- Jeg voksede op i en mærkelig lille by. Måske er det derfor, jeg skriver den type bøger, jeg gør.
Amerikanske Harlan Coben kommer fra byen Livingston i staten New Jersey. En forstad til storbyen New York. På papiret fuldstændig ligesom de fleste andre søvnige småbyer.
- Jeg kørte på cykel og legede i skoven med de andre børn. Det var ærkeamerikansk, nærmest som et maleri af Norman Rockwell.
Gangster med stor brændeovn
Men Harlan Coben lærte tidligt, at der kan gemme sig grumme overraskelser bag idyllen.
- Ejendommen lige ved siden af vores tilhørte Richie 'the boot' Boiardo, en legendarisk topgangster. Man siger, at han har givet inspiration til figurerne i serien The Sopranos og Godfather-filmene. Han havde sit eget krematorium i baghaven, hvor han brændte ligene af folk, der skulle forsvinde, siger Harlan Coben til DR Bøger.
Boiardo-ejendommen med dens kæmpe gitterport og bevæbnede gangstere på vagt er siden dukket op i flere af Harlan Cobens bøger.
- Huset har altid fascineret mig. Der verserede rygter om, at du ville blive skudt, hvis du kørte derhen. Så stedet har aldrig forladt min bevidsthed.
Forstadens idyl bliver ødelagt
Harlan Coben er en af verdens kendte og populære krimi-forfattere. Han har specialiseret sig i at beskrive små forstadsmiljøer med ganske almindelige mennesker. Der så bliver sat under pres og ender i temmelig ualmindelige omstændigheder.
Ofte dukker en lille hemmelighed fra fortiden op, bolden ruller og folk forsvinder, bliver myrdet eller udsat for vold og afpresning.
Det gælder også hans nyeste krimi 'Giv ikke slip', der nu udkommer på dansk.
Her er det politimanden Nap Dumas, der mistede sin bror i en ulykke, da de begge var teenagere. Samtidig forsvandt Naps kæreste Maura.
15 år senere dukker Maura pludselig op igen. Og det viser sig, at der lå en mørk forbrydelse bag hændelserne dengang.
Atombase i forstaden
Også denne gang har Harlan Coben hentet inspiration i sin barndoms hjemby. Men ikke hos mafiabossen. For der lå i samme periode i byen et andet sted, der var omgærdet af mystik. En missilbase.
- I dag er der en kunstnerkoloni på stedet. Men der er stadig efterladte militærbygninger, man kan se ruinerne fra radiotårnet og affyringsramperne, mens missilsiloen er blevet lavet om til boliger, fortæller Harlan Coben.
I 1960'erne og 1970'erne var missilbasen en del af det amerikanske værn mod Sovjet. Byens borgere var glade for at have den.
- Efter sigende havde de i starten missilerne med i byens 4. juli-parade, fortæller Harlan Coben, der var for lille dengang til selv at huske det.
Forladt område med muligheder
Alle i byen kendte til basen. Dog blev der mere hemmelighedskræmmeri, da der kom atomsprænghoveder på missilerne. Skilte med 'adgang forbudt' blev sat op, og området blev stærkt bevogtet.
Senere blev basen lukket. Og byens unge søgte ind på det forladte område for at drikke og feste.
- Min bog 'Giv ikke slip' startede med, at jeg tænkte over, hvad der mon også kunne være sket med basen, efter at missilerne blev fjernet, siger Harlan Coben.
Raket gennem huset
Det er ikke kun Harlan Cobens kreative åre, der er blevet stimuleret af at have en missilbase i nabolaget. Via en Facebookgruppe fik han kontakt til andre, der er vokset op i byen i 1960'erne og 1970'erne.
- Jeg fik hundredevis af tilbagemeldinger fra folk, der kendte stedet. Nogle af dem fortalte om, hvordan de var blevet skræmt væk fra området af hunde og soldater.
- Andre historier er åbenlyst usande. En kvinde påstod, at der ligefrem kom en raket flyvende gennem hendes hus. Men det var morsomt at få folks historier, for stedet har også fået deres fantasi til at løbe løbsk.
Helt almindelig helt eller skurk
Ligesom med de fleste andre af Harlan Cobens krimier, fører sporet fra forbrydelserne i hans nye bog tilbage til et helt almindeligt menneske. Ikke en ond superskurk.
- Jeg kan lide at læse om folk som du og jeg og vil gerne have, at man forstår ikke blot helten, men også skurken. At man næsten kan se sig selv handle, sådan som skurken gør det. Hvis ellers de rette omstændigheder byder det.
Er du også en af den slags almindelige mennesker?
- Ja. Jeg tror på det, som forfatteren Gustave Flaubert har sagt. At man skal være normal og borgerlig i sin livsførelse, så man kan være voldsom og original i sit arbejde.
- Sådan er det med mig. Jeg bor i et hus i en rar forstad til New York med fire børn. Jeg ser ikke mit liv som noget særligt, bortset fra mit forfatterskab.