- Mange spørger mig, hvordan jeg kan skrive om 'dem på bunden'. Og det forstår jeg ikke. For der er da ikke nogen af os, der IKKE har sindssyge eller alkoholisme tæt på.
Jonas T. Bengtsson lyder oprigtigt undrende. Han oplever ofte, at læserne mener, der er uendeligt langt fra et almindeligt middelklasseliv til de miljøer, han beskriver som forfatter. Men for ham er vejen til bunden ufattelig kort.
- Vi kender allesammen nogen, der har taget de her rutscheture nedad. Jeg ser mange såkaldt almindelige mennesker, der vågner op en dag og lider af skizofreni eller har et blandingsmisbrug, og den halve flaske vin hver dag bliver til halvanden.
- Vi er så tæt på afgrunden. Du må gerne fortælle mig at det ikke er sådan, så jeg kan sove bedre om natten. Men jeg ser det oprigtigt sådan, at det er SÅ tæt på, insisterer Jonas T. Bengtsson.
En lille pige med en dødelig mission
Gennem fire romaner har han beskrevet skikkelser, der lever på kanten af samfundet. Også pigen Sus, der har givet titel til hans seneste roman, er en outsider. 'Sus' er nu kandidat til DRs Romanpris 2018 og bliver læst af hundredvis af læseklubber landet over i denne måned.
Sus bor alene i en lille lejlighed i en betonghetto og hutler sig igennem på makrelguf og hash. Hun er 19 år, men ligner en dreng på 12. Vi følger hende i en periode, hvor Sus har sat sig selv den mission at slå sin far ihjel, når han bliver løsladt fra fængslet.
Rundt om hende er der karakterer som den velmenende politimand og en nabodreng med muskelsvind, der viser sig at være kvarterets største gangster.
Barndommen er et åbent sår
- Sus er et fortabt barn, men også det barn, der ikke er blevet voksen endnu, fordi hun har ting, hun skal op med, før hun kan blive sin egen person. Tage sine egne valg om, hvad hun vil. Så længe hendes far er i live, er hendes barndom et stort åbent sår, forklarer Jonas T. Bengtsson.
Han medgiver, at der for en pige som 'Sus' kan være uendeligt langt op fra den bund, hun er havnet på. Og på den måde er der alligevel en væsentlig forskel på at have et udgangspunkt i middelklassen eller underklassen.
Selv er Jonas T. Bengtsson vokset op i det, han betegner som 'Bjarne Reuter-land'. Et helt almindeligt parcelhus-kvarter i Brønshøj.
Som nyskilt enlig far flyttede han ind i den beton-ghetto i København Nordvest, hvor 'Sus' udspiller sig. Her boede han i otte år og lærte kvarteret at kende.
Føler sig selv som outsider
I dag er han tilbage i Brønshøj. Men følelsen af at bo i den lejlighed, som han skriver om i bogen, er let at genkalde sig.
- Sus er en nem karakter for mig at gå ind og ned i. Fordi jeg sgu godt kan forestille mig hvordan det må være at sidde alene deroppe på syvende. Jeg har selv siddet der, siger Jonas T. Bengtsson.
Han forklarer, hvorfor han i sine bøger bliver ved med at vende tilbage til temaet med outsideren, mennesket i kanten af det 'normale' samfund.
- Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har aldrig følt, at jeg passede ind. Det er lettere for mig at forestille mig at falde gennem alle revner og sprækker i samfundet, end at skrive om at finde på en app og blive millionær. Et meget nemmere tankeeksperiment som forfatter.
Giver Sus en stemme
Er det så socialrealisme, når Jonas T. Bengtsson skildrer skæbner på bagsiden af velfærdsstaten?
- Jeg bliver ved med at komme til at lyde som en nar, fordi jeg påstår, at jeg ikke skriver socialrealisme. Jeg ser socialrealisme som en genre, hvor middelklassen får bedre samvittighed ved at læse om underklassen.
- Men jeg er ikke en politisk forfatter. Jeg skriver ikke litteratur med et mål og et facit. Jeg prøver at give en pige som 'Sus' en stemme, ikke en socialpolitisk kontekst. Jeg kan mærke hendes karakter og mærker en nødvendighed i at sætte den karakter i ord. Hun skal ikke tjene et større formål end at leve sin karakter ud.
Har du lyst til at høre mere til Jonas T. Bengtsson? Alle kandidater til DR Romanprisen 2018 er med i en podcast. Hent og lyt den her.