’Jenteloven – feministisk førstehjælp’.
Det er titlen på en ny bog af norske Ulrikke Falch, kendt som Vilde i tv-serien ’Skam’ - og standupkomikeren Sofie Frøysaa.
I Norge er udgivelsen ikke gået stille hen, men har medført en del ’nethetz’ de sidste måneder - særligt fra unge mænd - forklarer 22-årige Ulrikke Falch:
- Egentlig er jeg ikke overrasket, men det er stadig overvældende, at så mange har en modstand i sig mod en bog, som udelukkende er til for at hjælpe unge piger. Det er ikke sådan, at vi prøver at hjernevaske nogen eller opfordrer til voldelig revolution.
- Der er slet og ret en bog, hvor vi tilbyder piger en mulighed for ikke at være så alene, siger hun og forklarer, at intentionen ikke har været at provokere, selvom en del i Norge er blevet provokeret af bogen.
Konkrete råd og egne oplevelser
’Jenteloven’ udkom i sidste uge herhjemme, og forfatterne er derfor i Danmark for at promovere bogen på BogForum i København, hvor vi møder dem.
Bogen er skrevet til teenagepiger – og faktisk har de to forfattere haft dem selv som teenagere i tankerne, da de skrev den. Den er fuld af konkrete råd, illustrationer – og til sidst ’Jentelovens’ 11 paragraffer.
I bogen deler de også deres egne personlige histroier med spiseforstyrrelse og depression.
Heldigvis har de også fået en del god respons fra piger i målgruppen, fortæller de. Men bogen har ikke helt skabt den konstruktive debat om kønsnormer og diskrimination, som de havde håbet.
- Overordnet har reaktionerne ikke været så positive, som vi ønskede. Vi ville jo gerne skabe en bevægelse. Men vi har nok i højere grad mødt individer. Der er nogle som har anmeldt den, som ikke forstår formatet. Og en del, der ikke forstår behovet for bogen. Og så er der ret mange, som føler sig truet af, at vi har skrevet en bog udelukkende for piger.
- Mange læser bare ‘feministisk førstehjælp’ og får helt spasmer af det, tilføjer 29-årige Sofie Frøysaa.
Ikke stemplet i Danmark
Hun er især ærgerlig over, at der har været så meget fokus på det, som hun og Ulrikke står for – og ikke nok på bogen i sig selv:
- Vi bliver misforstået, og der bliver meget støj - og det er det, jeg synes er mest problematisk. Det ødelægger debatmiljøet, for man kan aldrig tale om sagen. Det kommer hele tiden til at handle om personerne.
Ulrikke Falch håber, at modtagelse i Danmark vil fokusere mere på bogen og det, der faktisk står i den:
- Vi er ikke stemplet som noget her, og det er ikke så kendt, hvad vi står for, siger Ulrikke Falch, som flere danskere nok alligevel kender fra Instagram og andre medier, hvor hun ofte deler sine holdninger til køn og seksualitet – ofte med en humoristisk indgangsvinkel.
Da Sofie Frøysaa blev kontaktet af Gyldendal i Norge med tilbuddet om at skrive en bog, var hun ikke i tvivl om, at hun gerne ville skrive den sammen med Ulrikke Falch. De havde mødt hinanden en enkelt gang, hvor hun var gæst i Sofies podcast.
- Vi brugte lidt tid på at finde frem til konceptet. Men vi vidste, at vi ville skrive om erfaringer, vi har gjort os som piger – og det værdigrundlag, vi har til fælles. Det her med ikke at passe ind, være udenfor og kæmpe med forskellige komplekser, som mange – eller alle – piger gør. I kølvandet på MeToo så vi et ekstra behov for at tale om den problematik, fortæller hun.
(artiklen fortsætter under billedet)
'Jævla luremus'
De har begge fået feminismen ind fra barnsben. Ulrikke fra sin mor, som er kønsforsker – og Sofie fra sin svenske bonusmor, som hun beskriver som 'en radikal rødstrømpe'.
Da de mødte,s blev de hurtigt enige om, at der var behov for en bog, som forklarede feminisme på en simpel og ligetil måde til den yngre målgruppe.
- Mange unge piger er ikke nødvendigvis så bevidste om de strukturer og normer, som går ud over dem, siger Sofie Frøysaa, der understreger, at bogen også fremlægger forskning, der understøtter det, de skriver om.
De startede med at dele deres personlige erfaringer og oplevelser med hinanden, fortæller Sofie, som kalder processen #oversharing. De brugte en del tid på at finde de situationer, som de mente andre piger kunne relatere til.
- Det kunne for eksempel være at blive kaldt en ’jævla luremus’. Hvad er det på dansk? spørger hun henvendt til Ulrikke, som prompte svarer:
- En narrefisse.
De griner af det danske udtryk, som i kontrast til det norske lyder noget mere vulgært.
Selvom de begge er opvakte feminister, så var det også en proces, som førte til ny selvindsigt. Ulrikke Falch fortæller, at hun på et tidspunkt konfronterede Sofie med, at det var egentlig mobning, hun var blevet udsat for som ung:
- Det var noget, du egentlig ikke havde erkendt. Du havde ikke placeret ansvaret og skammen, hvor det hørte hjemme. Du var mere sådan: 'Sådan var min barndom, og det var vanskeligt'. Men pludselig kunne du kalde det for mobning og virkelig se, at du oplevede noget af det værste, man kan opleve, når man er ung: at blive udstødt, siger Ulrikke Falch.
Vær med i squad’et
Sofie Frøysaa, som er uddannet skolelærer, nikker og forklarer, at formålet med bogen er bevidstgørelse.
- Jo tidligere man kan bevidstgøre unge - og deres forældre og lærere - om, at det her sker, des bedre. Hvis en dreng får at vide, at han ikke må slå eller sparke eller sige grimme ting for at få en piges opmærksomhed og det bliver taget ved roden, så er sandsynligheden måske mindre for, at det eskalerer.
Bogen tager eksempelvis fat på, hvad unge piger kan gøre i hverdagssituationer, hvis der bliver delt nøgenbilleder af dem.
- De situationer vi skriver om, er nogle, som både Sofie og jeg genkender, og som vi tror rigtig mange kender. Det er bare det, at vi ikke har formået at problematisere dem endnu. Så det er noget med at vække noget i unge piger, som gør at de begynder at se, at det er forkert. Selvom alle oplever det, så betyder det ikke, at jeg skal finde mig i det, siger Ulrikke
Sofie beskriver bogen som:
- ’No more fucks to give’-stemning.
Hun kalder bogens konkrete råd for ’hverdagsaktivisme’ og forhåbentlig kan de skabe en ’squad’-stemning omkring ’Jenteloven’:
- Hvis du ligesom er med i squadet, så er det sådan, at ’you can’t unsee it’. Nu ved du bedre. Og så er det nemmere at genkende de situationer som jeg også selv tidligere bare har fundet mig i, siger hun.
- Men nu ved du bedre, så du kan ikke lade være med at reagere. Jo flere, der siger fra, des bedre.