Han var 20 år, da han debuterede i 1978 og bare 27 år gammel, da han tog sit eget liv. Men på de syv år nåede Michael Strunge at udgive hele 11 digtsamlinger.
I år ville den berømte ’firserdigter’ fra Hvidovre, der bragte punk og pop ind i poesien, være fyldt 60 år - og derfor er et helt nyt udvalg af Strunge-digte netop udkommet.
- Jeg føler, at hans digte taler helt vildt meget ind i denne her tid nu – og det er grunden til at lave bogen. Strunge er bare aktuel, siger digter Caspar Eric, som står bag bogen, der har fået titlen 'Min krop er tung af drøm'.
Caspar Eric er selv født i 1987, et år efter Michael Strunge døde. Ligesom mange andre stødte Caspar Eric første gang på Strunges digte i gymnasiet – og hans egne digte er siden blevet sammenlignet med den afdøde legende.
Til den nye bog har Caspar Eric valgt digte fra hele Strunges forfatterskab - og han har sammensat dem i en ikke-kronologisk rækkefølge, hvor motiver og ord fra et digt peger frem mod det næste.
Vi har fået Caspar Eric til at gøre dig lidt klogere på Michael Strunge ved at kommentere på alle bogtitler i Michael Strunges forfatterskab. Vi kommer vidt omkring, fra natten og drømmen til engle, profeter og punkede protestskrig:
’Livets hastighed’, 1978
- En af de første sætninger handler om at ’knuse uret’. På den ene side er livet noget, der render igennem én. Men tiden er også noget, man kan ødelægge eller til at få til at stå stille med digtene.
’Fremtidsminder’, 1980
- Der er noget med tiden igen. Og så er der digteren som profet eller visionær. En som både kan have vrangforestillinger, men som også kan forestille sig livet på en anden måde.
- Der er meget i Strunges digte som handler om at forsøge det umulige – og måske endda være hjemsøgt af fremtiden. Både som noget, der tynger, men også som noget, man retter sig imod. Det er også noget, der gælder for vores generation nu.
’Skrigerne!’, 1980
- Alle digtene står med versaler. De er ligesom punkede skrig og meget lige ud af posen. Det er næsten protestsangs-format. Her forlader vi det sanselige fra før til fordel for digteren som en, der står oppe på en kasse og skriger ting ud om samfundet.
- Det er digteren som socialrealist. Og så har den det poppede poetiske, som er i meget af hans forfatterskab.
’Vi folder drømmens faner ud’, 1981
- Den har både det protestagtige, syrede og meget smukke - men også det, vi skal have til at findes igen, som er drømmen. Når drømmens ’faner skal foldes ud’, er det noget vi gør i protest.
- Der er noget, som er truet - og digtene går ligesom imod det mekaniske, det anonymiserede samfund.
’Ud af natten’, 1982
- Der er en optimisme i den titel. Det er både en bevægelse i det, men også det smukke, der vokser ud af natten. Vokser ud af det hårde og ud af det tidspunkt, hvor de andre ikke er vågne. Det vi ikke snakker om, det er natten.
Nigger 1-2/Mit nøgne hjerte, 1982 og 1983
- Det er meget provokerende titler. De tvinger én til at se og bruge ord, man ikke har lyst til. Det er et forsøg på en overskridelse.
- Det er Strunge, der giver ’no fucks’. Det er klart de hårdeste bøger, og det var svært at skulle vælge fra dem.
- Jeg blev nødt til at være tro mod Strunge, selvom det aldrig var noget, jeg selv ville have skrevet. Det kan vække et ubehag - men det er også meningen.
'Nigger I' og 'Nigger II' udkom samlet i 1992.
’Popsange’, 1983
- Det er kærlighedsdigte og meget liderlige digte. De fortsætter også det her med kroppen, som gerne vil overskride sig selv. Her handler det om at overskride sin krop i forhold til sex, at blive en flerkønnet krop fx.
- Originalen havde et LP-agtigt format – og den peger på hans enorme inspiration fra popmusikken, Bowie, Dylan og de folk.
’Væbnet med vinger’, 1984
- Her er englemotivet sammen med det at være væbnet. Det er ikke vinger, som skal få mig til at flyve smukt. Det er noget, der også skal skrabe i overfladen på hverdagen. Man skal bruge vingerne til noget. Det er en kamp. Vingerne er også digtene.
- Og englen er fordømt til at leve på jorden. Den er på en måde også udenfor samfundet, en smuk krop som står udenfor samfundet.
’Verdenssøn’, 1985
- Ligesom ’Lysets hastighed’ og titlen på mit udvalg, så har ’Verdenssøn’ en dobbeltbetydning. Det er både, at være fordømt til at være en søn af verden, at være tynget og skabt af verden.
- Men man er også en søn af verden på den smukke måde. Man skal give noget tilbage til verden. Der er noget profetisk over det.
-Den har også nogle af de vildeste og bedste digte om angst.
’Billedpistolen’, 1985
- Den er en slags digtprosa, en miniroman, som har den her figur, Babywunder, der skyder med en pistol i en næsten postapokalyptisk verden.
- Han går og suger energi fra verden og omsætter det. Digteren genfortryller også verden og får os til at se den på en anden måde.
- Billederne er her noget, der skal gøre ondt, et våben, noget der bliver rettet mod verden. Både som forsvar mod verden og et angreb mod de ting, vi har vedtaget.