Benny Andersen var en ener i dansk litteratur. Det slår lektor i dansk litteratur, Erik Skyum-Nielsen, fast efter at have hørt nyheden om nationalskjaldens død.
- Ja, bare det, at hans samlede digte blev en af de største salgssucceser i dansk forlagshistorie på lyriksiden, det siger jo næsten alt, siger han.
Erik Skyum-Nielsen har et indgående kendskab til Benny Andersens forfatterskab, og han er ikke i tvivl om, hvad der har gjort digteren så kendt og elsket.
- Han var en, som man kunne identificere sig med. Som ikke virkede elitær, højrøvet eller fjern og sad og skrev fra et elfenbenstårn. Tværtimod havde han armene dybt begravet i dagligdagssproget, siger han.
Mange danskere kunne derfor se sig selv i Benny Andersens lyrik. Især i hans figur, Svante, fortæller Erik Skyum-Nielsen.
- Han skrev jo om normaldanskeren. Det charmerende pjok eller det nuttede skvat. Den figur rendyrkede han i Svante-skikkelsen, men den var til stede tidligt i hans digte, siger han om Benny Andersen, som debuterede i 1960.
Især da Benny Andersen indleder sit visesamarbejde med Povl Dissing bliver han folkeeje. Det er også i viserne, danskerne for alvor lærer Svante - og hans ene lykkelige dag - at kende.
Over, under, på og imellem
Når Benny Andersens lyrik er så nem at sætte på melodi, så skyldes det hans særlige brug af det danske sprog, fortæller Erik Skyum-Nielsen.
- Det er hans fortrolighed med småtingene i sproget og hans forunderlige evne til at kombinere betydninger, som han henter mærkelige steder fra med ren musik, som får hans ord til at gå i kroppen på os, siger han.
Erik Skyum-Nielsen betegner Benny Andersens sprog som 'ligeud ad landevejen'. Det er netop her, han adskiller sig fra sin samtids digtere som Klaus Rifbjerg og Jes Ørnsbo.
- Han havde en måde at skrive digte på, som var mere i øjenhøjde med læserens sprog, til forskel fra folk fra hans egen generation, fortæller han og fortsætter:
- Man kan måske sige det på den måde, at der er ingen ord, der er for små til, at Benny Andersen kunne bruge dem, fortæller Erik Skyum-Nielsen, som især fremhæver digterens brug af forholdsord - altså småord som i, på, over, under, mellem og til.
- Dansk har en kolossal mangfoldighed af småord, og vi er også gode til at bruge ord som jo og da på nogle meget kunstfærdige måder, og det syntes Benny Andersen var herligt at lege med, siger Erik Skyum-Nielsen.
Han nævner digtet 'På høje tid', som udkom i digtsamlingen 'Den indre bowlerhat' fra 1964 som eksempel på Benny Andersens leg med småord - her ordet 'da':
Da Mozart var fem år da Jesus var tolv da Columbus lettede anker da Homer da Rembrandt da Pasteur da Darwin da Dalgas da Vinci da Gama Damokles det er på høje tid det er over tiden (uddrag fra På høje tid, 1964)
Hvis Erik Skyum-Nielsen skulle anbefale et Benny Andersen-værk, så ville det også være 'Den indre bowlerhat', fortæller han.
- Jeg havde en storebror, som var lige så interesseret i poesi, som jeg var, og som en dag kom hjem med 'Den indre bowlerhat' og gav sig til at læse højt – og så var jeg solgt!