Denne artikel blev oprindeligt udgivet i september 2020.
Peder Frederik Jensen slår tonen an, da vi glider ind på motorvejen og sætter kursen fra hovedstaden mod Lolland.
- Jeg har ventet hele mit liv på, at der kom en som Greta Thunberg, udbryder forfatteren pludselig.
Jeg kigger ned på mine noter og ser ord som velfærdskritik, politikerlede, Socialdemokratiet og så en hel del om socialklasse fem og stereotyper på Lolland, der alt efter temperament bliver hyldet eller udstillet i Peder Frederik Jensens bog 'Det Danmark du kender', der udkom i august 2020.
En bog, der deler titel med en tidligere socialdemokratisk valgkampagne og – når den bliver skrevet ind i den kontekst, som Peder Frederik Jensen gør brug af – er svær at se som andet end en syngende lussing til regeringspartiet og det velfærdssamfund, det har været med til at opbygge.
Kun et enkelt sted i bogen har jeg markeret noget med klima.
Nemlig da den fiktive socialdemokratiske formand og statsministerkandidat Mette op til en valgkamp siger til sine partisoldater, at "der er nogen, der snakker om klima og grøn omstilling, men nu må vi se, om det kan betale sig".
Jeg lægger mine noter tilbage i tasken og begynder at lave nye på min medbragte A5-blok, mens fotografen kører os mod det flade, vindmøllevenlige Lolland.
For det er alligevel en rimelig interessant udmelding fra en forfatter, der i den virkelige verden har været ansat som taleskriver for en socialdemokratisk miljøminister.
Festen er forbi!
Mener du ikke, at der er en politisk vilje til at gøre det nødvendige i klimakampen?
- Nej, det ser jeg ikke, siger Peder Frederik Jensen.
Bliver der gjort noget?
- Ja, det gør der, og samtalen om, hvordan vi skal sikre vores samfund, er begyndt at fylde i de store partier. Jeg tror bare stadig ikke, at man i bred forstand fatter, hvor alvorligt det er.
Og så er tonen for alvor slået an.
- Der er ingen i de brede partier, der har turdet tage den ærlige samtale om, at festen er forbi i forhold til det forbrug, vi er vant til. Tværtimod støtter de luftfartstrafik og sort industri i stedet for at lade det falde og lade væksten opstå et andet sted. For kræfterne og initiativet skal nok flytte sig, som hardcore liberalister sjovt nok også ville sige, lyder svadaen fra forfatteren.
Peder Frederik Jensen har tidligere været en del af den danske venstrefløj og kom i det omstridte og nu hedengangne ungdomshus på Jagtvej 69.
- Men jeg var ikke militant, understreger han.
Fredag den 18. september 2020 talte han til en demonstration arrangeret af Extinction Rebellion-bevægelsen, der ligesom Greenpeace bruger civil ulydighed i et forsøg på at få politikerne til at indføre klimavenlige reformer og reducere CO2-udslippet og det generelle forbrugs- og produktionsniveau asap.
Far slog alarm
Peder Frederik Jensen har med egne ord været en del af en bevægelse, der – "så længe han kan huske" – har set et behov for at skride langt mere drastisk ind i kampen mod klimaforandringerne.
Han er vokset op med en far, der er teolog og blandt andet har været domprovst i Maribo på Lolland, og som slog alarm, allerede inden Peder Frederik Jensen blev født.
Der er for få ressourcer og for lidt plads, lød farens budskab, hvorfor det ville gå udover naturens mangfoldighed, hvis vi mennesker fortsatte det forbrug, der allerede dengang var ved at eskalere.
- I hele mit liv har der været en omverden, som ikke ville erkende det, og en bred befolkning, der slet ikke var i nærheden af at fatte, hvad der kan ske, hvis vi ikke kommer i gang, siger Peder Frederik Jensen.
Lige indtil en pige fra Sverige begyndte at råbe op.
- Greta Thunberg kom på det perfekte tidspunkt, for vi er ved at være der, hvor konsekvenserne er gået op for de fleste, siger forfatteren.
- Og hun var perfekt som en samlende figur, der kunne tage røven på de lidt ældre og sætte masserne i sving.
Selvom der for Peder Frederik Jensen egentlig ikke var noget nyt i det, Greta Thunberg sagde.
