Tine Høeg giver ordene plads.
Bruger blanke sider.
Korte sætninger.
Pauser.
…
Til at fortælle sin historie.
Hun lader samtalerne tale for sig selv, og replikkerne og til tider enkelte ord stå:
Alene.
Og hendes anden roman, 'Tour de chambre', er lige så rig på følelser, som den er fattig på ord. For ordene er nøje udvalgt for at beskrive de 'arkefølelser', som Tine Høeg elsker at undersøge.
Hun er sprognørd. Helt ind til benet.
- Jeg lytter meget opmærksomt til, hvordan folk taler sammen og prøver at lægge mærke til den poesi, der er i hverdagssproget. Jeg bruger jo ikke vildt mange metaforer, men arbejder meget med rytme, siger Tine Høeg.
La' mig pop' den for dig
Det er et pillearbejde, understreger den 34-årige forfatter, for hun bruger ikke bare lang tid på at vælge de rigtige ord. Også på at lægge dem i mønstre. Måske kun et enkelt ord på hver side.
Og med sætninger i skiftende tempo og rytme.
Med et bestemt formål.
- Så jeg kan få indholdet til at poppe og lyse bedst muligt, siger Tine Høeg.
- Ved at vælge de helt rigtige ord og zoome ind på detaljer kan jeg skildre store universelle følelser som forelskelse, kærlighed og sorg. Det interesserer mig ikke at researche. Jeg er interesseret i sprog, i at komponere tekst.
Begær.
Uforløst.
Svigt.
Det er de ord, der står tilbage efter at have læst 'Tour de chambre'.
Og sorg.
Til min bedste ven
Tine Høegs anden roman udspiller sig omkring et kollegium og tre hovedpersoner. Kæresteparret Mai og August og Mais bedste veninde, Asta.
August er død, og de to veninder skal med til en mindehøjtidelighed ti år senere.
Handlingen zapper frem til og tilbage mellem kollegietid og nutid og giver en stemning af noget usagt mellem de to veninder og noget uforløst mellem Asta og August. Et forbudt begær, der (måske) aldrig blev udlevet inden Augusts død.
En fortælling, der indledes med ordene 'Til min bedste ven' og efterlader læseren – i hvert fald denne læser – med spørgsmålet:
Hvor meget af handlingen er taget ud af dit eget liv?
- Min bedste ven har været inspiration til det venskab, der bliver rullet ud i bogen. Venskabet er den røde tråd, og hun har været inspiration til at skildre følelserne fra venskaber, der ofte er lige så komplekse som romantiske forhold, fortæller Tine Høeg.
- Bogen er fiktion, men jeg udfolder følelser, jeg kender. Så det er personligt stof, men ikke biografisk.
Igennem kroppen og ned i tastaturet
Det er ikke kun kendte følelser, Tine Høeg trækker på, når hun skriver.
De fysiske rammer og den fornemmelse og følelse, der er knyttet til de rammer, er også taget ud af hendes eget liv.
Hun har for eksempel selv boet på kollegium, ligesom karaktererne i 'Tour de chambre', og hun har været gymnasielærer, ligesom hovedpersonen i sin bog 'Nye rejsende'.
- Jeg trækker på mine egne erfaringer. Det fungerer godt at skrive fra rum, som jeg kender, og jeg har med begge bøger haft en kæmpe kuffert med oplevelser og følelser, jeg har kunnet hive frem, siger Tine Høeg.
- Alt, hvad jeg skriver, skal jo igennem min egen krop, før det kommer igennem tastaturet. Man skal trække vejret igennem sine karakterer, og det skal gøre ondt at skrive bøger.
Mellem det bevidste og ubevidste
Mens forfatteren er fuldt ud bevidst om, hvilket rum hun går ind i, når skriveprocessen begynder, så er det mere usikkert, hvilke nye døre, der bliver åbnet.
- Jeg ved aldrig, hvad fortællingen er, når jeg begynder at skrive. I 'Tour de chambre' havde jeg kollegiet som ramme. Det skulle være noget ungt og blomstrende. Og så brugte jeg døden som kontrast, fortæller Tine Høeg.
Derudover var der ikke noget plot.
- Når jeg skriver, så gør sproget også noget selv. Jeg er ikke i kontrol med fortællingen, og der opstår sådan et mærkeligt rum, hvor teksten udvikler sig på en måde, jeg ikke kan forudse.
- Jeg ved godt, at det kan lyde lidt mærkeligt, for jeg er jo fuldt ud bevidst om, hvad jeg laver, når jeg skriver, men der opstår et mærkeligt rum et sted imellem det bevidste og ubevidste. Og jeg bliver nødt til at gå ind i det rum og forfølge det uforudsete og de idéer, der opstår undervejs.
Ting falder ikke på plads for evigt
Bevidst eller ubevidst. Tine Høeg har allerede bevist, at hun kan skrive.
'Nye rejsende' udløste Bogforums Debutantpris, og stilen, der ifølge Tine Høeg selv er inspireret af Helle Helle, har fået en anden af Danmarks helt store forfattere til at lægge en anerkende teaser for 'Tour de chambre' på Twitter.
Med andre ord:
Det kører for Tine Høeg.
- Det har været en stor ting for mig at blive forfatter. Der var noget uforløst i mit liv, da jeg var gymnasielærer. Nu er en meget vigtig del af mit voksenliv faldet på plads, og jeg skal skrive masser af bøger. Mit arbejde knopskyder hele tiden og stiller hele tiden nye krav, siger forfatteren.
Tilfreds?
- Jeg er meget tilfreds med mit liv lige nu. Men jeg kan indimellem stadig godt føle en aversion mod de forventninger, der er til "et rigtigt voksenliv". Der er nogle krav til, hvordan det helst skal se ud, når man har en bestemt alder, og jeg tror, at temmelig mange kan havne i en eksistentiel krise i den livsfase.
Hvilke krav?
- Der sker et skifte omkring de 30 år, hvor man bliver ramt af egne og andres forventninger til, hvor man skal være i livet. Følelsen af, at alt kan ske, at alt er muligt, ophører jo på et tidspunkt. Valg vejer tungere. Det er man selv smerteligt bevidst om, men omgivelserne føler også en ret til at blande sig. Vil man for eksempel have børn, eller vil man ikke? Det er grotesk, at man kan blive afkrævet et svar på den slags af gamle onkler til familiefester.
Dine bøger handler meget om overgangen fra ung til voksen. Hvor er du selv?
- Begge steder. Jeg er jo ung. Men også voksen, og det handler ikke så meget om de ydre ting. Det er mere en følelsesmæssig ting, og det har noget at gøre med, at jeg træffer nogle valg og står ved dem.
- Det er vigtigt og rigtigt for mig at være forfatter, men det er jo ikke sådan, at så er alt gået op, og jeg kan skænke en drink og slappe af resten af livet. Alt er organisk og i bevægelse. Man skal nok ikke gå med en idé om, at alting én gang for alle går op. Døre skal åbnes og lukkes.
Der er uddrag af 'Tour de chambre' under billedet.