Kan en helt almindelig banan virkelig koste 800.000 kroner? Er det etisk forsvarligt at udstille hjemløse i glasmontrer? Og må man udstille den bil, en kendt rapper er blevet skudt i?
Året har budt på mange debatskabende kunstværker, både herhjemme og ude i den store verden.
Vi har derfor samlet en liste med nogle af de mest kontroversielle fra året, der gik.
Da vi præsenterede listen for kunstner, kunsthistoriker og redaktør på onlinemagasinet Kunsten.nu Ole Bak Jakobsen, var hans reaktion:
- Værkerne har nået offentlighedens søgelys via medierne, der ofte går efter helt simple konfliktkriterier. Men der er rigtig mange eksempler på kunst, der iværksætter mere nuancerede, åbne og produktive debatter.
Derfor har Ole Bak Jakobsen tilføjet en kunstner, som han mener har lavet særligt god, debatskabende kunst i 2019, til listen. Hans tilføjelse fremgår nederst i artiklen.
Banan solgt for 800.000
Normalt koster sådan en helt almindelig banan ikke mere end et par kroner. Men i det øjeblik, kunstneren Maurizio Cattelan klæbede en banan op på en gallerivæg med et stykke gaffertape, eksploderede dens værdi.
For kunstværket, som han har navngivet 'Comedian', er blevet udbudt til salg i tre eksemplarer. De to første blev hurtigt solgt for 800.000 kroner per styk.
Under bananen stod teksten: "Sjovt, hvordan mænd altid tror, det var dem, der opfandt banan-vittigheden" og "kommer med et ægthedsbevis og en sund dosis feminisme."
Værket i sig selv trak overskrifter verden over. Og bedst som omtalen havde lagt sig, blussede opmærksomheden om bananværket op igen.
Det skete, da performancekunstneren David Datuna tog bananen ned fra væggen og spiste den, i det han selv kaldte det et stykke performancekunst. Han postede hændelsen på Instagram, hvor videoen gik viralt.
Kunsthistoriker Ole Bak Jakobsen synes, at værket siger mere om medierne end om kunsten:
- Jeg tror gerne, Maurizio Cattelan ville lave noget rav i den og debattere kunstmarkedets mekanismer. Jeg forestiller mig, at han får sig et godt grin over alt det her. Det gør vi andre måske også.
- Der er noget komisk i, at man kan sælge en banan for 800.000 kroner. Det er sgu da vildt. Det viser noget om, hvor absurd kunstmarkedet er. Og det siger noget om, at der er nogle mennesker, som er ekstremt velhavende. Men værket afføder ikke nogen særlig vigtig eller produktiv diskussion, men genopliver snarere en fordomsfuld historie om, at kunstnere er sådan nogen, der snyder os.
Banksys hjemløsekane
- Bedre budskab end en banan.
Sådan lyder en af de mest populære kommentarer på et forholdsvis nyt opslag på Banksys Instagram-profil med reference til det førnævnte 800.000-kroners banankunstværk.
Her har kunstneren postet en video af et stykke gadekunst, han har lavet i anledning af julen. Den viser en virkelig skægget, hjemløs mand på en bænk. Foran bænken har han malet en flok rensdyr, så det ligner, at de trækker bænken som en kane.
Videoen er gået viralt og er blevet set mere end tre millioner gange.
Ifølge Ole Bak Jakobsen er Banksy street art-kunstneren over dem alle.
- Street art skal kommunikere hurtigt, klart og tydeligt. Man skal kunne opfange værkets budskab, idet man går forbi. Det er Banksy virkelig god til.
- Det her værk er forholdsvis velfungerende. Det sammensætter to verdener; den julede drømmeverden med en mere konkret og barsk virkelighed, som nogle mennesker lever i. Man kan tolke det som en kommentar til forbrugersamfundet og dem, der falder igennem, og så har værket en poesi og en absurditet.
Hjemløse udstillet i glasmontrer
Først solgte danske Kristian von Hornsleth hjemløse som kunstværker i London. Den happening modtog han en del kritik for - for ikke at tale om en politianmeldelse for menneskehandel.
Men det stoppede ikke provokunstneren i at lave kunst med virkelige hjemløse mennesker igen for et års tid siden. Denne gang kunne man dog ikke ligefrem købe sin egen. I stedet kunne man se "virkelige hjemløse narkomaner", som var udstillet i glasmontrer.
Ifølge Kristian von Hornsleth selv ville gallerierne i London ikke arbejde med ham. Anderledes samarbejdsvillig var Randers Kunstmuseum, som endte med at huse udstillingen.
Ole Bak Jakobsen er ikke synderligt imponeret over værket.
- Det her værk har lidt den samme tematik som Banksys kane. Jeg synes, det er et værk, som bidrager virkelig godt til Hornsleths brand som provokunsnter. Men som kunstværk synes jeg, at det fejler.
- Jeg synes, det her projekt har nogle klare, etiske problemer. Hornsleth inddrager nogle mennesker, som deltager i projekterne på nogle præmisser, som de slet ikke er klar over. De bliver brikker i et spil, som han sætter op. Jeg synes ikke, det er udtryk for et ligeværdigt samarbejde.
Hyldest til terrorofre anklaget for pornografi
Egentlig ville Jeff Koons hylde ofrene for de terrorangreb, der ramte den franske hovedstad, Paris, i 2015, og som kostede 130 mennesker livet.
Men da hans 'The Bouquet of Tulips'-skulptur blev afsløret i Paris, vakte den forargelse.
Filosoffen Yves Michaud beskyldte skulpturen for at ligne "11 farvede anus på stilke", og flere parisere kaldte kunstværket for "frygteligt", "grotesk" og "pornografisk".
Anderledes positiv var byens borgmester, Anne Hidalgo. På Twitter kaldte hun kunstværket for en "smuk gave" og et "storslået symbol på frihed og venskab".
Ole Bak Jakobsen mener, at hele ideen med at rejse et monument er en smule gammeldags. Der findes andre, mere moderne måder at skabe kunstværker i det offentlige rum på, mener han. Og det er ikke den eneste kritik, han har af værket.
- Nogle mente, at skulpturen var kitsch. Og så var der en del, der også mente, at den var pornografisk, fordi tulipanerne kunne ligne anusser. Jeg tror, man skal være freudianer for at gå op i det. Jeg synes også, det er en meget uinteressant debat i virkeligheden.
- Jeff Koons kan have masser af kvaliteter, men i denne sammenhæng synes jeg, han er fejlcastet. Han er jo popkunstner, og han arbejder med ironi og overfladiskhed som kunstneriske greb. Måske er det ikke særlig velvalgt, når det er et monument, som skal væreen hyldest til terrorofre.
Drabsbil udstillet på museum
"Moralsk forkasteligt og langt over stregen."
Sådan lød reaktionerne blandt andet fra en række fans af rapperen Xxxtentacion. De var utilfredse med, at den bil, han blev skudt og dræbt i, blev udstillet på et museum i Miami. Bilen indgik i en udstilling med genstande, der plejede at tilhøre rapperen.
Udstillingen fik flere forargede fans til tasterne på Twitter.
Ole Bak Jakobsen har ikke nogen klar holdning til udstillingen.
- Jeg har svært ved at vurdere det, for jeg synes ikke, der er en kunstnerisk intention bag. Jeg opfatter det her som en fanudstilling.
- Jeg ved ikke, om det er at gå over stregen at udstille denne her luksusbil, han er blevet skudt i. For mig er det ikke. Men jeg kan godt se, der kan være noget lidt usmageligt og sensationelt over det.
Færinge ville klippe værk i stykker
Må man købe et kunstværk, klippe det i stykker og sælge stykkerne som ny kunst?
Den debat rejste sig, da kunstnerduoen Letho købte Tal R-værket 'Paris Chic'. Deres formål var at klippe værket i stykker og bruge stykkerne som urskiver i armbåndsure.
