Else Marie Pades betydning for elektronisk musik er svær at overvurdere. Sådan lyder svaret, hvis man spørger en række aktuelle musikere i anledning af den 91-årige komponists død tirsdag.
Martin Hall, Mike Sheridan og Bjørn Svin har alle vidt forskellige musikalske udtryk, der spænder fra electronica til avantgarde og electropop mm., men de deler alle en begejstring for Else Marie Pades værker.
Opdagelsesrejsende i lyd
Et gennembrug i Else Marie Pades karriere er opførelsen af værket 'Syv Cirkler' i 1959. Her bliver radiolytterne introduceret til et helt igennem elektronisk lydbillede på et tidspunkt, hvor bl.a. Papa Bue og Four Jacks dominerer radiobølgerne. Selvom hendes musikalske milepæle gennem 50'erne og 60'erne skaber resonans hos store komponister i samtiden, var det først i starten af 00'erne, at en ung generation af musikere genopdagede hendes lydcollager og elektronmusik-værker.
Som en hyldest til Else Marie Pade og hendes eftermæle er Martin Hall, Mike Sheridan og Bjørn Svin blevet bedt om at pege på de kompositioner, som har betydet mest for dem - og som man omgående bør lytte til her:
'Symphonie Magnétophonique'
Mike Sheridan: - Jeg møder hende første gang i 'Den 11. time' (DR-program), hvor jeg er helt uvidende om hende - og der taler vi sammen og spiller musik for hinanden. Kort tid efter kommer hun til frokost hos familien Sheridan, imens jeg stadig bor hjemme. Der var rød sodavand og smørrebrød på bordet, og det er en dag, der åbner mine ører. Jeg møder hende flere gange siden, blandt andet dukkede hun op til releasefesten for min første plade.
- ’Symphonie Magnétophonique’ er lyden af et døgn i København, og det er et af hendes mesterværker. Det er et helt utroligt stykke musik, der hverken skal høre intellektuelt eller akademisk. Det er hjertevarmt skruet sammen, og det minder os alle om at eventyret er muligt. Det er en dejlig måde at se verden på.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a569fb2ed6187a41060004f7c
'Etude I'
Bjørn Svin: - Da jeg lavede mit album 'Browen' var jeg blandt andet inspireret af hendes syntetiske værker som f.eks 'Faust' og 'Etude I'. Jeg blev inspireret af hendes lyd, hendes kompositionsform. Jeg var inspireret af hendes måde at skabe rum på med hendes lyde, bl.a. ved at komponere levende uden at lydene mistede det elektroniske. Hun arbejdede i et meget løst og urytmisk univers, mens min egen musik altid blev mere rytmisk og tight.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a569fb1b56187a41060004f69
'Faust'
Martin Hall: - Jeg vil umiddelbart pege på 'Faust' som det af hendes værker, der har betydet mest for mig. Det er i al fald det værk, jeg har lyttet mest til. Jeg blev som så mange andre fra de i forhold til hende yngre generationer først introduceret til hendes arbejde lang tid efter, hun havde skabt det.
- Det nummer af mine egne, der er mest inspireret af EMP, er et nummer, vi i fællesskab skabte i 2009: Kompositionen 'P.O.' fra 'Hospital Cafeterias'-albummet (lyt til den på MH's facebookprofil her). Det fusionerer i mine ører fint en slags dissekeret popsang med den type midnats-æter, man til tider kan blive forført af på gammeldags FM-radioer. Det handler om længsel i sin reneste form, frataget al staffage.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a569fb1dd6187a41060004f6e