Nyder du, at coronapandemien har givet dig en mere rolig hverdag? Har du fået en tættere relation til dine venner, fordi I ringer sammen hver dag? Eller glæder du dig over de manglende flystriber på himlen?
Så skal du ikke være bange for at dele dine tanker med forfatteren Suzanne Brøgger – hun har det nemlig ligesom dig.
Det skriver hun i et gækkebrev til P1's lyttere i programmet 'P1 Direkte', der blev sendt påskedag.
- Kan man tillade sig at danse og synge, mens verden går under, spørger Suzanne Brøgger indledningsvis i gækkebrevet og fortsætter så:
- Jeg skriver anonymt og kan derfor kaste mig ud i det blasfemiske: Jeg nyder coronadagene, så er det sagt. Midt i verdens ufattelige lidelser, nyder jeg coronadagene.
Herefter kommer hun ind på, hvordan mange unge oplever et helt nyt fællesskab i disse uger, og hvordan vi alle forsøger at bekæmpe corona-isolationen ved at tale mere med hinanden.
- Den snævre egoismes tid er forbi, og den store sammenhæng åbenbares gennem en lille bitte virus. Menneskene over hele jorden er forbundet med hinanden i uendelige smittekæder, skriver Suzanne Brøgger blandt andet i brevet, som du finder i bunden af denne artikel.
'Det er præcis sådan, rigtig mange går og har det'
Det var programmets vært, Christoffer Emil Bruun, der fik ideen til at få nogle store danske kunstnere til at skrive gækkebreve om corona – og da han læste Susanne Brøggers brev første gang, kunne han mærke, at han sad med noget helt særligt.
- Jeg tænkte, at det er lige præcis sådan, rigtig mange går og har det – bare uden at turde sige det højt. Og det er jo det, som en god forfatter kan, nemlig at sætte ord på det, der ligger latent i tidsånden, men som endnu ikke er formuleret, siger Christoffer Emil Bruun.
Han ved godt, at hun ikke er den første til for eksempel at sige højt, at denne krise blandt andet er god for klimaet, men han har endnu ikke set nogen gøre det med "det overskud og den vitalitet og humor, som hun har".
- Det viser tydeligt Suzanne Brøgger som én af vores helt store og vigtige stemmer i denne tid, der har vendt op og ned på alting. Hendes tekst er jo både morsom, præcis og provokerende.
Som det gælder for andre gækkebreve, stod digterens navn kun med prikker, og lytterne skulle derfor gætte sig frem til, hvilken kendt dansker, der havde skrevet ordene om vores tid med isolation, telefonsamtaler, nedsat tempo og Covid-19.
Og der var faktisk over 20, der formåede at gætte rigtigt, fortæller Christoffer Emil Bruun:
- Der var en lytter, der skrev ind, at hun var klar over, det var Suzanne Brøgger på grund af den måde, jeg udtalte ordet 'smog' på. 'Cool' og 'zen' er nok også nogle ord, som den trænede læser vil forbinde med Brøggers stil, siger værten.
De to andre gækkebreve i påskeprogrammet var skrevet af sangskriverne Peter Sommer og Elisabeth.
Herunder kan du læse hele Suzanne Brøggers gækkebrev.
Gækkebrev
Kan man tillade sig at danse og synge, mens verden går under? Jeg skriver anonymt og kan derfor kaste mig ud i det blasfemiske: Jeg nyder corona-dagene, så er det sagt. Midt i verdens ufattelige lidelser, nyder jeg coronadagene. Jeg ser civilisationens fernis krakelere, alt imens ligene af nogens kære smides i skraldespande i New York og kølevogne kører rundt med de døde, fordi der ikke er kapacitet til at kremere. Men for mig er det et privilegium at få lov til at opleve dette historiske øjeblik, verdens vendepunkt, hvor der er opstået et helt nyt fællesskab mellem de unge, der kan miste deres job, mens de gamle risikerer livet.
Jeg tilhører selv målgruppen af sårbare, som tilværelsen nu vil gøre det af med ved hjælp af en lille infam duplikator kaldet COvid19, men nyder coronadagene, for jeg har fået min ungdom tilbage. Den fred og det langsomme tempo, jeg mindes fra gamle dage og som giver tiden rumklang. Jeg telefonerer hver dag med mine venner og vi lever tættere sammen end nogensinde – tættere-adskilt. Vi bekæmper corona ved at tale med hinanden.
Den gamle verden er forbi og kommer aldrig igen. Noget nyt kan begynde. Det gamle bibelske syn fra Mosebøgerne, hvor mennesket skulle herske over Jorden, holdt ikke. Et nyt livssyn vil vinde frem under stor smerte. Den snævre egoismes tid er forbi, og den store sammenhæng åbenbares gennem en lille bitte virus. Menneskene over hele jorden er forbundet med hinanden i uendelige smittekæder.
Mange på min alder føler, at de har fået en mere oprindelig fred tilbage, en skyldfri frihed, uden tvang og plager. Man skal ikke noget og er lovlig undskyldt. Dagene har fået uendeligheden tilbage og stilheden. Med det nedsatte tempo som modsvar til den gamle verdens overophedning er tilværelsen bogstavelig talt blevet cool – zen.
Måske går verden økonomisk rabundus, men det er den så nødt til, hvis en ny verden skal fødes.
Om jeg da ikke frygter "overvågningssamfundet"? Jamen, det har vi jo haft lige siden den dag vi fik et personnummer og blev registreret, i 1968. Den udvidede overvågning, kan passende bruges til at holde øje med kommende katastrofer, oversvømmelser, skovbrande og pandemier.
Den gamle verden er forbi og en ny kan begynde. I Paris og Wuhan kan man nu høre fuglene synge, delfinerne er kommet tilbage til Sardinien og udenfor Krakow kan man pludselig se bjergene, der var skjult bag smog. Den antropocæne tidsalder, hvor menneskene fyldte det hele er forbi, himmellegemet Jorden kan igen ånde og er ved at genopstå under stor smerte.
Glædelig påske.
……. …….