- Jeg kan godt forstå, at unge har en følelse af, at der aldrig er sket noget før, men jeg tror, man skal passe på med at bruge historien til at hævde sit eget politiske projekt. Der er masser af kræfter, der danner grundlag for det, der sker nu. FN's klimapanel er ikke kommet ud af ingenting, og mange af de forskere, der ved noget om klimakrisen, findes jo, fordi der har været en bevægelse i verden, der har vidst det her.
Prostitution og friturestegte nuggets
Som vi bevæger os ned ad motorvej E47 og nærmer os destination Lolland, føler jeg, at vi bevæger os længere og længere væk fra den bog, jeg egentlig ville tale med forfatteren om.
Altså det indblik i hvordan livet også kan være, hvis man befinder sig i et faldefærdigt bondehus klemt inde mellem roemarker, hvor mor lader fremmede mænd komme mellem dellerne, så hun kan betale for de nuggets, der efter en tur i frituregryden skal mætte de fedladne og karseklippede sønner, som har svært ved at finde vej til skolen.
Et indblik serveret af en forfatter, der som en af afsenderne på dokumentaren 'På røven i Nakskov' var med til at starte en debat om, hvorvidt det nu også er så slemt at bo på Lolland, og som startede en hel bevægelse, hvis hovedformål er at fortælle om alt det attraktive ved Lolland-Falster.
Med 'Det Danmark du kender' insisterer Peder Frederik Jensen på, at familien i bondehuset findes, men også at stærke ildsjæle forsøger at løfte landsdelen ud af det blakkede ry, den har fået.
Og så insisterer han på, at der er et klart link mellem udviklingen på Lolland, romanen og den klimadebat, forfatteren selv har taget hul på.
Nytænkning tak!
- Så er vi her. Det var det her landskab, jeg havde i tankerne, da jeg skrev bogen, udbryder Peder Frederik Jensen, da vi er kørt over Guldborgsund og nærmer os Maribo.
Ok. Så hjælp mig lige lidt her. Hvordan skal jeg opfatte en bog om Lolland, velfærd og Socialdemokratiet som et indspark i klimadebatten?
- Hele budskabet med den her bog er, at vi ikke skal have mere af den her tænkning, der ikke har virket.
Hvad tænker du på?
- I Socialdemokratiet har man en materialistisk indstilling til tryghed, der handler om, at vi skal bruge naturens ressourcer til at skabe rigdom, så vi ikke behøver at være fattige, og det har jo virket i forhold til at skabe et niveau af rigdom, men den materialisme har en konsekvens, der er meget alvorlig.
Altså, fordi vores forbrug belaster klimaet for meget?
- Industri og bondesamfund har skabt en verden, hvor vi er så velstillede, at vi ikke kan klare os i fremtiden, hvis vi bliver ved med at stille de samme krav til materiel rigdom.
Og hvor er linket til Lolland og de marker, vi kører forbi lige nu?
- Landbrug og industri har hjulpet os rigtig langt, men det er også nogle søjler, der falder lige nu. Eller i hvert fald forandrer sig. Begge kulturer indeholder de problemer, vi kigger på. Industrien handler om merforbrug, og landbruget handler om en effektivisering, der også har skadet naturen. Så klima- og naturdagsordenen ligger lige ved siden af at beskrive det miljø, der er på Lolland lige nu.
Måske mener de det denne gang?
Peder Frederik Jensen kalder romanen for et opgør med mange af de ting, der har virket i forhold til at skabe rigdom i form af blandt andet velfærd.
Og et opråb til den regering, som han kort tid inden udgivelsen af romanen selv arbejdede som taleskriver for - nemlig for miljøminister Lea Wermelin.
Det var et job, som Peder Frederik Jensen søgte i håb om at være med til at fremme den grønne dagsorden.
- Jeg tænkte, at der måske var et reelt initiativ, og at regeringen mente det lidt mere, end den har gjort før, så det ville jeg gerne deltage i, siger forfatteren.
Hvad fandt du så ud af?
- Der er mange, der gerne vil gøre mere. Især i ministeriet. Men i bred forstand mangler samtalen lige så meget, som den altid har gjort. Lige nu kan de bare se, at vælgerne er med, men jeg tror også, at den politiske analyse er, at de ikke længere er med, hvis det begynder at gøre ondt.
Er det jobbet som taleskriver, der har fået dig til at skrive bogen?
