En friskbagt, lun og lidt sprød endeskive med smør.
Det kan også være en midterskive med en paneret fiskefilet eller bedstemors frikadeller.
Eller den mere hippe version med avokado, ristede mandler og chiliflager på toppen, som også kan noget.
Rugbrødsmadderne er stadig danskernes foretrukne aftensmad, og vi har kendt og elsket dem, i hvad der føles som tusind år.
I virkeligheden kan rugbrødet dog allerede have groet sig fast i dansk madkultur for hele 1.500 år siden, viser ny forskning fra Nationalmuseet.
Her blev Danmark ifølge forskningen ligesom resten af verden ramt af historiens måske største klimakatastrofe. En række voldsomme vulkanudbrud indhyllede kloden i et slør af aske og svovlgasser, som skærmede for solens stråler og skabte store problemer for danskernes levevilkår og kornproduktion, der faldt drastisk.
Rugen var én af de eneste afgrøder, der kunne klare mosten.
- På bagkant af den her katastrofe bliver rug mere og mere almindeligt. Rug er den kornsort, vi har, som kan klare sig med færrest solskinstimer. Den kan også gro mere nøjsomt, siger seniorforsker på Nationalmuseet Morten Fischer Mortensen til Kulturen på P1.
Han har sammen med andre forskere undersøgt gammelt egetræ, som stammer fra år 300 til år 800, samt pollendiagrammer og kornrester fra arkæologiske udgravninger.
Og det tyder på, at vulkanudbruddene meget vel kan have været startskuddet til rugbrødets nordiske popularitet.
- Vi er ikke så heldige, at vi kan finde et forkullet rugbrød. Det ville ellers være dejligt. Men rug har historisk set typisk været brugt til brød, mens nogle af de andre kornsorter har været brugt til for eksempel grød og øl.
Smørrebrødskulturen gør rugbrød fancy
I dag spiser mange nok det grove brød lige så meget for fuldkorn og fibre som for smagen. Og mange ville måske egentlig hellere spise det lidt ernæringsmæssigt ringere hvide brød, hvis det havde de samme sundhedsegenskaber som rugbrødet.
Engang var det dog helt omvendt, fortæller Jonatan Leer, der er madkulturforsker og professor ved Örebro Universitet i Sverige.
- Rugbrød har langt hen ad vejen været lidt ildeset blandt de mere fine og sofistikerede, og hvedebrødet har været det fine brød, siger han til Kulturen.
Først da man fik idéen med at lægge mere pålæg på, skære en agurk på skrå og pynte med bølger af citrusfrugter på toppen, kunne selv de fornemme være med på trenden.
- Det er nok med smørrebrødskulturen, der kommer frem i 1800-tallet, at det virkelig bliver til noget fancy noget, hvor man kan diske op med det i de store saloner i København, og borgerskabet kan vise, hvad de vil have.
- Der bliver det én af de få ting, vi spiser på tværs af rigtig mange sociale lag, siger Jonatan Leer.
Kartoflen er vand i forhold til rugbrødet
Igennem år 539 og op til 2024 har man altså fået øjnene op for, at rugbrødet er en kulinarisk schweizerkniv, der har overlevet utallige madtendenser og er kommet for at blive i dansk madkultur, siger Jonatan Leer.
For det kan indtages af både veganere og kødspisere. Det har godt med fuldkorn, det er billigt at købe, og så er det nemt at lave til et måltid.
Senest bliver der kastet stjernestøv over brødet af popmusikeren Tobias Rahim, der i en ny reklamekampagne for netop rugbrød står på en mark og løfter håndvægte i bar overkrop.
Kommer rugbrødet til at overleve os alle?
- Det tror jeg, der er en vis sandsynlighed for, spår Jonatan Leer.
Selv den gode gamle kartoffel, der også kommer i utallige afskygninger, kan bare komme an. For hvem ved, hvad man kan komme i en klapsammen om 1.500 år?
- Kartoflen er en døgnflue i forhold til rugbrødet, som er meget, meget modstandsdygtigt.
Du kan høre om, hvordan rugbrødet smager forskelligt i de nordiske lande, og hvordan forskerne egentlig kobler tusind år gamle vulkanudbrud til dansk madkultur i P1 Kulturen i DR Lyd her: