Dansk comedy er julefrokosthumor under bæltestedet, der handler om, at kvinder er nogle brokkehoveder, der er umulige at gøre tilfredse, og at mænd kun tænker på at bolle.
Sådan kan man meget vel beskrive en af de mest udbredte fordomme om dansk comedy.
Men den London-bosatte Sofie Hagen er en af de komikere, der de seneste år har modbevist den fordom på insisterende og overrumplende måder.
Hun er lykkedes med at lave ekstremt avanceret comedy om nogle af sine allerværste traumer og sårbarheder; sin angst og selvskade.
Og hele hendes seneste show, 'Dead Baby Frog', var bundet op på historien om et psykopatisk familiemedlem, der kontrollerede familien med psykisk vold.
Men faktisk har hun har været så dygtig til at lave vittigheds-limonade ud af livets citroner, at det er blevet for meget for hende selv.
- I lang tid nægtede jeg at tale med min psykolog om, hvad jeg lavede på scenen. Jeg tænkte, at det skal hun da ikke blande sig i. Men da hun så endelig fik hul på det for nylig, så gjorde hun mig opmærksom på noget ret ubehageligt. Nemlig at jeg gentraumatiserede mig selv hver eneste aften, når jeg fortalte om den psykiske vold, jeg blev udsat for som barn, siger Sofie Hagen.
Ikke flere traumer
De seneste år har nogle af de mest omtalte standup-specials taget udgangspunkt i traumer.
Patton Oswalts 'Annihilation' er en brutal gennemgang af hans følelsesliv kort efter hans kones pludselige død.
Og Hannah Gadsby vendte op og ned på comedy-verdenen sidste år med 'Nanette', et show, der dekonstruerede standup med udgangspunkt i en hatecrime, hun blev udsat for ved et bustoppested.
Gadsby turnerede med 'Nanette' i 18 måneder og fortalte historien om sit overfald igen og igen og igen.
Til et punkt, hvor hun efter eget udsagn var konstant syg, sov 15 timer i døgnet, rystede og begyndte at tabe tænder.
- Jeg har set Hannah optræde med 'Nanette' mange gange, og hun græder ægte tårer hver eneste gang. Jeg kan genkende mig selv og mine traumer i det. Det er ikke sundt. Så nu prøver vi noget andet, siger Sofie Hagen.
I denne uge optræder hun med sit nye show, 'The Bumswing', i København og Aarhus, og det tager udgangspunkt i, hvad der sker, når man ikke kender de lokale koder.
Som en dansker i London eller et nyt barn i klassen.
Titlen referer til en gynge på Søndersøskolen på Fyn, hvor Sofie Hagen gik.
Røvgyngen var der ingen, der nogensinde gyngede på, efter at der engang var én, der havde gynget på den uden bukser.
Indtil der startede et nyt barn i klassen, der til alles forfærdelse satte sig uvidende midt i røvbakterierne.
Sådan føler Sofie Hagen sig nogle gange i England. For eksempel da hun sagde ja til en fræk weekend i Swansea i Wales med en fyr, hun havde haft et one-night stand med.
- Når jeg siger det i London, er folk automatisk flade af grin. Jeg troede, at Swansea var sådan et eventyrligt sted med svaner og blanke skovsøer. Men det er mere ligesom… Næstved eller Lolland. Jeg skider ikke på Lolland, der er supersmukt, men hvis man kender Danmarks koder og ideen om udkanten, så bliver det sjovt. Sexferie på Lolland er sjovt, sexferie i Swansea er sjovt, siger Sofie Hagen.
Sidste danske optræden
For nylig annoncerede Sofie Hagen på Instagram og Facebook, at 'The Bumswing' bliver hendes sidste optrædener i Danmark.
Det er svært ikke at opfatte udmeldingen som en støtteerklæring til kollegaen Sanne Søndergaard.
Sanne Søndergaard har netop turneret med sit sidste standupshow, 'Kontroltaber', der er en bidende gennemgang af sexisme i alle lag af det danske samfund, fra vores opdragelse og sprog til det offentlige rum og dansk comedy.
Sofie Hagen citerer et 'Deadline'-interview med Sanne Søndergaard som eksempel på, hvorfor hun ikke har lyst til at være komiker i Danmark længere.
