Facebook har censureret mange gange før

Facebook har flere gange vagt opsigt ved at fjerne billeder og opslag.

Det er langt fra første gang, at Facebook fjerner billeder og opslag. (© (c) DR/Scanpix)

Facebook oplevede en shitstorm i dag efter, de havde censureret det ikoniske billede af forbrændte børn under Vietnam-krigen i 1972. Det er dog langt fra første gang, at det største sociale medie censurerer billeder eller opslag, der vækker opsigt.

Peter Øvig Knudsens billeder slettet

Peter Øvig Knudsen forsøgte at dele billeder af nøgne mænd og kvinder fra sine hippiebøger 'Hippie 1' og 'Hippie 2' på sin Facebook-profil. Billederne indeholdte åbenbart alt for stærke sager til Facebook, der flere gange har censureret billedet.

Peter Øvig Knudsens hippiebøger var for meget for både Facebook og Apple. (© Hippie Selskabet)

Kunst er ikke undtaget for censur

Det er ikke kun fotografier, der bliver censureret af Facebooks nøgen-politi. For godt et år siden blev Eckersbergs 'Kvinde foran spejl' fra 1841 fjernet fra Facebook. Censurering var dog en fejl, som Facebook beklagede, da billedet overholdt Facebooks egne retningslinjer for nøgenhed.

For godt et år siden blev C. W. Eckersbergs maleri 'Kvinde foran spejl' fra 1841 fjernet fra Facebook. Censurering var dog en fejl, som Facebook beklagede, da billedet overholdt Facebooks egne retningslinjer for nøgenhed. (Foto: © Torben Åndahl, (c) Scanpix)

Ammende mødres brystvorter var for meget

#FreeTheNipple - sådan lød hashtagget, der skulle presse Facebook til at stoppe censureringen af kvinders brystvorter. Et pres, der fik Facebook til at acceptere billeder af blandt andet ammende mødres brystvorter.

Efter en lang sej træk accepterede Facebook billeder af brystvorter. (Foto: © NIELS AHLMANN OLESEN, Berlingske)

Pia Kjærsgaard blokeret efter kritik af Thorning

"Dum og naiv" var det, Pia Kjærsgaard kaldte sin tidligere kollega Helle Thorning Schmidt i en opdatering på Facebook. Opdateringen resulterede i en 24-timers blokering af den nuværende formand for folketinget, der dog senere fik en undskyldning af Facebook, som havde begået en fejl.

Pia Kjærsgaards sprogbrug om den tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt fik hende blokeret fra Facebook. (Foto: © NILS MEILVANG, Nils Meilvang)

Udtalelse om østeuropæere gav Messerschmidt karantæne

Morten Messerschmidt fik i 2013 karantæne fra sin Facebook-profil efter, han havde lagt en statistik fra politiet over østeuropæiske indbrud i Danmark op. Facebook beklagede dog senere udelukkelsen af Messerschmidt.

Messerschmidt har også oplevet at blive blokeret af Facebook. (Foto: © Jens nøRgaard Larsen, Jens nøRgaard Larsen)