eller hvad?. Det stod mig og mine veninder og talte om. Som om det var en sekt, og vi var hans krigere. Det er meget dyrisk på en måde, at man giver slip og går helt amok. Det er dejligt at gøre det engang imellem, siger hun.