Officielt var San Wung Sung en ung, velhavende kineser fra Canton-regionen, der i år 1902 rejste ud i verden på eventyr.
Meningen var, at San efter sin lange rejse skulle vende hjem for at overtage familiens silkefabrik eller blive en lærd mandarin. I stedet mødte han en dansk kvinde, forelskede sig og stiftede familie i Danmark.
- Det var den officielle historie, som blev fortalt i vores familie. Men det viste sig, at det var ikke den rigtige historie, siger forfatteren Jesper Wung Sung.
Han har med stor succes skrabet den forskønnende fernis af familieportrættet med sin roman 'En anden gren'.
Flygtede fra oprør og fattigdom
I bogen fortæller Jesper Wung Sung den rå historie om, hvordan San Wung Sung i virkeligheden var en 19-årig cantoneser på flugt fra fattigdom, vold og død under Bokser-opstanden i Kina. Bragt til Danmark for på ydmygende vis at blive udstillet for et betalende publikum i Tivoli.
En fortælling, der har indbragt forfatteren boghandlerprisen De gyldne laurbær og en indstilling til DR Romanprisen 2018.
Jesper Wung Sung kom jævnligt i Tivoli som barn. Men havde ingen anelse om, at stedet rummede en særlig betydning for ham.
- Jeg har været i Tivoli som led i familiebesøg i København. Men ingen af os forbandt haven med min oldefar, siger Jesper Wung Sung.
Et nyt lag i familieportrættet
Det var først i 1998, da forfatteren udgav sin første bog 'To ryk og en aflevering', at der blev rokket ved tilknytningen til Tivoli og familiens selvforståelse. På bogens omslag gav Jesper Wung Sung en forklaring på sit eksotiske efternavn. Den officielle forklaring i familien.
- Men da bogen kom ud, fik jeg flere henvendelser fra historiekyndige mennesker, der sagde, at det vist ikke kunne passe. At det var mere sandsynligt, at min oldefar var en af de 34 kinesere, som blev udstillet i 1902.
- Det er som at have et familieportræt hængende på væggen og slå en flig af det en dag. Og så opdage, at der gemmer sig et helt nyt billede inde bag ved, beskriver Jesper Wung Sung.
Skam blev til hemmelighed
Men hvorfor gemme sandheden væk som en familiehemmelighed? Jesper Wung Sung mener, at det formentlig handler om skam.
- Min oldefar har nok oplevet det som skamfuldt at være udstillet. Men jeg synes ikke, der er noget skamfuldt i det. I hvert fald ikke for ham.
Forfatteren beskriver i sin gennem-researchede roman, hvor ydmygende danskernes behandling af San og de andre kinesere var.
De blev undersøgt i alle ender og leder, så lægerne blandt andet kunne finde ud af, om kinesernes kønsorganer lignede europæernes. San fik klippet hårpisken af og blev generelt behandlet som en mellemting mellem et eksotisk dyr og en laverestående menneskerace.
Og da San mødte kærligheden i form af bagerjomfruen Ingeborg Danielsen, blev parret ramt af en mur af fordomme, offentlig udskamning og udstødelse.
Et mildt menneske
I 'En anden gren' fortæller Jesper Wung Sung om de to mennesker, der mødte kærligheden og holdt sammen trods ufattelig modgang. Selv om han aldrig selv mødte sine oldeforældre, har han støttet sig til samtaler med den længst levende af parrets børn.
- Jeg nåede heldigvis at tale med deres datter Teijoh, inden hun døde. Hun beskrev sin far som et meget mildt menneske. Det var en usædvanlig karakteristik. Men han havde en forunderlig evne til at kunne krænge de fortrædeligheder, han mødte, af sig som en jakke. Uanset om han havde været udsat for racisme eller anden modstand eller andet, så kom han hjem, tog Teijoh på skødet og spurgte: - Hvordan har din dag så været?
- Det er en hjørnesten i min forståelse af ham. Den her forunderlige ro midt i et kæmpe kaos.
Jesper Wung Sung fortæller om 'En anden gren' i femte episode af podcast-serien DR Romanprisen 2018. Du finder den her.