Børn og unges læselyst ændrer sig gennem tiden: Bliv klogere på faserne

Kan man læse, bliver meget lettere i livet. Men bøger er i konkurrence med så meget andet i børns liv, viser rapport.

Børn vil gerne læse - og serier er populære, fordi det er rart med genkendelige universer. (Foto: © Signe Goldmann/Ritzau Scanpix)

At kunne læse er en vigtig kompetence at få med sig ud i livet. Ikke kun for at kunne læse spændende bøger og blive klogere, men også fordi der helt enkelt er mange ting, der bliver nemmere senere i livet, hvis man kan læse.

Det siger cand.mag. Elizabeth Blicher fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab i Klog på sprog på P1 om børns haltende læsefærdigheder.

- Hvis man er god til at læse, så er der en masse andre forhold i tilværelsen, som bliver lettere fremadrettet. Det gælder både videregående uddannelse, og det gælder at kunne orientere sig i stof og få viden, siger hun.

Men undersøgelser af børns læsefærdigheder viser, at det går dårligere med læsefærdighederne. Det er derfor med god grund, at politikere og forældre river sig i håret over, hvordan de knækker koden til børnenes læselyst.

Bogpanelet, der er et udvalg nedsat af Kulturministeriet, har netop fået lavet en kvalitativ undersøgelse af børn og unges læsevaner og interesser, hvor de har talt med 170 børn og unge mellem 7 og 18 år fordelt rundt omkring i landet.

Og selv om der ikke på nogen måde tegnes et rosenrødt billede af læselysten, så er der alligevel en vis optimisme at spore. For undersøgelsen viser, at børn og unge faktisk har lyst til at læse - hvis bare de havde tid nok. Men konkurrencen om deres tid er hård.

Herunder har vi samlet nogle af de ting, der kan gøre dig klogere på, hvad der rører sig omkring læsning hos dit barn på forskellige alderstrin.

1

De yngste: Stor appetit på at lære at læse

(© DR Grafik: Sys Therese Roed Abrahamsen)

For de 7-11-årige handler læsning først og fremmest om, at de er ivrige efter at lære nyt, og deres lyst til at læse handler om, at de gerne vil lære at læse.

De anser det for en skoleting at læse, men pligt og lyst kan sagtens forenes, og de stoler på de rammer, de voksne sætter op.

Det handler meget om det målbare og kvantitative – hvordan man ved, at man bliver bedre. Hvor lang tid man læser, hvilket lixtal man er nået til, hvor mange fejl man laver.

De er samtidig også videbegærlige, så både skønlitteratur og sjove faktabøger er populære i denne alder.

De yngste i gruppen vil gerne have faglitteratur, både det sjove om bussemænd og prutter, og det, der gør dem klogere om alt fra rumstationer til, hvordan man arbejder som sygeplejerske.

Sund konkurrence virker stimulerende på lysten, for eksempel at give en belønning for at nå et bestemt antal sider. Men har barnet det for svært med læsningen, kan det omvendt give nederlag, og lysten kan helt forsvinde.

Genkendelighed og tryghed er godt, og derfor er bogserier populære.

Som forælder skal man ikke gå for meget op i, hvad det er ens barn læser, siger Lillian Buckley, der er bibliotekar på Aabenraa Bibliotek, i Klog på sprog.

- Helt grundlæggende, så er en god bog en bog, som mit barn gider læse. Der er næsten ikke noget værre end forældre, der kommer og siger, at mit barn læser hele tiden fantasyromaner, og jeg vil gerne have, at hun og han læser noget ordentligt.

- Man skal være glad, bare det læser, siger hun.

2

Begyndende pubertet: Selvstændighed og identitetsdannelse

(© DR Grafik: Sys Therese Roed Abrahamsen)

I denne alder sker der en masse forandringer: Puberteten begynder, vennerne bliver vigtigere end nogensinde før og de voksne er autoriteter, man skal sætte sig op imod.

Det er en alder, hvor man er meget identitetssøgende. Pigerne foretrækker særligt historier om venskaber, ungdomsliv og kærlighed, men kan også lide gys og fantasy.

Drengene har stor interesse for virkelige og opdigtede fortællinger - især noget, der handler om det exceptionelle. Det kan både være fantasy og biografier om voksne mænds succes og forfald - store fodboldspillere eller bandebiografier.

Det er også i denne aldersgruppe, at man især ser interessen for at læse "opad". Det vil sige, at man læser om noget, der foregår blandt dem, der er ældre end en selv, og derfor giver et kig ind i den verden, der venter.

Læsning som hobby er i skarp konkurrence med det sociale liv med venner og fritidsaktiviteter, og i skolen er det nærmest umuligt for lærerne at finde noget, der rammer alles smag.

Det, man læser i skolen, ses det som en pligt, og det er ikke noget, der er foreneligt med lyst.

De sociale medier, særligt TikTok, begynder at spille en vigtig rolle for, hvor de får inspiration til deres valg af læsestof.

Ifølge Bogpanelets rapport viser studier, at 64 procent af eleverne i 5. klasse nyder at læse i deres fritid, mens dette tal falder til 49 procent, når de når 8. klasse.

3

De unge: Store følelser og læselyst - men ikke så meget tid

(© DR Grafik: Sys Therese Roed Abrahamsen)

Det er de store følelser, der fylder rigtig meget for denne aldersgruppe. For pigerne er det stormende forelskelser, dyb sorg, grusom vrede.

Drengene vil have spændende og overraskende bøger. Det kan være unikke universer, som ligger langt fra virkeligheden, såsom ‘Game of Thrones’ eller noget, som føles virkeligt, men alligevel ikke ligner deres eget liv – det kan være alt fra true crime og vilde krigsfortællinger til idolers vej til succes.

Især pigerne bruger de sociale medier som inspirationskilde, når de skal finde læsestof – særligt BookTok på TikTok.

Det kan være nok at se på BookTok, at en bog vækker de rigtige følelser, for at man får lyst til at læse den, siger Lillian Buckley.

- De leder efter de bøger, der kan give dem nogle store følelser. Simpelthen. Derfor er man også begyndt at bruge det i katalogiseringen af bøger, hvad det er for følelser, man får, hvis man læser denne bog.

Flest piger nyder at læse, og på BookTok trender dark romance, spicy books og smut, som alle er bøger om mere eller mindre problematisk kærlighed med erotisk indhold.

Unge i denne aldersgruppe forbinder læsning med noget, der er godt og sundt. Men der er stadig udfordringer med, at læsning er i konkurrence med venner og andre aktiviteter, så mange af dem udtrykker, at de ville ønske, at de læste mere.

Pligt kan øge læselysten, fordi den gode læseoplevelse kan opstå, når der er fastsatte rammer, for eksempel tiden, men samtidig kan pligt dæmpe lysten, hvis det læste ikke vækker interesse.

Ferien anses for det tidspunkt, der er mest ideelt til læsning, og en god ferie forbindes med læsning.

Hvad betyder TBR og DNF? Og hvad er et 'Reversed harem'? Bibliotekar Lillian Buckley tester Adrian Hughes' og Elizabeth Blichers færdigheder i BookTok-sprog i Klog på sprog herunder: