I Meghan Welsch Jakobsens hænder ligger der et brev. Det er fra kirkeminister Louise Schack Elholm. Meghan læser op:
- når og hvis jeg foretager en ændring eller ophævelse af Kirkeministeriets bekendtgørelse…
Hun bider særligt mærke i to af kirkeministerens ord: Når og hvis. Øv, siger hun.
Meghan er sognepræst tæt på Holbæk på Sjælland. Brevet er et svar på hendes skriftlige opfordring til kirkeministeren om at ophæve den undtagelse fra ligebehandlingsloven, som folkekirken har været omfattet af siden 1978.
En undtagelse, der gør det lovligt for menighedsråd at fravælge at indstille kvindelige præster til ansættelse, hvis de af teologiske grunde er imod kvindelige præster.
Meghan er uforstående overfor ministerens tøven.
- Jeg tænker, det er tid til at lukke den ned nu, lave den ændring og så komme videre med det her. Jeg er skuffet over, at det ikke er sket noget før, siger hun.
Undtagelse fra loven smitter af på kulturen i folkekirken
I sensommeren 2022 satte DR fokus på diskrimination af kvindelige præster. Her fortalte sognepræst Meghan Welsch Jakobsen, at hun på sin tidligere arbejdsplads i Gudhjem på Bornholm mødte modstand fra store dele af den konservative menighed, fordi hun var kvindelig præst.
Modstanden gik til sidst så meget ud over hendes trivsel, at hun følte sig nødsaget til at flytte fra øen og finde job i en anden kirke.
Eksperter pegede i dækningen på, at folkekirkens undtagelse fra ligebehandlingsloven smitter af på kulturen i folkekirken. De mener, at undtagelsen derfor er årsag til dele af den kønslige nedgørelse, som kvindelige præster oplever.
I dag er det et halvt år siden, at Meghan Welsch Jakobsen første gang fortalte om ønsket. Da der ved årsskiftet endnu ikke var sket noget på området, begyndte hun at blive utålmodig. Det var det, der fik hende til at sende en skriftlig opfordring til ministeren.
- Den danske folkekirke er den eneste offentlige arbejdsplads, hvor det er tilladt at diskriminere på basis af køn. Det hører ikke længere til, siger hun.
Biskopper savner svar
Meghan Welsch Jakobsens ønske om at få fjernet undtagelsen mødte dengang som i dag opbakning øverst i den kirkelige ledelse - hos landets biskopper. Peter Birch, der er biskop i Helsingør Stift, kalder undtagelsen fra ligebehandlingsloven for unødvendig og forældet for folkekirkens vedkommende.
- Det er vigtigt at få ændret for at signalere, at man ansøger præsteembeder på lige fod. At man bedømmes på de faglige kvalifikationer, på det teologiske ståsted, på de personlige kvalifikationer, men at ingen på forhånd sorteres fra alene på grund af deres køn, siger Peter Birch.
Kan man bevare religionsfriheden, hvis man fjerner den her bestemmelse?
- Det kan man sagtens. Den folkekirkelige rummelighed skal vi værne om, og den værnes bedst om, ved at menighederne har et frit præstevalg. Det er menighedsrådene, der suverænt bestemmer, hvem de vil kalde som præst i deres sogn. Og det vil være på fuldstændig samme måde, også efter at den her bestemmelse bliver fjernet, siger Peter Birch.
I oktober sidste år sendte alle landets 10 biskopper en samlet opfordring til daværende kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om at ophæve undtagelsen. Den tidligere minister havde inden da udtalt, at hun var klar til at ændre reglerne, hvis biskopperne stod bag hende.
Meghan Welsch Jakobsen sad i bilen på vej til en gudstjeneste, da hun i radioen hørte netop den nyhed.
- Jeg hylede af glæde. Det var fantastisk, for lige der følte jeg, at jeg havde hele min ledelses opbakning, siger hun.
Meghan fortæller, at hun lagde an til at holde en stor fest. Hun var sikker på, at nu måtte undtagelsen fra ligebehandlingsloven blive fjernet, når hele den øverste kirkelige ledelse bakkede op.
I dag har hun stadig sin fest til gode.
For i mellemtiden blev der udskrevet folketingsvalg, og ministerposten skiftede hænder. Den nye kirkeminister, Louise Schack Elholm, oplyser, at hun ikke har haft tid til at kigge på sagen endnu.
