Tusindvis af liter vand til bomuldsplanterne, miljøskadelige pesticider, kemikalier og kritisable arbejdsforhold.
Produktionen af tøj er en af de mest miljøbelastende i verden, og det har tøjbranchen i flere år forsøgt at ændre ved at gøre moden og produktionen mere bæredygtig. Det er også på dagsordenen i dag, hvor København er vært for Copenhagen Fashion Summit.
Men faktisk er det ikke første gang, at bæredygtighed er moderne i moden.
DR Kultur har talt med Marie Riegels Melchior, der forsker i mode- og designhistorie ved Københavns Universitet. Hun fortæller her om fem tendenser, der har haft betydning for, hvordan moden har udviklet sig.
1900: Det kunstige skal væk
I 1800-tallet skulle kvinder bære et stramt korset, og mændene kunne finde på at tage en polstret jakke eller et par polstrede bukser på for at få et mere muskuløst udtryk. Men det skulle være slut.
- I starten af 1900-tallet begynder en frigørelsesproces i form af at definere en ny, moderne æstetik. Den kurvede korsetterede krop gik af mode til fordel for et mere naturligt udtryk. Gradvist igennem århundredet slap korsettet kvindernes krop fri.
- Den franske designer Paul Poiret skød moden i gang med orientalsk inspirerede, rummelige kjoledesigns efter den nye silhuet. Og Coco Chanel strømlignede og moderniserede looket til den moderne, selvstændige kvinde.
2. Ungdomsmoden
I 60’erne sker der endnu en markant ændring i kvindemoden. Modeidealet skiftede fra at henvende sig til den voksne, etablerede kvinde til at henvende sig til den unge pige.
- Mary Quant og André Courrèges skabte i henholdsvis London og Paris miniskørtet som markering af forandringen.
3. Antimode og tidlig bølge af bæredygtighed
Kapitalisme og det at være slave af moden var ikke hipt i 70’erne. Antimode-tendensen var endda så dominerende, at selv de største modehuse måtte indordne sig efter tendensen.
- Der var en stemning af antimode og antikapitalisme og ikke at lade sig lokke af det kommercielle.
- Det danner mode at strikke sit eget, farve sit eget tøj, gøre brug af ikke-syntetiske materialer som f.eks. hør. Man lod sig inspirere af folkloristiske mønstre i tøjets udsmykning. Det kan man blandt andet se på Yves Saint Laurents kollektion ’The Russian Collection’.
4. Punken kommer og ændrer moden for altid
I 80’erne begynder punkerne er rykke på sig i modebilledet. Det, at være grimt klædt, bliver moderne.
- Grimhedsæstetikken vinder indpas, så man må gå i noget iturevet eller noget, der er i uorden. Og lige siden har der ikke været ét bestemt kodeks for æstetik. Man ændrede simpelthen hele synet på, hvad der er acceptabelt.
- Udover den britiske Vivienne Westwood er det også japanske designere som Rei Kawakubo (grundlægger af mærket Comme des Garçons, red.) og Yohi Yamamoto (blandt andet kendt for mærket Y-3, red.), der fører punkæstetikken ind i modebilledet.
5. Bæredygtighed vender tilbage i ny udgave
Klimaforandringer og udflytning af tøjproduktion til lavtlønslande er med til at gøre bæredygtighed moderne igen. Men til forskel fra 70’erne handler det ikke om samtidig at definere et særligt æstetisk udtryk for den bæredygtige mode.
- Første gang vi så bæredygtighed i moden, viste det sig meget visuelt, men det gør det i mindre grad denne gang. I dag kan man stadig se sexet ud, selvom man går ind for bæredygtighed, og det skulle man ikke dengang.
- I dag kan en moderigtig klædt politiker fra Enhedslisten godt fremstå troværdig, samtidig med at hun taler om miljø og klima. For i dag kan man gå i økologisk bomuld.