Det er især ét spørgsmål fra værten Lotte Folke Kaarsholm, der falder Sofie Hagen for brystet.
- Standup er jo kendetegnet ved, at man går til kanten. Også af det fornærmende. Hvordan kan man vide, hvornår noget er sjovt, og hvornår noget er stødende, sårende og fornærmende?, spørger Lotte Folke Kaarsholm i 'Deadline'.
Den skepsis omkring Søndergaards oplevelser synes Sofie Hagen er sigende for den danske debat.
Og den er hun træt af - især efter hun har oplevet noget andet i engelske medier og på den engelske comedy-scene.
- Sanne Søndergaard fortæller ærligt med dirrende stemme om den mobning og sexisme, hun har været udsat for, og så er det den slags spørgsmål, hun bliver mødt med. At hun ikke skulle forstå vittigheden? Hun er professionel komiker og har været det i 15 år. Og det er typisk for Danmark. Sådan noget gider jeg simpelthen ikke høre på længere, siger Sofie Hagen.
Man kunne godt mistænke Sofie Hagen for bare grundlæggende at hade Danmark og dansk comedy, når nu hun også er flygtet til London. Men det vil hun ikke have siddende på sig.
- Overhovedet ikke. Jeg er stadig dansk, har venner og familie her i Danmark og synes for eksempel, at englænderne er irriterende høflige. Jeg forelskede mig bare i London, fordi comedy-miljøet er så meget større og vildere. Og som offentlig feminist er medierne bare federe i England, fordi feminisme ikke er et beskidt ord, siger Sofie Hagen og fortsætter:
- Der oplever jeg mere, at udgangspunktet er, at vi alle sammen kæmper for ligestilling. Man er ikke så skeptisk over for strukturel diskrimination og sociale bevægelsers oplevelse af sandheden som i Danmark.
Tre danske ting Sofie Hagen elsker
- 1
Dronning Margrethe - Hun er så sej. Jeg hørte en historie om, at hun engang sad til middag med Vladimir Putin og Francois Hollande og holdt Putin totalt udenfor. Hun talte bare flydende fransk med Hollande hele aftenen og værdigede ikke Putin et blik. Jeg er ikke royalist og har altid været ret ligeglad med Kongehuset. Indtil jeg flyttede til London. Nu er jeg totalt #QueenMargretheForever, og jeg er ligeglad med, om historierne er rigtige eller ej. Hun er bedre end den britiske dronning, og sådan er det.
- 2
'Ditte og Louise' - De er så vigtige. De er så sjove. Serien er så vanvittigt god, den har vundet priser og er nu en spillefilm, og alligevel fik de ikke en tredje sæson. Jeg har så mange klip fra serien på min telefon, og jeg viser dem ofte til mine britiske komiker-kolleger og siger 'Se! Det er dansk!' De er altid rigtig imponerede. Også fordi det er så dansker-råt, som Louise Mieritz der onanerer, imens hun drikker rødvin. Det er meget ubritisk, og det gør mig meget nationalistisk. Jeg synger gerne 'Det er et yndigt land' til Mieritz, der onanerer på tv.
- 3
'A Seat at the Table' - Jeg blev så glad, da jeg opdagede denne podcast. Stephanie, Naima og Ingrid gør i virkeligheden Danmark en kæmpe tjeneste bare ved at eksistere og snakke sammen foran en mikrofon. Vi vil så gerne være et åbentsindet land. Vi vil så gerne være progressive. Hvis vi gerne vil leve op til det, så skal vi til at lytte mere. Og det er fundamentalt, at vi lytter til 'A Seat at the Table', så vi får en reel indsigt i, hvordan det er at være en person med afrikanske rødder i Danmark. Jeg griner, når de er sjove (det er de ofte), og jeg får lidt ondt i maven, når de påpeger den dagligdagsracisme, alle vi hvide bidrager med uden nødvendigvis at vide, at vi gør det. Og det er vigtigt at have ondt i maven engang imellem. Det er sådan, vi bliver bedre mennesker. Tak til Stephanie, Naima og Ingrid for det.
Sofie Hagen optræder sidste gang i Danmark i Aarhus onsdag aften. Herefter tager hun på turné i England. Til maj udgiver hun bogen 'Happy Fat'.