Sex, narko, mord og tv-tække. Nu kan vi på dansk læse om den colombianske celebrity Virginia Vallejo, der var elskerinde til landets største narkobaron Pablo Escobar.
I selvbiografien 'Elsker Pablo, hader Escobar' fortæller hun om sit liv i 1980erne som topmodel og tv-reporter. Og altså også elskerinde til Colombias rigeste og farligste mand. Hun var på skærmen, hun vidste alt om narkokrigen, hun fik alt, hun ville, og hun elskede Pablo Escobar. Selvbiografien har allerede inspireret til filmen 'Escobar' med Javier Bardem og Penelope Cruz.
Bogen, der er skrevet i 2007, men først nu udkommer på dansk, anklages dog for at være et totalt ukritisk partsindlæg, der forsøger at rense Pablo Escobar og tegne et glansbillede af kokainkongen.
Men måske kan den alligevel være interessant at gå ombord i. I litteraturen er der flere gode eksempler på, at elskere eller elskerinder fortæller en spændende og relevant historie, set fra deres synsvinkel.
Det påpeger litteraturanmelder Kamilla Löfström fra dagbladet Information.
Derfor er vi vilde med dyneløft
- Alle mennesker oplever ulykkelig kærlighed, og derfor er det let at forholde sig til dramaet i utroskab, siger hun.
- Ulykkelig kærlighed er populærkultur. Det er Pablo Escobar også. Man kan ikke vælge populærkultur til eller fra, det er der bare. Lidt ligesom regnvejr. Og derfor kan vi alle sammen tale med om det. Og her bliver utroskab, affærer og elskerinder eller elskere vildt spændende.
Kamilla Löfström ser ikke noget mærkeligt i, at vi alle sammen har en nysgerrighed, vi vil tilfredsstille.
- Skandalesager er fyldt med forargelse, og de sender os til de følelsesmæssige ekstremer, som vi søger og måske ikke finder andre steder. Med utroskab følger et enormt drama, så værker om elskere og elskerinder er bogstavelig talt forførende.
DR Bøger har bedt Kamilla Löfström om at vise os vej til noget af det bedste litteratur, skrevet af eller om elskere og elskerinder.
'Elskeren fra Nordkina' af Marguerite Duras
Marguerite Duras voksede op i Fransk Indokina i 1920'erne. Hendes selvbiografiske roman handler om, hvordan hun som 15-årig forelskede sig i en ældre, rig, gift, kinesisk mand. Marguerite bliver hans elskerinde, og hele fortællingen er set fra hendes synsvinkel. - Duras skildrer det ulige forhold mellem parterne. Mellem den unge kvinde og den gifte mand. Mellem mand og kvinde generelt og mellem ung og gammel, siger Kamilla Löfström.
- Den unge kvinde ved godt, at det er forbudt og forkert at være sammen med den gifte mand. Alligevel er hun det, og som læsere forstår vi hende og hendes forelskelse fuldt ud.
Litteraturanmelderen understreger, at vi her får elskerindens egen historie.
- Det er simpelthen en fantastisk bog. Det er rendyrket sprogkunst, måden Duras forvandler erotisk begær til skrift. De sorte kruseduller bliver levende på en helt særlig måde. Det er eminent arbejde.
Marguerite Duras skrev i 1984 ’Elskeren’, om samme fortælling, men fordi filmatiseringen af den bog skuffede hende så meget, skrev hun i 1991 ’Elskeren fra Nordkina’.
'Den erotiske hamster' af Thit Jensen
Den danske forfatter Thit Jensen var født i 1876 og fandt kærligheden og lykken i den yngre mand Gustav Fenger.
Thit Jensen brugte sin egen succes til at hjælpe sin mand til at blive den kunstner, han ønskede at være. Men det endte i tragedie, da Gustav Fenger var hende utro med Thit Jensens tætte veninde. Det er veninden, der er den erotiske hamster. - Thit Jensen beskriver, at veninden hamstrer mænd. Blandt andet Gustav Fenger. Hun får beskrevet den fortvivlelse og ulykke, som det medfører, når ens elskede er én utro. Hun er på selvmordets rand og skriver blandt andet, at hun har lyst til at slå elskerinden ihjel. Her får vi perspektivet fra den svigtedes side, og det er virkelig heftigt.
