Luppen har været i brug i Dansk Sprognævn det seneste stykke tid. I slutningen af næste år vil en ny udgave af Retskrivningsordbogen ligge klar både med frisktrykte papirsider og digitalt på dsn.dk.
Det er 12 år siden, sprogeksperter sidst gennemgik ordbogen og lavede en helt ny udgave, og denne gang har et af fokuspunkterne været ligestilling og det at gøre ord og beskrivelser mere kønsneutrale og mindre kønsstereotype.
- Vi har lavet lister på alle ord, der ender på -mand og -kvinde og så gennemgået dem én for én for at se, om vi skulle lave en pendant med endelserne -kvinde, -mand eller eventuelt -person. Derudover har vi også kigget teksteksemplerne i ordbogen igennem for at sikre, at de ikke giver en stereotyp fremstilling af kønnene, siger Margrethe Heidemann Andersen, der er seniorforsker i Dansk Sprognævn.
Hun er en af de i alt tre redaktører, der har kigget ord og sætninger igennem i de ret omfattende eksempler, hvor ordene bliver brugt. Hun har umiddelbart ikke tal for, hvor mange ord og sætninger de har været igennem, og heller ikke, hvor mange ord der er ændret.
Foran sin computer får hun klikket sig frem til listen over ord, der begynder på bogstavet a.
- På den liste har vi otte opslagsord, der ender på -mand. Der har vi indført tre nye ord. Det er afholdskvinde, altmuligkvinde og ankerkvinde, fortæller Margrethe Heidemann Andersen, der understreger, at det kun er et lille udsnit.
Nullerkvinde kommer aldrig til at ske
Selvom opgaven har været at få rettet op på kønsbalancen og kønsstereotyperne, så er det umuligt at ramme en helt ligelig fordeling, når det gælder endelserne -mand og -kvinde.
- Der er en del ord, der ender på mand i retskrivningsordbogen, men man kan ikke udlede af det, at der så af en overvægt af ord med -mand med betydning af mand. Vi har et ord som nullermand, som jo ikke er en person. Det vil simpelthen ikke give mening også at have nullerkvinde. Så vi vil aldrig nå lige så mange ord med -kvinde og -mand, siger hun.
Netop betydningen af endelsen -mand er en af de afgørende ting ved, om et ord skal have en pendant, der slutter på kvinde eller person, fortæller hun. Hvis ordet -mand rent faktisk betyder en mandlig person, kan det være rimeligt at indføre en pendant på -kvinde, fortæller hun.
Til gengæld bliver det meget mere uldent, hvis mand lige så godt kan betyde et menneske. Det er ordet nordmand et eksempel på. Her vil det ikke være rimeligt at indføre ord som nordkvinde eller nordperson, fortæller hun.
Om ordet bliver brugt er vigtigt
Når de tre redaktører gennemgår ordene og kommer med anbefalinger om nye ord, så er frekvens en af de helt afgørende ting for, om ordet skal med eller ej. Frekvens betyder kort fortalt, hvor udbredt ordet er i offentligheden. For hvis ordet overhovedet ikke bliver brugt, så får det heller ikke plads i ordbogen.
- Når vi tilføjer et nyt ord, så skal vi have argumentationen i orden, og der betyder frekvensen meget. Det kan vi dokumentere ud fra, om ordet er brugt i medierne, men vi trækker også på den viden, vi har fra samfundet generelt, om den viden, vi har ved hjælp af vores profession, og hvad vi selv hører i hverdagen. Vi kan ikke bare indføre et ord, fordi vi selv mener, det skal med, siger Margrethe Heidemann Andersen.
Et af de ord, der ikke var udbredt nok til at komme med i den kommende udgave, er ordet bedekvinde.
- Vi diskuterede det, men landede på, at det ikke var udbredt nok endnu. Der er stadig mange kvinder, der kalder sig bedemænd og ikke bedekvinder, fortæller hun.
Lyt til den seneste udgave af P1-programmet 'Klog på sprog' her:
Har været lidt af et minefelt
Margrethe Heidemann Andersen var også en af redaktørerne, der var med til at lave den seneste udgave af Retskrivningsordbogen, der udkom i 2012. Selvom det arbejdsmæssigt er en lige så stor opgave i dag, som det var dengang, så er der andre følelser blandt danskerne denne gang.
- Der er nogle, der er vokset op med en sprogbrug, som synes, vi ændrer for meget, og ikke mener, vi har behov for et ord som finanskvinde. Det, at vi har indført en del ord på -kvinde i den kommende udgave, har affødt ret mange henvendelser fra medier, og der er dem, som det falder for brystet.
- Det vækker i hvert fald stærkere følelser, når det har noget med identitet og køn at gøre, end når det gælder nye kommaregler, siger Margrethe Heidemann Andersen.
Du siger, at man ikke skal tage det her som udtryk for, at Retskrivningsordbogen er blevet woke. Men når man læser definitionen af woke, så står der: som er blevet bevidst om og optaget af social uretfærdighed, racisme, manglende ligestilling eller lignende. Rammer den beskrivelse ikke meget godt det, I har foretaget jer?
- Jo, bortset fra at vi gør det her på baggrund af frekvens og dermed også for at følge sprogets udvikling. Jeg synes, den kommende udgave følger den udvikling, der er i sproget, fordi vi kan dokumentere det videnskabeligt. Vi sætter jo ikke ord ind, som vi ikke har belæg for. Dét ville være woke at gøre.
Den nye udgave af Retskrivningsordbogen udkommer både digitalt og fysisk i slutningen af 2024. Mens den fysiske kun udkommer i en ny udgave cirka hvert tredje år fremover, så tilføjes der hvert år nye ord i den digitale.