Man kan skabe debat på mange måder. Forfatter Helle Vincentz sætter vigtige, ofte tunge, emner til debat gennem sine krimier. Hun mener, at krimien er god til også at skabe debat blandt dem, der måske ikke normalt interesserer sig for de tunge emner.
- Jeg vil også nå ud til dem, der ikke læser Weekendavisen fra ende til anden, fortæller Helle Vincentz og understreger, at det dog ikke kun er hendes mål at skabe debat, men i høj grad også at underholde.
I sin fjerde spændingsroman 'Stjålne liv' er det blandt andet fertilitetsindustrien, Helle Vincentz gerne vil have os til at debattere.
Her skal antropologen – og den enlige mor - Sofie Munk opklare, hvorfor befrugtede æg forsvinder fra fertilitetsklinikken MereLiv. En ikke helt ufarlig mission.
Samtidig forsøger spindoktoren Mik Karlsen at profilere sin minister gennem 'en blød sag', hvor valget også falder på fertilitetsindustrien.
Helle Vincentz lister herunder nogle af de emner op, hun gerne vil have os til at debattere på baggrund af 'Stjålne liv', der er februar måneds bog i DR Krimiklubben.
1. Fertilitetsindustrien
- Det første og største emne er fertilitetsindustrien, som jeg selv stiftede bekendtskab med, da vi skulle have vores første søn. Bagefter begyndte jeg at researche på industrien og begyndte specielt at interessere mig for rugemødre og de etiske dilemmaer, der var forbundet med dem. Kan man virkelig tillade sig at købe fattige kvinders kroppe?
Inden min research var jeg meget imod brugen af rugemødre, men jo flere antropologer, jeg talte med, og jo mere viden, jeg fik, desto sværere var det at have en klar holdning.
Jeg fandt også ud af, at der var store – og sorte - penge på spil i fertilitetsindustrien. Industrien har alt, hvad en god spændingsroman kræver: Milliarder, moral, personlige håb, etiske dilemmaer, udnyttelse af verdens fattige og organiseret kriminalitet.
2. Spindoktorer
- Jeg ville gerne tage fat i spindoktorer og deres rolle og magt. Hvem bestemmer egentlig på Christiansborg? Er det spindoktorerne? Er det embedsmændene - eller politikerne? Og hvem bør bestemme - de fagligt klogeste eller de folkevalgte?
Jeg vil ikke bare sige, at det er forkert, at ikke-folkevalgte har stor politisk indflydelse, men det stiller os i nogle svære dilemmaer.
Mit udgangspunkt var, at bogen skulle handle om spindoktorernes magtkampe mod pressen, men undervejs i min research – blandt andet i Justitsministeriet – fandt jeg ud af, at deres største kampe i virkeligheden er interne. Især kører der en indædt magtkamp mellem spindoktoren og departementschefen om, hvem der er tættest på ministeren. Det trekantsdrama spiller også en rolle i 'Stjålne liv'.
3. Rodløshed og rastløshed
- Min hovedperson har noget rodløshed og rastløshed. Det bliver set som en negativ ting i vores samfund. Man skal kende sin hylde og helst ikke skifte rundt mellem brancher, men stige i graderne og 'settle'. Det ser vi også i debatten om, at vi skal tage én uddannelse og ikke få hjælp til nummer to. Men hvis jeg kun havde haft én uddannelse, havde jeg ikke kunnet gøre det, jeg gør nu. Hvis jeg ikke var rejst til USA for at læse, havde jeg ikke kunnet skrive om de ting, jeg gør. Jeg er stor fan af sabbatår, og jeg synes selv, det er svært at settle - jeg havde aldrig troet, det ville være så svært at blive i et ægteskab.
4. Moderkærlighed
- Bogen debatterer også moderkærlighed. Hvordan får man livet til at gå op? Jeg har selv sendt mine børn af sted uden madpakke flere gange eller glemt at hente dem, indtil pædagogen ringede.
Det handler også om, hvor højt man skal prioritere sit barn i forhold til sit job. I Sofie Munks tilfælde handler det blandt andet om, hvor farlige ting hun kan tillade sig at foretage sig i forhold til sit job.
I mit eget tilfælde handlede det for eksempel om, om jeg kunne tillade mig at rejse fra min fem måneder gamle søn i ni dage, mens jeg researchede på ’Nukaakas kabale’ i Grønland. Det var der flere, der ikke kunne forstå. Men mit forfatterskab er også vigtigt for mig - og så er der andre dage, hvor mine børn bliver hentet tidligt.