Thit Jensen var søster til Johannes V. Jensen og meget anset. Hun var klog og havde høj status.
- Alligevel valgte hun at portrættere sig selv, i hvad der må være hendes livs sværeste og ulykkeligste stund. Det er der intet attråværdigt over, og det gør bogen til en virkelig god cocktail, lyder anbefalingen.
Og så er bogen et vidnesbyrd om, at fortællinger om utroskab og begær altid har interesseret os. Da bogen udkom i 1919 blev den en skandalesucces, og den måtte genoptrykkes i hele 11 oplag inden for et år.
'Tyvens dagbog' af Jean Genet
Den unge Jean Genet lever i 1920’erne som vagabond, trækkerdreng og kriminel i Europas skumle underverden. Genet skriver om alle sine mange elskere og især om alfonsen Stilitano fra Barcelona, der mangler den ene hånd og har en klase af plastikdruer i bukserne. - Den her fortælling er så langt fra ægteskabet som institution, som vi kan komme. Jean Genet skriver ikke et ord om ’troskab’, alt handler om begær, flirt og seksuelle erobringer. Genet er kriminel og skruppelløs, og han betragter alle mennesker som seksuelle objekter; som pyntede påfugle han skal forføre.
Hvad end det er en gammel kone, en ung smuk mand eller en forbryder, er Genet interesseret i at komme i kanen med dem. Også en morder er genstand for erotisk interesse, for Genet bliver sulten på det menneske, der er i stand til at slå ihjel.
Kamilla Löfström fremhæver, at værket, i sin udelukkelse af moralske forpligtelser, vender tilbage til tidligere tiders mere afslappede syn på troskab og ægteskab:
- I nutidig litteratur og kunst bliver utroskab straffet helt vildt hårdt. Man ser det for eksempel i krimier, hvor utroskab er moralsk forkasteligt. Men tidligere var der højere til loftet i blandt andet Frankrig og i visse hippiemiljøer. I ’Tyvens dagbog’ er det kun det seksuelle møde, der betyder noget.
’Tyvens dagbog’ udkom i 1949 og er for nylig blevet nyoversat til dansk af Niels Lyngsø.
'Brugstyveri' af Lena Andersson
Den unge digter Ester bliver håbløst forelsket i kunstneren Hugo Rask. Han er gift og anerkendt for sit arbejde i hele Sverige. Ester bliver hans elskerinde.
Hugo Rask har ingen planer om at forlade sin kone, og det efterlader Ester i en utålmodig og utaknemmelig venten, mens desperationen efterhånden tager over.
Lena Anderssons skønlitterære roman skabte stort røre i Sverige, da den udkom i 2013.
Der blev spekuleret højlydt i, om beretningen om Ester og Hugo i virkeligheden var en nøgleroman om Lena Andersson selv og den svenske filminstruktør Roy Andersson.
- Her var sladderpressen i sit es, og vi, folket, labber det jo i os. Romanen indbød til et kæmpe detektivarbejde om, hvem bogen i virkeligheden handlede om, og det affødte enorm debat i Sverige. Og det er jo altså noget af dét, som elskerinders afsløringer giver os som læsere.
- Bogen fortjener at komme med på denne liste, fordi ens moralske kompas i den grad bliver udfordret. Vi sidder jo egentlig og holder med elskerinden, Ester, for vi forstår hende godt. Og det er til trods for, at man forsager, alt det hun gør for at være sammen med Hugo Rask, for det er altså snotdumt.
- Romanen er virkelig morsom. Ester bliver nemlig ikke klogere, hun bliver bare bedre og bedre til narre sig selv.
Og hvis man er interesseret i, hvordan det videre går med Ester, kan man endda læse videre i Lena Anderssons anden roman om hende. I 'Uden personligt ansvar’ er Ester igen håbløst forelsket.