FAKTA Hvad er Kronprinsparrets Priser?

Priserne blev indstiftet som en bryllupsgave til Kronprinsparret. Olafur Eliasson, holdet bag Borgen og Forbrydelsen, Natteravnene og Ungdommens Røde Kors er blandt prismodtagerne.

Den dansk-islandsk kunstner Olafur Eliasson modtog Kronprinsparrets Kulturpris 2006. Han har bl.a. berømt for de smukke lysekroner, der hænger i Operaen i København. (Foto: © Jakob Boserup, Bikubenfonden)
  • Kronprinsparrets Priser blev indstiftet af Bikubenfonden i 2004 som en bryllupsgave til Kronprinsparret. I år er det tiende gang, de uddeles.

  • Formålet med prisuddelingen er at synliggøre og anerkende den ekstraordinære præstation inden for dansk og grønlandsk kultur og socialt arbejde.

  • Formålet med Kronprinsparrets Stjernedryspriser er at synliggøre og anerkende to yngre danske eller grønlandske kunstnere, som har et særligt talent.

  • Kronprinsparrets Priser er hæderspriser og kan ikke søges. Prismodtageren udpeges af Kronprinsparret efter indstilling fra to rådgivende komitéer, der har ekspertise inden for henholdsvis kultur og socialt arbejde.

  • I 2013 blev Kronprinsparrets Priser uddelt i Operahuset i Sydney i forbindelse med den officielle 40 års-fejring af Jørn Utzons verdensberømte arkitekturværk. Sidste år gik Kronprinsparrets Stjernedryspriser til sangerinden MØ og violinist Rune Tonsgaard Sørensen.

  • I år går Kronprinsparrets Stjernedryspriser til fotograf Lækre Posselt og skuespiller Johanne Louise Schmidt.

  • Kronprinsparrets Priser 2014 afholdes lørdag 27. september i det nyåbnede Musikkens Hus i Aalborg og vises på DR1 kl. 20. Her afsløres også vinderne af Kronprinsparrets Kulturpris og Kronprinsparrets Sociale Pris på hver 500.000 kr.

  • Varm op til showet her på dr.dk lørdag 27. september fra kl. 19.20 med rød løber med Ulla Essendrop - og se interview med prismodtagere og gæstestjerner efter tv-showet kl. 21.30.

  • Følg også Kronprinsparrets priser på facebook.com/dr1, Twitter.com/dr1tv og vær selv med på #kronpriser.