Solen skinner, jorden er ikke længere stivfrossen og de gamle døde planter skal hives op og erstattes med nye.
Og det er hér, du kan lære noget af dine forfædre, der såede og høstede hjemme på gården.
De havde nemlig godt styr på, hvilke planter, der kunne overleve vinteren, så der var friskt grønt spise i foråret, og så lurede de, hvilke planter, der kun krævede meget lidt pleje, så de kunne bruge tiden på andre vigtige gøremål.
Bruger du nogle af deres tricks, kan du altså være både klimabevidst ved ikke at købe nye planter hvert forår, og samtidig undgå at at køkkenhaven dør, fordi den har fået lidt for meget eller lidt for lidt vand.
- Man kan forestille sig, at dem der har haft haft de rigtige planter i køkkenhaven, har haft et meget bedre forår end de andre, siger Louise Windfeldt, der er ekspert i havebrug og faglig sekretær i Foreningen Frøsamlerne.
I podcasten Vildt Naturligt giver hun nogle bud på, hvad dine forfædre kom i jorden på marken og i køkkenhaven, og som du kan gøre efter hjemme i bedet.
Ærter
De første spor efter ærter i Danmark er fundet på nogle oldtidsmarker i Nordjylland fra jernalderen, kort efter år nul - men de har sandsynligvis været her meget tidligere.
For da kornet for 6000 år siden kom til Danmark fra et område i Mellemøsten, som kaldes Den Frugtbare Halvmåne, har der sandsynligvis også været ærter med i posen. Ærter og korn er nemlig rigtig gode makkere. Kornet holder ærterne oppe mens ærterne er gode til at fange kvælstof i luften, og sende det ned i jorden til kornets rødder.
Rundt omkring i landet har forskellige familier dyrket hver deres sort år efter år. Derfor findes der sorter med navne som ”Holgers høje ærter” og ”Stevns høje ærter”. Familierne havde nemlig forskellige præferencer til, hvordan deres ærter skulle smage, og hvornår de skulle være modne.
Der er meget lidt arbejde i ærteplanterne, når de først er sået. Planten er altså helt perfekt for den dovne havedyrker.
Havesyre
Du kender nok skovsyren som er en sur lille kløver. Det her er ikke helt det samme. Havesyren ligner nemlig mere spinatblade, og selvom den er sur, blev den spist meget i 1800-tallet, hvilket vi kan se fra gamle kogebøger.
Den er nemlig fyldt med c-vitamin, som var rigtig godt for bønderne at spise efter en lang vinter, hvor de havde levet af korn, ærter og lidt saltet flæsk.
Havesyre kan blandt andet bruges i dressinger, og passer rigtig fint som krydderi i fiskeretter.
Bladene smager bedst, hvis de har stået i halvskygge og fugtig jord, men du kan næsten gøre med dem, hvad du vil, for havesyre er tæt på umulig at slå ihjel.
Grønkål
Vikingerne dyrkede rigtig meget bladkål, som er i tæt familie med den grønkål vi har i dag. Kål har altså holdt os i live i rigtig mange år.
Selv på de koldeste vinterdage kunne de plukke sig lidt kål, den kan nemlig godt holde til at få frost, og spises hele året.
Og så indeholder den et stof, som planterne bruger til at forsvare sig mod rovdyr og sygdomme, men som er sundt for mennesker at spise.
Skalotteløg
Det aflange løg er sandsynligvis kommet til Danmark for 300 år siden sammen med nogle russiske flygtninge, der blev udvist på grund af deres religion.
Løgene var rigtig praktiske at dyrke, fordi man bare skulle gemme lidt løg til næste år, og så kunne man dyrke dem igen. På den måde var der et livs forbrug af skalotteløg, og det kan du også få.
Kålroer og majroer
Undrer du dig over, der ikke er kartofler på den her liste? Det er fordi, de faktisk kom til Danmark ret sent, og først blev almindelig at dyrke omkring år 1850. Inden kartoflens indtog, spiste vi kålroer og majroer.
Allerede i middelalderen lavede man roemos og -suppe. Hvis de havde haft en airfryer og strøm til, havde de sikkert også lavet roe-pomfritter.
Nogle af roerne er lidt bitre, men de indeholder alle sammen masser af C-vitamin.
Planten er også superpraktisk og klimabevidst, for både roen og bladene kan spises, så der går ikke noget til spilde.
Bonus: Voldsnegle
Den her behøver du slet ikke selv dyrke. Voldsneglen skal nok få sneget sig ind i din have selv, men det betyder ikke, du ikke kan spise dem.
Sneglen, som er lidt mindre end en Vinbjergsnegl, fik sit navn fordi den blev dyrket til spise på Christianshavns Vold i København.
Inden du tænker ”uha ad”, så vid, at på markederne i Sydspanien er voldsneglen den mest almindelige købesnegl.
Kommer dine snegle ikke fra et spansk marked, men derimod fra din egen have, skal de renses rigtig godt og på en helt bestemt måde, så du ikke bliver syg.
Hør mere om, hvad der gror i ekspert i havebrug Louise Windfeldts køkkenhave i podcasten Vildt Naturligt i appen DR Lyd.