På tre år har hun udgivet tre bøger i eget navn.
I starten af året blev hun nomineret til den prestigefyldte Nordisk Råds litteraturpris. Og så er hun blot 27 år.
Det er islandske Fríða Ísberg, vi taler om.
Hendes prisnominerede udgivelse, 'Kløe', består af en samling af 14 fortællinger, der hver især får det til at klø i den hverdag, vi alle roder rundt i.
Der er fortællingen om kæresteparret, der hurtigt føler sig så trygge i hinandens selskab, at de ublu prutter foran hinanden og sammen navngiver de forskellige former for numsegas i morskab. Indtil det alligevel bliver for meget med åbenheden, når der skides for åben dør og presses store, hvide hudorme ud midt i tandbørstningen. For hvordan balancerer man succesfuldt mellem henholdsvis kærlig og kvælende intimitet i et parforhold?
Der er også fortællingen om moderen, hvis voksne søn er blevet omtalt i den lokale avis, fordi han har vundet en udenlandsk iværksætterkonkurrence. Hun er meget ivrig efter, at hele nabolaget skal læse om hendes dygtige søn. Desværre er avisomdeleren syg, så hun beslutter sig for selv at dele aviserne ud i smug. For det er vigtigt at kunne vise sin omverden, at hendes søn er en succes.
Om det er uddannelses-, parforholds- eller karrieresucces, så sætter alle novellerne fokus på, at vi lever i en tid, hvor vi i høj grad ender med at værdsætte os selv baseret på vores succeser. Det er den samfundskritik, der driver novellesamlingen, forklarer Fríða Ísberg:
- Jeg føler, at samfundet, i hvert fald det islandske, opdrager folk til en kultur, hvor vi bedømmer os selv ud fra vores succeser. Og når vi så opnår den succes, opdager vi, at det alligevel ikke er nok til at fylde mening ind i vores liv.
Når man spørger ind til hendes reaktion, da hun modtog nomineringen til Nordisk Råds litteraturpris, forklarer Fríða Ísberg derfor også, at hun er allermest taknemmelig for, at den har fået hende til at indse, at hun ikke skriver for at vinde priser. Men for sin egen skyld.
- Det er stadig en balancegang. Det kan sammenlignes med, om man overlever hverdagene for at kunne leve i weekenden, eller om man lever hele ugen. Jeg vil helst nyde hele ugen.
Ønsket om at distancere sin selvforståelse fra succeser og titler springer også i øjnene på hendes hjemmeside.
Her mødes man først af store bogstaver, der selvsikkert siger "FRÍÐA ÍSBERG". Nedenunder, udelukkende i små bogstaver, er der forsigtigt tilføjet "forfatter, digter, skriver (for Google)".
- En Google-analytiker sagde, at jeg skulle skrive tre betegnelser for, hvad jeg er. Men altså, én burde jo være nok. Men jeg skulle finde på tre, hvis jeg ville styrke søgeresultaterne for siden, forklarer den unge forfatter, der derfor følte sig nødsaget til at forklare besøgende på hjemmesiden, at det altså ikke var med hendes egen gode vilje, at hun betegner sig selv med de tre titler.
Det er "for Googles skyld", må man forstå.
'Litteratur skal ikke sige noget'
Succes er ellers ikke en mangelvare i Fríða Ísbergs virke som forfatter. Med tre udgivelser på tre år og flere priser og nomineringer er hun allerede ved at blive et etableret navn i en notorisk svær branche.
I motivationen bag nomineringen til Nordisk Råds litteraturpris skriver juryen blandt andet, at: "Fríða Ísberg er et smukt eksempel på de forårsvinde, unge forfattere kan bringe med sig ind i litteraturen (…) Fríða Ísberg er en af de mest bemærkelsesværdige forfattere blandt en ny generation."
Når man spørger Fríða Ísberg selv, hvorfor man skal læse hendes novellesamling, bliver der stille i røret. Det vil hun helst ikke svare på, siger hun til sidst. Undskyldende.
I stedet begynder hun på en fortælling om, hvordan hun i februar til den islandske midvinterfest, Þorrablót, i en landsby blev konfronteret af en ældre herre, der anklagede hendes bøger for ikke at sige noget. Han mente, at alt litteratur, fiktion eller ej, skal sige noget.
- Jeg fortalte ham, at jeg var uenig. Alligevel sidder hans krav om, at litteraturen skal sige noget, stadig fast i mig.
Selvom kritikken fik hende til at overveje, om han mon havde ret, er hun fortsat uenig. Hun vil af samme grund ikke svare på, hvad man som læser får ud af at læse hendes noveller eller digte.
- Det, jeg skriver, skal ikke sige det samme til alle, der læser det. Det er en individuel oplevelse at læse en tekst. Jeg kan ikke diktere, hvad det skal sige til den enkelte.
'Er det mig, du har skrevet om?'
Novellerne i 'Kløe' er fyldte med skarpe, sjove, sårbare karakterer, der alle har et element af genkendelighed.
Alligevel er der forsvindende få karakterer i hendes noveller, der kan spores direkte tilbage til hendes eget liv, fortæller hun.
- Der er faktisk kun én person i hele samlingen, der er inspireret af en person fra virkeligheden.
Det er den føromtalte mor, der så inderligt ønsker, at naboerne skal læse artiklen om hendes succesfulde søn i lokalbladet.
Selvom hun altså bevidst bruger meget lidt fra sit eget liv i sine karakterer, har hun alligevel flere gange oplevet, at folk i hendes omgangskreds har følt sig overbevist om, at hun har skrevet om dem.
- En af mine gode venners ekskæreste kom en aften op til mig på en bar og spurgte, om det var hende, jeg havde skrevet om i en af mine noveller. "Hvorfor tror du det?" "På grund af det med underbukserne!", svarede hun, griner Fríða Ísberg og henviser til en novelle i samlingen, 'At undertrykke eller blive undertrykt', hvor jeg-fortællerens kæreste har hul i alle sine underbukser på præcis det samme sted.
"Klø-hullet" kalder hun det.
- På den måde kommer folk tit til at afsløre ret intime detaljer om sig selv, når de tror, jeg har skrevet om dem, fortæller Fríða Ísberg.
Om 'Kløe' vinder Nordisk Råds litteraturpris afsløres 27. oktober.