Nikotingule vægge og lugten af halvlunken øl blander sig med converse sko, skoletasker og ungpige latter. Værtshuskulturen er blevet moderne, og i dag sidder de ældre stamgæster side om side med unge studerende.
Det er autenticiteten, der trækker, mener de to forfattere til en ny bog om at gå på beværtning i København.
- Det er en ny type stamgæster, der er på vej på værtshusene. Det postulerer vi i hvert fald, og det får vi også bekræftet gang på gang af værtshusejerne. Og den her nye gruppe gæster er de unge mennesker, siger forfatter David Jacobsen Turner.
Tidløst frirum
Siden 1800tallet har værtshusene været præget af arbejderklassen. Men i takt med at arbejderklassen stille og roligt er ved at forsvinde, så er stamklientellet også forsvundet.
Men nu er værtshuskulturen ved at vinde frem igen, og det er i høj grad det yngre klientel, der har fundet interesse for de brune barer.
- Hvis man prøver at komme ind på Cafe Blomsten på Istedgade en lørdag aften, så er det ikke til at komme frem for bare humaniorastuderende piger, der står hele vejen op ad baren. Der sker et skift lige nu, hvor unge mennesker er ved at genopdage de her brune steder, siger David Jacobsen Turner og fortsætter:
- Det interessante ved værtshusene er jo, at de er meget tidløse steder. De er ikke løbet efter en tidsånd, og de prøver ikke at ramme noget. De ligger bare, som de altid har gjort. Så på den måde er der et eller andet tidløst i dem, som kunne få en til at tro og håbe, at de vil blive ved med at appellere til folk.
Socialt tilholdssted for alle
Og i følge de to forfattere kan værtshuset noget, som de normale cafeer ikke kan. Værtshusene er nemlig sociale tilholdssteder, der samler folk.
- Folk har en tendens til at blande sig på de her steder, hvilket man ikke gør på nyere steder. Det er enormt rart at opleve den her store diversitet, der er på værtshusene, og hvordan folk taler til hinanden. Man kommer fra vidt forskellige kår, har forskellige uddannelse og stemmer måske forskelligt, men på værtshusene falder man i snak, siger Simon Staffeldt Schou.
Og selvom mange værtshuse danner rammen for mange alkoholikeres liv, kan bodegakulturen være en social gevinst for mange mennesker.
- Hvis man ser på sundhed og på druk, så tror jeg sådan set, at den druk, der foregår hjemme i privaten, er meget farligere. Jeg tror, at de mennesker, der hænger på værtshusene, har et sted, hvor folk kan holde øje med dem. De har et netværk på værtshusene, hvor indehaveren af værtshuset holder øje med dem, siger David Jacobsen Turner.
15 særlige værtshuse
Det er blandt andet værtshusenes stigende popularitet, der har fået forfatter Simon Staffeldt Schou og David Jacobsen Turner til at skrive bogen "Mens verden venter".
I bogen fortæller 15 kendte danskere om deres yndlings bodega. Søren Pind er til Hviids Vinstue, mens forfatteren Henrik Nordbrandt er til Bo-Bi Bar. Og der er brug for en bog om værtshuse, mener de to forfattere.
- Vi synes, at det er kultursteder. Nogle af de her steder har ligget her så længe, at København har haft tre rådhuse i mellemtiden. Derfor synes vi, at det er værd at fortælle værtshusenes historie, siger Simon Staffeldt Schou.
Malaga-John og de 7 have
Og på samme måde som de unge mennesker blander sig med de ældre stamgæster, så er bogens kendte hovedpersoner også blevet præget af værtshusenes stamgæster.
- Stamgæsterne har ofte blandet sig og kommet med rigtig gode historier, som vi har skrevet ind i de tekster, vi har her, siger Simon Staffeldt Schou og fortsætter:
- De historier er for eksempel historier om de forskellige skæbner, der er kommet de her steder. Om Malaga-John der har sejlet på de 7 have og om Koteletten med gangstativet. Stamgæsterne har haft en masse at byde ind med, som vi kunne krydre vores fortælling med.