Opfordringen til den nye minister er dog stadig lige så klar, som den var i biskoppernes brev i oktober 2022, siger Peter Birch, biskop i Helsingør Stift.
- Jeg ser det som en sag, der ligger lige til højrebenet. Der er enighed blandt alle biskopper om, at den bestemmelse er overflødig og unødvendig eller ligefrem kan sende et forkert signal. Så lad os få den fjernet. Før den er fjernet, er det ikke godt nok, siger han.
Partier: 'Ministeren sover lidt i timen'
Også på Christiansborg undrer flere partier sig over, at der endnu ikke er blevet gjort noget ved sagen.
Ifølge Enhedslistens kirkeordfører, Søren Søndergaard, er det en hastesag at få ændret bekendtgørelsen.
- Det haster, fordi der er tale om en institution, som understøttes af staten, og som skatteyderne bidrager til, og der kan vi naturligvis ikke have, at man har muligheden for at lave diskrimination, siger han.
Også politisk ordfører for De Konservative Mette Abildgaard mener, at det er mærkeligt, at ministeren endnu ikke har rykket på sagen, når det længe har været et ønske fra kirken selv.
- Jeg synes, vi har et ansvar for at efterkomme det, når det nu er kirkens ønske. Derfor synes jeg, det er problematisk, at ministeren sover lidt i timen i forhold til det her. Jeg er spændt på, om det er, fordi hun er uenig i det, kirken siger, lyder det fra Mette Abildgaard.
Både De Konservative og Enhedslisten opfordrer regeringen til at melde deres holdning klart ud.
Regeringens holdning er uklar
Kirkeminister Louise Schack Elholm (V) oplyser, at regeringen er i proces og endnu ikke har taget stilling til, hvad de præcist vil gøre i sagen. Hun siger dog, at biskoppernes samlede opfordring til hende om at afskaffe bestemmelsen helt klart indgår i hendes overvejelser.
- Det er et af de kommende punkter og noget af det, jeg vil dykke meget ind i i den kommende tid. Jeg vil gøre det så hurtigt, jeg kan, fordi jeg ved godt, at der er mange, der ønsker en afklaring på det, siger Louise Schack Elholm.
Da DR i sensommeren 2022 i første omgang bragte historien om kønsdiskrimination i folkekirken, udtalte Louise Schack Elholm, der dengang var kirkeordfører for Venstre, at partiet er imod kønschikane, men fortsat mener, at menighedsråd skal have mulighed for at fravælge kvindelige præster ved ansættelse. Venstre ville derfor ikke være med til at fjerne undtagelsen af hensyn til religionsfriheden.
Har du ændret holdning til, om du synes, den her bestemmelse skal fjernes?
- For mig er det vigtigt at repræsentere hele regeringen, og regeringen har endnu ikke taget stilling til, hvordan man skal lægge balancen i det. Det er vigtigt for mig at sikre, at man ikke bare fravælger kvindelige præster - jeg synes, det er vigtigt at være nutidig. Samtidig er det vigtigt med en rummelig folkekirke med plads til religionsfrihed, siger kirkeminister Louise Schack Elholm.
- Det kræver vi får taget en diskussion om det og får lagt en linje. Nu er vi en flerpartiregering og ikke nødvendigvis den samme regering, som der var før valget, siger hun.
DR har spurgt Socialdemokratiet, om partiet stadig er klar til at afskaffe bekendtgørelsen, sådan som daværende minister Ane Halsboe-Jørgensen (S) gav udtryk for i efteråret. I et skriftligt svar udtaler Socialdemokratiets kirkeordfører, Kim Aas:
- I Socialdemokratiet har vi endnu ikke drøftet dette emne i den nye folketingsgruppe. Som ordfører vil jeg tage sagen op med mine kollegaer og derefter i udvalget. Jeg er klar over, der er en forskel i tilgangen til emnet mellem den nye minister og den tidligere.
Tilbage i præstegården nær Holbæk lægger Meghan Welsch Jakobsen det brev, hun har modtaget fra kirkeministeren, på bordet. Hun ærgrer sig over, at ændringen af reglerne i brevet bliver omtalt som en eventuel ændring. Det er for hende at se et skridt i den forkerte retning.
- Vi fejrer 75-årsjubilæet for de første kvindelige præster i folkekirken i år. Jeg synes, det ville være en fantastisk måde at fejre det jubilæum på, at vi simpelthen får slettet den der paragraf i lovgivningen, siger Meghan Welsch Jakobsen.