Debatten om sexisme har de seneste uger bølget højt i blandt andet mediebranchen, musikbranchen og blandt politikerne på Christiansborg.
Nu er turen kommet til den danske forlagsbranche, hvor der hersker en sexistisk tone, og hvor kvinder bliver talt ned til.
Det mener den danske forfatter Dorthe Nors, der blandt andet har opnået stor succes med romanen 'Spejl, skulder, blink' og novellesamlingen 'Kantslag'.
Den 50-årige forfatter fortæller til radioprogrammet 'Kulturen på P1', at hun mener, der er et problem med sexisme i forlagsbranchen.
- Det er min oplevelse. Min virkelighed er, at jeg har set, hørt og oplevet sexisme i branchen, siger hun.
Sexistisk tone rettet mod kvinder
Dorthe Nors' bøger er blevet oversat til tysk, engelsk og spansk, og derfor bevæger hun sig både i verdenen af danske og udenlandske forlag. Både herhjemme og i udlandet har hun oplevet, at der kan være en sexistisk tone rettet mod kvinder.
- Jeg har oplevet, at man har talt kvinders kroppe og tøj ned. Jeg har oplevet, at man har reduceret kvinders intellekt og anklaget kvinder for at bruge deres kroppe til at få fordele i systemet.
- Det er en svært bekymrende kultur, fordi det sætter kvinder, der udgiver bøger på et forlag, i et lys, hvor de er suspekte, siger Dorthe Nors i 'Kulturen på P1'.
Hun fortæller også om en specifik episode, hvor en forlagschef fra et land, der kan sammenlignes med Danmark, havde inviteret hende og en kvindelig digter til et middagsselskab.
- Under middagen holdt han en tale, hvor hans pointe var, at kvinder havde ødelagt forlagsbranchen. En branche, der før havde stolthed, og som der var penge i. Men mænd gider ikke være et sted, hvor så mange kvinder er sure, fortæller Dorthe Nors og fortsætter:
- Jeg kan huske, at jeg brød sammen af grin, fordi det var så grotesk en påstand. I dag ved vi jo, at der er virkelig mange stærke forfattere af mit køn, at de tjener mange penge hjem til forlagshusene, og at de har rigtig mange læsere. Han fik det fremstillet, som om kvinden er gæst i et hus, der er mandens hus.
Forfattere står alene
'Kulturen på P1' har talt med en række kvindelige forfattere, der alle peger på, at der er et problem med sexisme. Men de vil ikke stå frem med deres oplevelser med navn.
Selv har Dorthe Nors haft et par dages betænkningstid, hvor hun overvejede, om det var klogt af hende at stå frem.
Det valgte hun at gøre, fordi hun "har andre døre at gå ud ad", da hun ikke kun udkommer på danske forlag.
Sådan er det ikke for mange andre kvindelige forfattere herhjemme. Og fordi mange forfattere arbejder alene og kun har sporadisk kontakt til forlagene, er det svært for andre forfattere at stå frem med deres oplevelser med sexisme, mener Dorthe Nors.
- De har ikke lyst til at stå frem, fordi de kommer til at gøre det alene. De har et job, hvor de ikke er sikret økonomisk på nogen som helst måder, og den forlagskontrakt og kontakt, de har, afhænger af, at de har et nogenlunde gnidningsfrit forhold til deres forlag.
Forfattere skal kunne henvende sig med krænkelser
Dorthe Nors mener, at man kun kan gøre noget ved sexismen, hvis man har et trygt og sikkert sted at henvende sig.
Derfor opfordrer hun Danmarks to interesseorganisationer for forfattere, Danske Skønlitterære Forfattere og Dansk Forfatterforening, til at uddanne sig i, hvordan de håndterer sexisme.
Hos Dansk Forfatterforening byder man vidnesbyrd som Dorthe Nors' velkommen, fordi man mener, det er den eneste måde, man kan tackle sexisme på.
Formand Morten Visby er samtidig enig med Dorthe Nors i, at Dansk Forfatterforening skal være et sted, hvor forfattere kan henvende sig, hvis de har oplevet sexisme.
- Det, synes jeg, er en meget naturlig tanke, siger han til 'Kulturen på P1'.
Han siger også, at man allerede er i gang med at finde ud af, hvordan man skal tackle problemet.
- Først og fremmest samarbejder vi med forlagene om at få afdækket nærmere, hvor problemerne opstår, og hvilke type krænkelser der er er tale om.
- Vi er ikke i tvivl om, hvad vi mener om sexistiske overgreb og krænkelser, men det er sin sag at finde ud af, hvordan man som forfatterforening kan tackle det på en måde, så det har reelle effekter på den kultur, vi gerne vil have så sund som overhovedet muligt, siger Morten Visby.
En mulighed kunne være at ansætte en fagperson, som skulle tage sig af henvendelserne om sexisme, fortæller han.
- Men vi har brug for at finde ud af, hvad det skal være for en person, hvilke arbejdsopgaver personen skal have, hvordan man skal henvende sig, og hvem der skal kigge på henvendelserne. Det er vi sådan set allerede i gang med, men det tager tid, siger Morten Visby.