At være kunstner kan i nogle dele af verden være forbundet med visse risici. Det ved iranske Sharhnush Parsipur alt om, for hun har både været sendt i fængsel og har måttet forlade sit hjemland.
Da hendes roman 'Kvinder uden mænd', som for nylig er udkommet på dansk, udkom i Iran for snart 30 år siden, skabte den stor ballade.
- På grund af den her bog blev jeg sendt i fængsel to gange i Iran - og bogen er forbudt i Iran nu, fortalte Shahrnush Parsipur i DR2 Deadline, da hun for nylig besøgte Danmark i forbindelse med en litteraturfestival.
'Kvinder uden mænd' foregår i 1950'ernes Iran og handler om fem vidt forskellige kvinder, der vender det traditionelle samfund ryggen og slår sig ned i en have nord for hovedstaden, Teheran.
Den blev straks udsolgt i Iran, da den udkom – og kort efter forbudt. Her blev den ifølge forfatteren selv kaldt 'anti-islamisk' – og kritiseret for dens beskrivelser af kvinders seksualitet og mødom.
- Fængslet fik mig til at beslutte at fortsætte mit arbejde som forfatter. Jeg indså, at livet er meget kort, og man kan dø, før man når at udrette noget. Jeg er forfatter, så jeg tænkte: "Okay, du er nødt til at skrive!", sagde 73-årige Shahrnush Parsipur, som i dag bor i eksil i Californien.
Synd at den ikke fandtes på dansk
Det iranske forbud mod bogen har ikke ligefrem standset dens popularitet. Den er nemlig oversat til en række sprog, er blevet filmatiseret – og er blevet kaldt en 'kultklassiker'. Herhjemme har den opnået en placering som nummer tre på bestsellerlisten.
Den danske udgave er oversat af kulturkritiker og oversætter Nazila Kivi, som kom til Danmark fra Iran, da hun var ti år. Hun faldt over bogen for en del år siden i Tyskland.
- Jeg syntes, den var interessant og gik i gang med at oversætte den, fordi jeg følte, det var en skam, at dansksprogede læsere ikke havde adgang til den, fortæller hun.
Shahrnush Parsipurs bog – og hendes forfatterskab i det hele taget – fortjener ifølge Nazila Kivi først og fremmest at blive oversat til dansk, fordi det er litteratur af høj kvalitet. Men også fordi hun skriver om vigtige ting.
- Hun vender på mange måder helt op og ned på, hvordan vi ser på køn og samfundets indretning. Hun var forud for sin tid - og det er hun stadigvæk.
Hun nedbryder grænser
Da den iranske forfatter for nylig var i Danmark for at optræde på festivalen Louisiana Literature nord for København, fortalte hun ifølge Nazila Kivi, hvordan hun i 1960'ernes Iran levede i et kvindekollektiv med to andre kvinder og deres børn - hvilket var ret usædanligt.
- Med sine bøger er hun også med til at nedbryde nogle af de grænser, som er opstået i mellem nationer, folkeslag og køn, siger Nazila Kivi.
Hun forsøgte allerede i 2010 at få bogen afsat til danske forlag – men her fik hun blandt andet beskeden, at man ikke regnede med, "at danske læsere ville være interesserede i at læse om iranske kvinder i 1950'erne", fortæller hun.
- Men tiderne har ændret sig, siger Nazila Kivi, som er glad for, at det endte med at blive forlaget Gyldendal, som udgav bogen, fordi den dermed er kommet ud til et bredt publikum.
Den har haft et undergrundsliv
I de små ti år, der er gået, siden hun første gang oversatte bogen, har hun løbende læst højt fra den på biblioteker og til litteraturarrangementer rundtomkring.
- Den har haft et liv i undergrunden, fordi jeg har haft den med rundt, så den havde en hel del følgere, allerede inden den udkom. Og jeg gjorde det simpelthen af kærlighed til den bog, selvom den i mange år slet ikke var på vej til at udkomme, siger Nazila Kivi, som gennem alle årene var overbevist om, at den på et tidspunkt nok skulle udkomme som bog.
Selvom hun har beskæftiget sig med 'Kvinder uden mænd' i små ti år og har svært ved at sætte tal på, hvor mange timers arbejde, hun har lagt i den, så er hun ikke klar til at stille den på hylden endnu:
- For hver gang jeg læser den, så dukker der nye lag op i forhold til køn, hvad det vil sige at være et menneske og vores forhold til levende væsner.