Måske vidste hans forældre det allerede ved fødslen. Eller også var han bare heldig.
Han elsker biler – især dem, der er tunede, spyr med ild og spiller technomusik, han er inspireret af filmen 'The Fast and the Furious' – og så hedder han minsandten: Brian.
Brian Frederiksmose er det man kalder en vaskeægte Brian, og det står han ved.
Og netop dét har han dedikeret sin YouTube-kanal til. På BF Lifestyle, som kanalen hedder, får du drengerøv, dækrøg og et mantra om, at man skal leve livet fuldt ud, fortæller Brian Frederiksmose.
Der er intet som gearskift og motorlyd, der kan gøre Brian Frederiksmose lykkelig. Og derfor bruger han mange timer, kræfter og millionbeløb på at føre Brian-drømmen ud i livet.
- Man skal leve livet fuldt ud.
Mød manden bag BF Lifestyle og hør om, hvordan han købte sin første bil som 16-årig.