Private breve fra hippie-ikon går bag om myten

Eik Skaløe fra rockgruppen Steppeulvene blev et ikon for ungdomsoprøret herhjemme. Nu har hans søster samlet sangerens mange breve fra 60'erne i en ny bog.

I bogen præsenteres Eik Skaløe ikke som en myte, der døde, men som en levende ung mand, der starter ret naivt og udvikler sig til at blive 'hardcore hippie on the road', siger hans søster, Iben Lassesen.

Med psykedeliske sange som 'Itsi Bitsi', '0-0-0' og 'Dunhammeraften' blev sangeren og digteren Eik Skaløe fra bandet Steppeulvene en af de mest markante stemmer i 60'ernes ungdomsoprør herhjemme.

I morgen er det 45 år siden, han døde på en rejse til netop det Nepal, han synger om i 'Itsi Bitsi', og på den samme dag udsender hans lillesøster, Iben Lassesen, bogen 'Breve fra vejen af rågummisåler'.

I den har hun samlet en lang række af breve, hendes bror skrev i løbet af sine mange rejser ud i verden og ind i sindet.

- De har virkelig et budskab – også i dag. Jeg har efterhånden hørt mere og mere forvanskede fortolkninger af, hvad der egentlig skete dengang i 60'erne. Hvad skete der under det her ungdomsoprør? Eik var jo en ikonskikkelse – ikke bare i Steppeulvene, men også for ungdomsoprøret, siger Iben Lassesen til P1 Morgen.

Hippie on the road

Iben Lassesen mener, at hendes storebror dels opnåede status som ikon ved dels at være den første, der herhjemme sang rocksange på modersmålet, men også fordi han havde modet til at træde i karakter som en af frontløberne i 60'ernes hippiebevægelse.

Ifølge hende fortæller bogen ikke kun legenden om den unge fantast, der døde alt for tidligt – det er hele Eik Skaløe, man møder gennem brevene.

- Det er en uddybning af hans personlighed, hvor man lærer ham at kende. Ikke som en myte, der døde, men som en levende ung mand, der starter ret naivt og udvikler sig til at blive en hardcore hippie on the road, men også et vidende menneske. Et menneske, der tager ansvaret på sig som sin generations fortolker, siger hun.

Breve fra arresten

I løbet af sit 25-årige liv eksperimenterede Eik Skaløe ikke så lidt med euforiserende stoffer, og misbruget førte flere gange til, at han begik indbrud på apoteker for at skaffe stoffer.

Derfor er flere af brevene i bogen sendt fra Helsingør Arrest, hvor han sad indespærret efter et af indbruddene. Hans vilde liv var skyld i megen ængstelse hos familien, husker Iben Lassesen.

- Der var meget stor bekymring, det er klart. Min mor var helt sikkert indstillet på, at han skulle leve et anderledes liv. Det har hun vidst lige fra starten, for han var anderledes i sin måde at gebærde sig på og i sit vovemod. Men hun var ked af, at han ikke brugte sine kunstneriske evner og sin meget fantasifulde energi mere struktureret, end han gjorde. Men det ligger nok til kunstnere generelt at handle på den måde.

Læs mere om Eik Skaløe og Steppeulvene, og lyt til gruppens musik hos DR Musik.