Men den plan nåede de ikke langt med. Kunstneren Tal R mente, at det ville være et brud på hans ophavsret, og det gav Sø- og Handelsretten ham medhold i. Der blev således nedlagt forbud mod, at kunstnerduoen måtte klippe i værket og bruge det til urskiver.
Det at manipulere, ødelægge eller arbejde videre på andre kunstneres værker er ikke nogen ny idé, siger Ole Bak Jakobsen.
- Letho lægger sig i sporet af en lang kunstnerisk tradition med at arbejde videre på andres værker. Et eksempel er Asger Jorn, der malede oven på gamle malerier.
- Ofte handler den slags kunst om at antaste ophavsretten eller den her aura, der er omkring et originalt værk. Hvorfor er kopien ikke lige så god som originalen, kan man spørge. I det her tilfælde synes jeg ikke, duoen tilfører noget som helst til værket eller traditionen. Og jeg synes, det lugter lidt for meget af kommercielle interesser.
Malerier i Socialdemokratiets gruppeværelse
Året var knap begyndt, før Socialdemokratiet delte vandene med udsmykningen af sit gruppeværelse.
De havde fået fremstillet i alt syv malerier af kunstneren Jacob Brostrup. Værkerne skulle fortælle partiets historie fra stiftelsen i 1871 til i dag.
Men værkerne var nærmest ikke kommet op at hænge, før kritikken haglede ned.
Eksempelvis kritiserede keramikeren Peder Rasmussen værkerne i et debatindlæg i Politiken under overskriften 'Det er utilgiveligt, at Socialdemokratiet har valgt en så banal maler til at fremstille partiets historie'.
Ole Bak Jakobsen understreger, at han kun har set malerierne på internettet og ikke i virkeligheden.
- Med kunstneriske briller på er der altid noget lidt suspekt ved det, når en kunstner bliver spændt for en partipolitisk vogn. Her var det på forhånd meningen, at malerierne skulle fortælle den gode historie om Socialdemokratiet, og sådan noget bliver sjældent godt.
Et af malerierne forestiller Vilhelm Buhl, som var socialdemokratisk statsminister i seks måneder i 1942. Han var kendt for at tale for samarbejdspolitikken i forhold til Tyskland og for at være skeptisk over for modstandsbevægelsen.
- På maleriet er han sat ind som kaptajn i en båd, der sejler jøder til Sverige. Det er sgu for meget, og jeg mener, at det nærmer sig historieforfalskning, siger Ole Bak Jakobsen.
Kunsthistorikerens valg: Maja Malou Lyses værker
Og så kommer vi til den kunstner, som Ole Bak Jakobsen har valgt; 26-årige Maja Malou Lyse.
I løbet af 2019 har hun blandt andet stået i spidsen for programmet 'Sex med Maja' på DR2, hvor hun tager seerne i sexskole med det erklærede formål at ændre og udvide vores syn på vores seksuelle natur.
Men hun har også stået bag udstillingen 'Art & Porn', som har været fremvist på ARoS i Aarhus, og som stadig kan opleves på Kunsthal Charlottenborg i København.
- Jeg synes, Maja Malou Lyse har haft en ret stor gennemslagskraft, også i medierne. Og det er på trods af, at hun er helt ung og stadig går på kunstakademiet, siger Ole Bak Jakobsen.
- Man kan godt affeje hende som en narcissistisk kunstner, som bare gerne vil udstille sig selv i medierne. Men i virkeligheden synes jeg, hendes projekt er supermodigt. Det handler om at bruge sig selv og sin krop til at udvide nogle grænser for, hvad man kan som kvinde. Hendes værker afstedkommer en relevant diskussion om køn, krop, seksualitet, skyld og skam.
- Jeg vil gerne fremhæve hendes videoinstallation på 'Art & Porn'-udstillingen. Den viser en vagina, som holder en tale om problematikker omkring køn og seksualitet. Værket lykkes på en humoristisk, provokerende og stærkt debatterende facon.
Maja Malou Lyse er i øvrigt også aktuel med fotobogen 'Girlification', som hun har lavet i samarbejde med fotografen Petra Kleis.