- Jeg var i gang med at skrive bogen, inden jeg fik det job, og jeg har gjort mig de her tanker i mange år. Men det fik mig måske til at skærpe afsnittet med Mette lidt.
Altså det afsnit, hvor den fiktive statsministerkandidat spekulerer i, om der mon er stemmer i at tale om klimaet.
Niels skyder fuglen og boller jorden
Fotografen og jeg bliver nødt til at sadle lidt om.
I stedet for de planlagte billeder kører vi ud til havet, digerne og vindmøllerne. Både der, hvor de bliver produceret, og på de marker, de står.
Hvor jorden bliver udnyttet til landbrug.
Jeg forsøger at finde flere klimaspor i 'Det Danmark du kender' og lander på side 87 og 88:
Et let tryk, modstand fra aftrækket.
Splam, død fugl. Sorte fjer og kød og blod.
Sorte fjer og sorte hår.
Fjer og hår.
Aflivning på tæt hold.
Niels kan mærke det rykke i nosserne. Kan mærke rejsningen.
Eigill tager våbnet.
Det gør vi normalt ikke, siger han og bemærker drengens blik. Kigger og iagttager hans anspændte krop.
Eigill og Niels, der får rejsning.
Men det var sateme godt ramt af en taber som dig.
Niels, der må onanere. Der næsten ikke kan vente. Der næsten ikke kan vente, der bare råber, vi ses, inden han forsvinder gennem hækken, ned i plantagen, frem med pikken, ned i jorden.
Niels, der skyder fuglen og boller jorden med sin pik. Den store runde jord, tænker han og omfavner den, før han kommer i et billede af fjer, en duft af død, en fornemmelse af blod på sine hænder.
En roman uden morale
Hvad vil du sige med den scene?
- Det må du selv udlede.
Er det helt skævt at se det som kommentar til, at vi udnytter naturen og har det rigtig godt med det, vi får ud af det?
- Jeg har skrevet en roman uden morale, så det må du selv finde ud af, gentager Peder Frederik Jensen.
Meeeeen:
- Vi begår overgreb mod naturen, fordi vi føler, at vi ejer den, ligesom man i gamle dage bankede sine børn, fordi man følte, at man ejede dem og ikke så dem som selvstændige individer med rettigheder, siger Peder Frederik Jensen og understreger:
- Det er en misforståelse, at naturen tilhører os og ikke omvendt.
Vegetarer i genbrugstøj
Uden at afsløre alt for meget så lykkedes det trods gode intentioner ikke for den politiske hovedperson i 'Det Danmark du kender' at sætte en ny retning for Lolland.
Og Peder Frederik Jensen er også skeptisk, når det kommer til klimakampen.
Mest af alt fordi vi har vænnet os til, at et godt liv er et liv fyldt med mange ting, som det slider på jorden at producere.
- Der er meget få, der taler om mådehold på individniveau, og der er ikke mange, der spørger sig selv, om det egentlig er nødvendigt med alle de materielle goder, siger Peder Frederik Jensen.
- Jeg er sikker på, at der kommer til at ske mange gode ting i klimakampen i forhold til for eksempel grøn omstilling, men jeg har ikke nødvendigvis så høje tanker om mennesket i forhold til grådighed og egoisme. Det tror jeg ikke, at vi sådan lige slipper af med.
Og så er der alligevel et lille håb hos forfatteren. I romanen symboliseret med hovedpersonen Niels, der ellers "boller jorden med sin pik".
For han er en ung mand, der forsøger at bryde den sociale arv og dermed også med den tænkning, der ikke virker, som Peder Frederik Jensen formulerer det tidligere i denne artikel.
Ligesom når unge klimaaktivister tager nogle valg, der gør op med tidligere generationers overforbrug og udpining af jorden.
- Det er jo ikke det, der kommer til at redde vores røv, men jeg forstår godt og har stor respekt for, at de unge bliver vegetarer og begynder at gå i genbrugstøj. Og det signalerer jo til os og de andre generationer, der har været mere eller mindre ligeglade med klimaet, at de ikke er det, siger forfatteren og bliver på det klimaoptimistiske spor, da vi har passeret endnu en vindmøllepark og fyldt benzin på tanken og kaffe i kopperne for at kunne holde hele vejen hjem til København.
- Den samtale, der fylder nu, er stadig baseret på, at vi som privilegerede mennesker har ret til endnu flere privilegier, men jeg tror, at der kommer opgør med nogle af de logikker, vi lever efter.