Benene på Eriko Makimura virker som tynde gummibånd, mens hun går over brostenene ved Nybrogade i København.
Hun slæber sig af sted med sit fineste puds. Jakken er en lang og busket sort pels. Neden for kan man se en rød, lang kjole, der strutter ud. Fødderne er iført et par høje sorte stiletter, og i venstre hånd slæber hun en stor, pink kuffert. I den anden hånd bærer hun en lille glinsende læderhåndtaske.
Kuffertens hjul sidder fast i nogle brosten. Hun kæmper. Men da hun ser mig, griner hun, og den irriterende kuffert på brostenene virker som en ligegyldighed. Sådan er hun. En arbejdsnarkoman, der kæmper sig videre, selvom hun støder ind i modvind. Det ligger i hendes japanske dna, som hun siger.
Eriko Makimura er pianist og hovedperson i den danske dokumentarfilm 'Erikos verdener', der fredag aften fik prisen Nordic:Dox Award ved filmfestivalen Cph:Dox.
I filmen følger man hendes brud med sin fortid som klassisk pianist i Japan. En tid, hvor kun disciplin og hårdt arbejde blev accepteret, og hvor en finger på den forkerte tangent på pianoet blev belønnet med et slag over nallerne.
Da hun var 29 år, 11 måneder og tre uger, var det slut. Karrieren som professionel pianist er nemlig kort - i hvert fald når det gælder om at deltage i mange af de prestigefyldte pianistkonkurrencer. Derfor smuttede hun fra Japan og tog til Europa og heriblandt Danmark, hvor hun fandt friheden i at kombinere performancekunst med sit højtelskede piano.
Vi bad Eriko Makimura, der har boet i København i flere år – og som stadig besøger Danmark ind imellem - om at tage os med til de steder, som betyder mest for hende.
Hvis du vil se 'Erikos verdener', kan du leje den på Cph:Dox' site. Interviewet med Eriko Makimura fandt sted, inden Danmark blev lukket ned.