Der bliver lavet rundvisninger, temaaftenener og drukket kaffe på bænkene.
Og så er det også hvilested for de døde.
Kirkegårdene er med årene blevet et åndehul for mennesker, som stadig befinder sig over jorden.
En af dem, der er særligt glade for at tage en løbetur eller læse en bog i græsset blandt de mange gravsten, er pianist og radiovært fra P1-programmet '4. Division' Mathias Hammer.
- Jeg har også kolleger, der insisterer på, at vi skal holde udviklingsmøder, mens vi går rundt der mellem gravstenene, fordi der er så mange historier og meget inspiration. Det er et meget åndfuldt, fredfyldt sted, fortæller han i programmet.
Men er vores kirkegårde blevet til kulturcentre, spørger de i programmet.
Noget tyder i hvert fald på, Mathias Hammer ikke er ene om, at kirkegårdene er et attraktivt sted at opholde sig blandt de levende.
Flere af de større byer i Danmark har i de senere år gentænkt brugen af kirkegårdenes kroge.
For eksempel fejrede Vestre Kirke i Aarhus "De Dødes Dag" i slutningen af oktober, hvor man kunne finde alt fra oplæg og madboder til fællessang på kirkegården.
Dertil kan du få en bid af kirkegården fra en frugtlund ved Assistenskirkegården i Odense, sove i et shelter med udsigt til gamle gravsten ved Feldingbjerg Kirkegård tæt på Viborg eller iagttage bistaderne på Vester Hassing Kirkegård ved Aalborg.
De døde fylder mindre og mindre
Der gemmer sig muligvis en fysisk forklaring på, hvorfor kirkegårdene er blevet et populært sted til en spadseretur eller picnic, fortæller Stine Helweg, der er kirkegårdsvejleder ved Københavns Kommune.
De døde optager ikke så meget plads, som de gjorde engang, siger hun til programmet.
- Kremation blev lovligt i det her land i 1893 og startede som en lille nicheting, men nu er det altså totalt dominerende (når det kommer til begravelser, red.), siger Stine Helweg.
Ifølge Danske Krematoriers Landsforening blev omkring 86 procent af de afdøde i Danmark i 2023 kremeret.
Og når de døde optager mindre plads, ja, så er der mere plads til de levende, forklarer kirkegårdsvejlederen.
- Rigtig mange, som bliver kremeret, kommer i et fællesanlæg, hvor man ligger meget tæt. Hvor man før brugte tre kvadratmeter for at have plads til én kiste, så har vi nu på de tre kvadratmeter i fællesgraven 27 døde på de københavnske kirkegårde, siger Stine Helweg.
Dertil er kirkegården ofte en grøn plet i byen, der rummer træer og planter, man sjældent ser andre steder.
- Der er 250 år gamle træer på Assistens Kirkegården og 150 år gamle træer på Vestre Kirkegård. Det får man ikke lige ved at lave en ny park, siger Stine Helweg.
Det har dog ikke altid været et hyggeligt sted at opholde sig, forklarer hun.
- Hvis Vestre Kirkegård i København lignede sig selv fra 1950’erne, hvor der var lange perlegrusstier og kistegrave skulder ved skulder, så tror jeg ikke, at du synes, det var en oplagt tur at løbe, eller at du havde lyst til at slå dig ned i græsset med en øl sammen med vennerne, siger Stine Helweg.
Ikke alt kan foregå på en kirkegård
Der findes også grænser for, hvad der er tilladt at gøre på kirkegårdene, understreger Stine Helweg.
For hvad de levende vælger at foretage sig må ikke overdøve de døde, forklarer hun.
- Man skal kunne mærke døden som nærværende, også selvom der foregår ting, der relaterer sig til livet.
- En lancering af juleøl eller en Distortion (byfest i København, red.) på en kirkegård kommer ikke til at ske. Fordi det harmonerer ikke med at drive en begravelsesplads.
I stedet bliver de københavnske kirkegårde brugt til for eksempel motionsløb, optagelser til musikvideoer eller teater, forklarer Stine Helwig.
- Man kan godt begrave en i den ene ende og have fuld respekt for det, hvis der foregår noget andet nede i den anden ende, siger hun.
Kirkegårdsvejlederen håber, at brugen af kirkegårdene også kan få et mere åndeligt formål, når man alligevel er der og sidder med sin kaffe i hånden på græsset eller en af bænkene.
- Jeg tror måske, vi er lidt mere interesserede i at kigge fremad eller kigge ned på vores skærme.
- Det går egentlig lidt ud over vores dvælen ved døden, tror jeg, siger Stine Helweg.
Der er ikke kun liv og død, men også porno på programmet i '4. Division'. Kan porno forskrue vores blik på sex, køn og hinanden, spørger en pornoforsker i studiet og tager temperaturen på pornoens tilstand i 2024: