Far putter, far laver mad, far finder på fantasifulde lege, far opdrager. Det gælder i mange hjem i Danmark, og også i den nyere børnelitteratur, hvor ligestillingen er indtruffet og far i mange tilfælde har vippet mor af pinden som primær omsorgsperson.
Både børnebogsanmelder for Politiken Ida Dybdahl og forlagsdirektør hos Danmarks største børnebogsforlag Carlsen Kaya Hoff har bidt mærke i, at far har fået en ny og mere fremtrædende rolle i børnelitteraturen.
- Faren har ikke manglet i litteraturen før, men han er blevet en omsorgsperson og nogle gange nærmest trådt i stedet for moren, siger Ida Dybdahl, som udover at anmelde børnebøger selv har en fireårig og derfor kommer igennem mange billedbøger for de mindste.
Tendensen er blevet tydelig de seneste 10-15 år
I 2011 udkom den første af Alberte Windings Betty-bøger og i 2015 den første Sallys far-bog, skrevet af Thomas Brunstrøm, som altså begge markerer en form for ny begyndelse for faren, mener de to børnebogs-aficionados.
- Jeg synes, det er ret tydeligt, at faren fylder mere i den danske børnelitteratur, end han har gjort. Før i tiden var han måske fraværende, fordi han arbejdede, og når han var der, var han ofte en papfigur af en far. Nu er han blevet mere end bare en statist, han har en fremtrædende rolle og er lige så omsorgsfuld, som mor er, siger Kaya Hoff.
I Sallys far er far ikke bare mere fremtræden end mor, mor er stort set ikke-eksisterende, og når hun er med, ser man kun hendes krop og ikke hoved.
Et opgør med Emils vrede far
Den nærværende, omsorgsfulde, fjollede og legende far står i skærende kontrast til den far, der engang blev portrætteret i litteraturen for de små.
Både Kaya Hoff og Ida Dybdahl nævner far Anton i Emil fra Lønneberg, som er en markant skikkelse i Astrid Lindgreens fortælling, men ikke på en speciel rar måde. Han er autoritær og hidsig, råber ad sin søn og låser ham inde i skuret, hvorimod mor Alma er sød, rar, forstående og trøster.
Den første Emil fra Lønneberg-bog udkom i Sverige i 1963.
Det er netop det noget unuancerede billede på en mor og far, den moderne børnelitteratur har gjort op med.
- Jeg tror, mange af os synes, det er rart at læse historier, hvor både mor og far har en bred palette at spille på. Det afføder gode samtaler med børnene og åbner barnets perspektiv for, hvad "kvinderoller" og "manderoller" kan være, siger Ida Dybdahl.
I Alberte Windings Anker-bøger, som også udgives af Carlsen, er omdrejningspunktet relationen mellem far og Anker, og mor eksisterer i det stille i baggrunden.
- Hun ligger nogle gange og dyrker yoga i baggrunden, eller foreslår, de kan spise pandekager, som far så laver, beskriver Kaya Hoff.
Forlagsdirektøren oplever, at bevægelsen kommer fra forfatterne selv, der skriver ud fra egne erfaringer og afspejler en mere ligestillet fordeling mellem mor og far i hjemmet, forklarer Kaya Hoff.
- Det handler selvfølgelig om, at der er sket en hel masse med kønsrollerne, siden Astrid Lindgren skrev Emil fra Lønneberg. Far fylder mere hjemme i familierne i dag. Mor arbejder også, og de er nødt til at dele det ansvar, det er at have børn, og det afspejler sig i børnelitteraturen.
Solomødre og regnbuefamilier
I det hele taget er der sket meget i forhold til repræsentation i børnelitteraturen, eksempelvis i form af bøger, hvor der er to fædre eller to mødre, soloforældre, andre regnbuekonstellationer og skilte forældre.
- Jeg ser ikke kun en forskydning mellem mand/kvinde, men et bredere opgør med de mere traditionelle familiestrukturer, siger anmelder Ida Dybdahl.
Det genkender forlagsdirektøren og tilskriver det, at der er mange måder at være familie på i dag. Et eksempel er 'Sol over indre by'-bøgerne af Sophie Souid og Emilia Rubæk, hvor Sol bor alene med sin mor, og far er donor, så ham kender hun ikke.
- Det er ikke et issue, det er bare, sådan det er, siger Kaya Hoff.
Hvorfor er det vigtigt for dig som forlagsdirektør at afspejle samfundet?
- Børn og forældre skal have litteratur, de kan se sig selv i og og det er en del af forklaringen på de her bøgers succes, siger hun.
Thomas Brunstrøm savnede at læse historier for sine børn, han kunne spejle sig i. Det blev startskuddet på de populære Sallys far-bøger, der harsolgt over 1,5 millioner eksemplarer. Hør forfatteren fortælle om tilblivelsen i Kulturen.