Der er ikke noget som en bommert, der skabe opmærksomhed.
Ved årets Oscar-uddeling, der fandt sted natten til søndag i Los Angeles, blev der lavet en historisk én af slagsen, da 'La La Land' fejlagtigt blev kåret som Bedste Film. Årsagen var en forbyttet kuvert.
Der er blevet undskyldt og beklaget, men ingen kan være i tvivl om, hvad vi vil huske 2017's Oscar-uddeling for.
Det er dog ikke første gang, at der er ridser i den højglanspolerede showbiz-lak.
Vi præsenterer lignende optrin, der understreger, at det er menneskeligt at fejle. Til tider kan det endda være befriende og lidt sjovt.
MTV Awards 2002
Tanken var nu egentlig god nok. MTV-uddelingen i 2002 faldt sammen med King of Pops fødselsdag. Derfor havde man arrangeret, at Britney Spears skulle præsentere kunstneren og ønske tillykke med en kæmpe kage.
Desværre havde legenden forstået Britneys rosende ord om, at Michael Jackson er 'årtusindets største artist'.
Da popkongen entrerer scenegulvet takkede han for prisen for hæderen for at være 'Artist of the Millenium'. Men på trods af, at prisen kun eksisterede i Michael Jacksons hoved, så fortjente han den næsten at dømme ud fra det ekstatiske publikum, der gav stående ovationer.
Australia’s Next Topmodel 2010
En række deltagere kæmper om at få lov at realisere drømmen om at blive model på internationale catwalks, hvilket afgøres i en finale. Simpel præmis, men i den australske udgave af programmet, gik det galt.
Foran et live-publikum skal værten Sarah Murdoch udnævne en vinder blandt de sidste to finaledeltagere. Miss Martinovich får æren - og en kæmpe applaus - men det er ikke sandheden. Efter en - må man formode - opsang i Sarah Murdochs øresnegl viser det sig, at det i virkeligheden er den anden deltager, Amanda Ware. Ups!
Zulu Awards 2013
Nikolaj Lie-Kaas havde hænderne fulde med to drinks, da han blev kaldt op på scenen for at modtage prisen for ’Årets Tv-navn’. I farten misforstod han dog, hvilken pris der var tale om.
Det fik ham til at gennemføre hele sin takketale for ’Årets Mandlige Skuespiller’. Da fejlen efterfølgende gik op for Lie-Kaas op, måtte han op og forsvare sig og takke for den rigtige pris.
Prisen for ’Årets mandlige skuespiller’ gik til Mads Mikkelsen. (Billedet er fra Zulu Awards 2012)
Oscar 2014
Da John Travolta præsenterede Adele Dazeem, som skulle synge 'Let it go' fra Disney-filmen 'Frost', var der mange der løftede øjenbryn. Hvem pokker var det? Det var da 'Frozen'-sangerinden Idina Menzel! Selvfølgelig.
I 'Grease'-skuespillerens hoved havde nogle bogstaverne forbyttet sig. Han undskyldte sig senere med, at en assistent havde oplyst ham om en anden stavemåde af sangerindens navn, end han hidtil havde antaget.
Miss Universe 2015
Modelkonkurrencens vært, Steve Harvey, kom i konkurrencens sidste par minutter til at udråbe den forkerte vinder.
Han fik nemlig tildelt den eftertragtede hæder til den colombianske model Ariadna Gutierrez, indtil han fik set en ekstra gang på kortet.
Her stod, at Gutierrez var ’First runner-up’, altså, at hun fik andenpladsen, og Harvey måtte derefter rette op på sin brøler og lade titlen gå til konkurrencens rigtige vinder, Pia Alonzo Wurtzbach fra Filippinerne.
Eurovision 2016
Hilda Heick var en del af juryen til Eurovision-finalen i 2016. Desværre misforstod hun systemet for stemmeafgivningen, og det resulterede blandt andet i, at hun rangerede Australiens bidrag til konkurrencen nederst, da hun gav den 26 point.
Systemet fungerer dog således, at Heick dermed sendte sangen nederst på ranglisten, altså til plads nummer 26 ud af 26, selvom hun ønskede at give melodien toppoint.
Oscar 2017: Warren Beatty og Faye Dunaway
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:58b3efc26187a4120c8db268